Efterårsferie: Sådan undgår du bilkøerne

Efterårsferien skydes igang fredag. Vejdirektoratet har en række råd, så du kan undgå de værste trafik.

Der er risiko for tæt trafik i forbindelse med efterårsferien.

Skal du ud på vejene i forbindelse med efterårsferien? Så hold øje med trafikvarslerne, hvis du vil undgå kø og længere rejsetid.

Skolernes efterårsferie skydes i gang fredag, hvor Vejdirektoratet forventer, at der kan opstå tæt trafik særligt omkring indfaldsvejene til de større byer og på den vestlige del af Fynske Motorvej.

Fredag er det derfor fordelagtigt at køre udenfor tidsrummet 14:00 – 18:00.

Lørdag d. 16. oktober forventes at være den største rejsedag i efterårsferien, og hér er det særligt E20 Fynske Motorvej ml. Odense og Middelfart, E45 omkring Kolding samt ruterne mod de større sommerhusområder, som kan opleve tæt trafik og forlænget rejsetid.

For at mindske risikoen for forsinkelse lørdag, anbefales det at køre udenfor tidsrummet 11:00 – 14:00.

Hjemrejsetrafikken vil hovedsageligt finde sted lørdag d. 23. oktober, hvor der forventes tæt trafik og risiko for mindre kødannelser på motorvejene omkring Kolding og på den vestlige del af E20 Fynske motorvej.

I sommerhusområderne kan man også opleve en større mængde trafik, og det anbefales at planlægge sin tur udenfor tidsrummet 11:00 – 14:00.

De resterende dage af efterårsferien forventer Vejdirektoratettil gengæld vil bære præg af færre biler på vejene og dermed også mindre trafik i myldretiden, hvilket vil betyde kortere rejsetid end sædvanligt i disse dage.

Først publiceret: 14. oktober 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 10:56

Se, hvad vi ellers skriver om:

og