Se hvordan grevinde Alexandra bor

Fire år efter grevinde Alexandra købte en villa i Charlottenlund af Preben Elkjær, er den nu sat til salg for 15 millioner kroner; fire millioner kroner mere end hun selv gav for den.

Grevinde Alexandra er lige nu indehaver af to særdeles dyre boliger. Foto: Michael Stub/Scanpix Ritzau

Grevinde Alexandras hus i Charlottenlund er til salg og har været det et stykke tid. Men indtil har der ikke været billeder på ejendomsmæglerens annoncer med den grevindelige bolig. Men det er det kommet nu, hvorfor alle kan se villaen indefra, og dermed hvordan en moderne grevinde bor.

Grevinde Alexandra købte selv den moderne villa i Charlottenlund af den tidligere fodboldspiller Preben Elkjær for fire år siden. Men efter lidt over tre år blev den sat til salg igen.

Det 215 kvm. store etplanshus har derfor allerede været til salg i ni måneder uden at blive solgt. Måske fordi prisen er 14.995.000 kroner – fire millioner kroner mere end grevinde Alexandra selv gav for huset – er lidt vel høj; også for villaer i Charlottenlund.

Køkken i massiv valnød

Går man ind på ejendomsmæglerens hjemmesiden herunder, kan man bl.a. se Alexandras moderne spisestue og hendes soveværelse. Kommende købere kan også se husets køkken, der ifølge salgsopstillingen er udført i massivt valnøddetræ.

Grevinde Alexandra er selv flyttet ud af huset i sommer, hvor hun købte en stor lejlighed i det indre af København. Den lejlighed på 168 kvm. med fire værelser betalte grevinde Alexandra 12. millioner kroner for.

Men selv om grevinde Alexandra nok gerne vil af med huset i Charlottenlund, har hun endnu ikke sat prisen ned på Charlottenlund-villaen. Den er og bliver 15 millioner kroner.

Se alle de nye billeder fra grevindens gemakker HER

Først publiceret: 9. september 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 10:28

Se, hvad vi ellers skriver om:

og