Krimiforfatteren Sara Blædel: Jeg har indgået en pagt med mig selv

Uanset hvor meget den i dag populære krimiforfatter Sara Blædel havde terpet sine læselektier som barn, fik hun ondt i maven, når læreren nærmede sig udpegningen af hende som den næste til at læse op for klassen.

Det var, som om bogstaverne hoppede rundt og byttede plads, selv om hun havde skærpet alle sanser og fulgte ordene slavisk med pegefingeren under.

Senere viste det sig, at Sara Blædel er blandt de syv procent af danskerne, som anslås at have dysleksi – den kliniske betegnelse for ordblindhed.

Det sætter DR nu fokus på i reportageserien “Vi er ordbildne”. Over seks episoder møder den kendte krimiforfatter fire personer, som kæmper med hver sin grad af ordblindhed.

Mange fordomme

– Der er stadig mange fordomme om ordblinde. Det, jeg er blevet mest berørt over, er, at ordblindhed kan sætte en gedigen stopper for at drømme. Det er ubærligt, siger Sara Blædel.

– Det vigtigste budskab er, at ordblindhed intet har at gøre med dumhed eller dovenskab.

I reportageserien møder hun 18-årige Noah, der gerne vil tage en HF-uddannelse. Hun møder også familiefaren Frank, der gerne vil kunne læse godnathistorier for sin lille søn, og Carina, som gerne vil kunne stave sine kunders navne, når de siger, at det bare er ligeud ad landevejen.

De fire deltagere fuldendes af Nana, som aldrig har turdet at drømme. Hendes drømme er nærmest blevet slukket, inden de overhovedet er blevet tændt, fordi hendes evner er blevet betvivlet.

Sara Blædel følger de fire deltagere, som gennem et forløb – der i øvrigt er tilgængeligt for alle – og med hjælp fra en specialist skal udvikle og forbedre deres læse- og skriveevner.

Lige så vigtigt skal de også styrke deres selvværd og selvtillid.

Lavt selvværd

Er den lav, slår det store skår, fortæller Sara Blædel, som selv har været hæmmet af det.

– Selv om jeg læser helt fint i dag og staver nogenlunde, har det plantet en usikkerhed i mig, at det var så ubeskriveligt ubehageligt for mig at skulle op til tavlen, da jeg gik i skole, fortæller hun.

– Det har haft så stor betydning, at der i dag i mit forfatterliv, som jo kører ret godt, må man sige, stadig er ting, jeg virkelig ikke har lyst til.

Sara Blædel debuterede i 2004 som skønlitterær forfatter med krimien “Grønt støv” – den første bog i den succesfulde serie om kriminalassistenten Louise Rick.

Siden er det blevet til 11 krimier i rækken – en 12. er på vej – og flere har fået fornem hæder. I 2015 blev den niende bog i serien, “Kvinden de meldte savnet”, belønnet med De Gyldne Laurbær.

Det er ikke kun herhjemme, at hendes fortællinger fængsler. Bøgerne er blevet oversat til alverdens sprog og udgives i 38 lande.

Det bringer også den populære krimidronning verden rundt.

Sagde nej til oplæsning

På en stor bogmesse i Canada blev Sara Blædel bedt om at læse op fra en af sine egne krimier. Men det måtte hun nægte, og forklaringen går årtier tilbage – til dengang hun blev hevet op til tavlen og så bogstaverne minde om myrer.

– Jeg har lavet en pagt med Sara i sjette klasse om, at jeg ikke behøver at læse op, hvis ikke jeg har lyst, siger Sara Blædel.

– Det er det, usikkerheden sætter i en. Men det er svært at bebrejde nogen for at give mig den følelse, for dengang var der ikke fokus på ordblindhed.

Nogle af hendes lærere dengang kunne godt se, at hun havde brug for ekstra hjælp, men ingen vidste, hvad der havde affødt udfordringerne.

Men derhjemme havde hendes forældre fornemmelsen af, hvad det skyldtes, og takket være dem har udfordringerne aldrig afholdt hende fra at skrive.

Hverken dengang eller nu.

– Da jeg gik i skole, kunne jeg godt lide at skrive stil. Men en dag fik jeg en stil tilbage med en helvedes masse røde streger i, og der stod, at jeg ikke gjorde mig nok umage.

– Det fik min far til at marchere ned på skolen og sige, at de aldrig nogensinde skulle fjerne min lyst til at fortælle historier, fortæller Sara Blædel.

– Det var selvfølgelig helt vildt pinligt, men i dag synes jeg, det var helt fantastisk gjort. For han havde også noget at have det i.

Sara Blædel er datter af skuespillerinden Annegrethe Nissen og af journalisten Leif Blædel, der vandt Cavlingprisen i 1970.

Han var gennem en lang årrække ansat på Information og skrev frem til sin død i 2013 for Weekendavisen.

Han var markant i samfundsdebatten og knivskarp med sine ord – selv om han var ordblind i langt sværere grad end sin datters dysleksi.

– Set i bakspejlet har mine forældre gjort noget virkelig smart. Jeg ved nu ikke, om det var bevidst eller ej, men de læste altid mysteriebøger med mig. Min mor læste Agatha Christie højt, og da jeg selv begyndte at læse, læste jeg især “De fem”-bøgerne, fortæller hun.

– Mysterier er virkelig gode motorer, hvis man skal have vakt en læselyst. Man bliver nysgerrig, for det er ikke bare en historie, men noget, man skal opklare undervejs.

Sara Blædel understreger, hvor meget det har hjulpet hende, at menneskene omkring hende – fra forældrene, til lærerne, til redaktørerne på forlagene, hun har udgivet bøger fra – har favnet ordblindheden.

Hjælp af sønnen

I stedet for bare at gøre det selv har de forklaret hende rettelserne.

De har forklaret hende om nutids-r’er, endelser, orddelinger og at der ikke skal “d” i gjort. Og så har hendes søn, Adam, hængt en håndskrevet forklaring op på hendes opslagstavle med de grammatiske regler for, om et ord har -ene eller -ende som endelse. For eksempel ordet “udfordrende”.

Den tålmodige tilgang opfordrer hun andre til også at have.

– Nogle ord bliver aldrig logiske for mig, selv om jeg har øvet og øvet mig og set dem millioner af gange. Det er, som om at der altid vil være en blind vinkel.

– Ordblindhed forsvinder aldrig, men vi kan træne og lære regler at hægte ordene op på og finde vores egen vej rundt om ordblindhed, som fungerer for os.

– Der, hvor jeg selv er i dag, er, at det ikke skal være en begrænsning, og det er i virkeligheden det, der er det allervigtigste. Både for mig, for de fire deltagere og for alle andre ordblinde.

“Vi er ordbildne” vises hver onsdag på DR1 og DRTV.

Først publiceret: 6. oktober 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 10:50