Nyt offer: 62-årig gav kreditkort til fremmed

Endnu en kvinde fuppet til at aflevere sit kreditkort til en fremmed, der mødte op på hendes bopæl .

Kriminelle hærger lige nu i hele landet, hvor de ringer op til ældre og udgiver sig for at være fra banken.

Seneste er det gået ud over en 62-årig kvinde.

Hun blev forleden kontaktet telefonisk af en mand, der sagde, at han havde mistanke om, at hendes dankort var blevet misbrugt, og at han ville sende en mand hjem til hende med det samme for at hente dankortet, så hun kunne få et nyt.

Manden i telefonen ville have kvinden til at oplyse sin kode, hvilket hun i første omgang afviste.

Men da manden sagde, at det hele skulle gå meget hurtigt, da hun ellers ville miste sine penge, oplyste hun alligevel sin kode.

Afleverede kreditkort

Kort efter ringede det på døren, hvor der stod en mand, der bad hende give ham sit dankort som aftalt i telefonen, hvilket hun gjorde.

Kvinden var dog meget betænkelig ved hele situationen og ringede først til politiet, der vejledte hende om at ringe til banken og få spærret kortet, hvilket hun gjorde.

Der var ikke umiddelbart blevet hævet nogen penge i mellemtiden.

Først publiceret: 11. juli 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 9:46