God påske fra Claus Holm: Lækre opskrifter til udendørs frokost
Her er inspiration til en anderledes påskefrokost med masser af lækre små hapser og tapas, som TV-kokken Claus Holm har skabt specielt til Faglige Seniorers medlemmer.
I år må vi samles op til 10 personer udenfor i påsken, og så gælder det om at være lidt opfindsom, så påskefrokosten kan blive lige så sjov og hyggelig, som den plejer.
TV-kokken Claus Holm har kreeret en række små hapser eller tapas-retter til Faglige Seniorers medlemmer, som du kan bruge til en anderledes påskefrokost i haven eller i gården.
Pak en dejlig madkurv med Claus Holms lækre små retter, pynt med dug, servietter og påskeliljer, og så har du en påskefrokost (næsten) ligeså god som den vi plejer at få.
Velbekomme!
Kyllingelår med Håndtag
4 små kyllingelår, ligges på et skærebræt, klap foden af med en kniv
Træk skindet ned mod den tykke ende, sæt låret på et fad, drys med salt og timian
Bages i 25 min. ved 170 grader
Hertil Chunky Bunky:
Rå grøntsager i stave, vendt med sesam og en appelsin
Tiger rejer med dild og spidskål bagt i papir
1 stk. bagepapir 5x 5 cm
1 stk. folie 5x 5 cm
3 stk. pillede tigerrejer
1 spsk. fint snittet spidskål
1 spsk. friskhakket dild
Lidt citron- salt og peber
Sådan gør du;
Først folie på bordet, så bagepapir, herpå ligger du kål, rejer og dild, krydres med salt og peber og så citron
Lukkes som en lille pakke, bages 13 min på en grill
Lyn nuggets med taco sovs
1 pakke kylling bi-filet
1 pakke majsmel
salt og peber / evt. lidt karry
1 gl taco sovs mild
1 tomat i tern
Sådan gør du:
Vend kylling i majsmel – steges på en varm pande 10 min. – krydres med salt og peber
Vend tomater i taco sovs og bum
Pandestegt pitabrød med dip og tomat
2 stk. pitabrød af de små steges på panden
2 dl skyr
1 lime
salt og peber
1 spsk. honning
10 små tomater
Sådan gør du:
Steg brødet af og del det i trekanter- bland skyr, lime og salt og peber sammen med honning
Serveres med tomater på siden
Lakrids æbler eller pærer
2 æbler i både
1 spsk. groft lakrids
Del æblet i både – fjern kernehus- drys med lakrids- prøv også med kakao- kokos, osv.
Små okse deller med grønkål
1 pakke hakket oksekød
100 gram hakket grønkål
saft af en citron
salt og peber
1 dl majsmel
Sådan gør du:
Bland kødet med lim, salt og peber og grønkål. Formes som små bøffer og steges på en pande i ca. 10 minutter
Kan spises med yoghurt vendt med fajita og lime
Arme tomat ridder
2 skiver toast i firkanter
hvidløgs olie
1 pose reven mozzarella
1 spsk. karry
salt og peber
1 dl mosede tomater
Sådan gør du:
Rist brødet af på begge sider i hvidløgs olie- kom tomater over- vendes godt rundt- pas på det kan brænde fast. Vendes og slukkes for- drys med karry og mozzarella- op på et bræt og ind med dem
Kylling-kebabspyd med bok choi
4 spyd af træ eller metal
2 spsk. tandoori krydderi
Salt og peber
Lime
Hvidløgsolie
1 pakke bok choi (grøntsag)
1 fed hvidløg
2 stk. skalotteløg pillet og skåret i tykke ringe
1 pakke kylling inderfilet
Sådan gør du:
Vend kyllinge-stykker i tandoori eller anden krydderi, der sparker lidt
Kom hvidløgsolie på kødet- flæk bok choi- snit det grønne og vendes med olie og lime
Bland kødet og bok choi sammen med løg og kom det i ovnen – fif er at stege kødet af først – det giver smag- bages i ovn 12-15 min ved 170 gr
Serveres med det grønne blade fra bok choi- og gerne en lille dip med yoghurt rørt med krydderiet, som du har brugt på kyllingen
Først publiceret: 24. marts 2021
Artiklen er sidst opdateret 7. maj 2021 kl. 14:19