Vejen til et godt naboskab

Hvis du ikke kan klare alt hus- og havearbejde selv, efterhånden som de grå hår bliver flere, kan det være en god idé at spørge dine naboer om hjælp.

“Man skal bare spørge. Hvis naboen alligevel går og klipper hæk, er det et oplagt tidspunkt at spørge, om de vil hjælpe. Andre har store børn, der gerne vil tjene lidt penge på praktiske opgaver. Det er en god ide at lure hinanden lidt af først og se, hvad ens naboer interesserer sig for. Man skal helst vide, at de har god tid og for ikke er en presset børnefamilie”, siger Tine Nielsen, redaktør for Spørg Bolius, der får mange spørgsmål om naboer.

En god fremgangsmåde kan være at tilbyde noget først. Hvis du ikke kan klippe hæk, kan du måske i stedet male plankeværket, mener Tine Nielsen.

Hun påpeger, at det ofte er nemmere at spørge og tilbyde hinanden hjælp i kvarterer, hvor folk har boet længe ved siden af hinanden. Der er måske oparbejdet en kultur om, at man hjælper hinanden. Og der kender man tonen.

Sådan kan du hjælpe din nabo

Hvis du gerne vil hjælpe din nabo, er det vigtigt at respektere naboens grænser. Ikke alle har samme normer for, hvornår græsset skal slås, så en venlig henvendelse kan opfattes som en kritik af den måde, naboen holder sin have på. Du skal først sikre dig, at tilbuddet rent faktisk vil være en hjælp for naboen og ikke vil blive opfattet som om, du blander dig i naboens privatliv.

“Så kan man altid sige, at man alligevel er i gang med græsslåmaskinen, om man ikke skal tage naboens plæne med, og at det kun er rart med lidt ekstra motion. Så kommer den gode relation i gang”, foreslår Tine Nielsen.

Sig velkommen til den nye nabo

Inden du selv beder om eller tilbyder hjælp, skal du lære dine naboer godt at kende. Hvis du får en ny nabo, er det fint at banke på døren og sige ”hej”, men forvent ikke at blive inviteret indenfor på tærte. For selvom de fleste af os danskere godt gider vores naboer, betyder det ikke nødvendigvis, at vi også er venner med dem.

“Et nik over hækken er fint, men en middagsinvitation er lige i overkanten. Vi vil gerne have gode naboer, så længe det ikke er forpligtende. Folk kan som regel bedst lide at tage en stående snak, hvor man ikke kommer ind over dørtærsklen. For det markerer ligesom, at man er på vej”, siger Sarah Risbøl Jacobsen, kommunikationsmedarbejder i Nabohjælp fra Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden.

Hun ved en masse om naboer og har taget temperaturen på danskernes nabovaner. Langt de fleste af os er meget tilfredse med vores naboer – og det, vi forstår ved godt naboskab, er primært at smile og vinke og holde sig gode venner.

“Det handler mest om, at man hilser på hinanden og undgår de klassiske nabokonflikter, som fx at blive uvenner over, hvor langt hækken skal klippes ned”, siger Sarah Risbøl Jacobsen.

Lær din nabo at kende – husk mærkedagene

Et nemt trick til at bane vejen for et godt forhold til naboen uden at overskride grænser er at huske naboens mærkedage.

“Det er altid en god idé at kende sine naboers fødselsdage eller at sige tillykke, når nogen bliver gift eller konfirmeret. Det er med til at styrke naboskabet”, siger Sarah Risbøl Jacobsen og understreger, at et godt forhold til naboen også sagtens kan føre til et venskab – på sigt.

Acceptér et nej

Et andet råd er at gå på et såkaldt fransk visit. For selvom uanmeldte besøg hos naboen som udgangspunkt er bandlyst, er det alligevel tilladt inden for denne gamle besøgstradition. Reglerne er nemme at gå til:

“Man må aldrig blive mere end en halv time, og man afslår enhver invitation om kaffe eller om at spise med. Og man snakker ikke om, hvornår man skal ses igen. Det er en fin måde, hvis man vil indenfor”, siger Sarah Risbøl Jacobsen og tilføjer, at det i øvrigt skal ske mellem klokken halv fire og halv seks om eftermiddagen.

Og så må du også bare respektere, hvis dine naboer ikke gider at snakke over hækken.

“Det er meget forskelligt, hvilket naboskab vi gerne vil have. I stedet for at presse på er det nok bedre at slå kløerne i nogle lidt længere nede af vejen”, siger Sarah Risbøl Jacobsen

Først publiceret: 21. juni 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 9:37