Bog-konkurrence: Hvad skal vi bruge al den frihed til?

Else Borch har skrevet en inspirerende bog fyldt med gode ideer og eksempler på hvordan vi får mest ud af vores 3. alder. Du kan både vinde bogen i en konkurrence eller købe den med 20% rabat.

Måske skal du snart forlade arbejdsmarkedet. Måske er du stoppet med at arbejde. Måske er din kalender fuldstændig tom eller måske er den alt for fyldt.

Vores indgang til seniorlivet er lige så forskelligt som vi selv er.

Seniorlivet er en gave, som indeholder stor frihed. Frihed, som kan give en masse glæde, men også en oplevelse af tomhed.

Uanset hvad din indgang til din 3. alder er, så kan vi alle have brug for at at blive inspireret og se muligheder i den store forandring, som arbejdslivets ophør er.

Forfatteren Else Borch har sammen med fotografen Sanni Grych skrevet en virkelig god inspirationsbog til aktive seniorer.

Det har Else Borch skrevet en rigtig god bog om. Den hedder “Luk op for den 3. alder – inspiration til unge seniorer”, og forlaget Muusmann har udloddet tre eksemplarer til Faglige Seniorers læsere, ligesom bogen kan købes hos forlaget med 20% rabat.

Bogen er fyldt med en levende og uformel gennemgang af tanker, perspektiver og muligheder, som vi kan hente hjælp i, men også en lang række cases med seniorer, der har valgt aktivt at fylde deres 3. alder med nye aktiviteter; der er Hanne og Benny, der er blevet humørfyldte kræmmere på loppemarkeder rundt i Danmark, Henrik, som er blevet seriøs havedyrker, Jette, der er blevet bidt af golf og det sociale samvær i golfklubben og Karin, der er flyttet ud på landet i Torup og er blevet keramiker.

Om forfatteren

Else Borch er selv en senior, som har taget et stort skridt i sin 3. alder. Hun sprang ud som selvstændig med foredrag, workshops og coaching af seniorer.

Efter en lang karriere som IT-konsulent, begyndte hun at tage coach-uddannelser, og nu kan hun altså også kalder sig forfatter.

Else Borch har engageret sig i frivilligt socialt arbejde for forskellige grupper; ensomme voksne, ældre og sårbare unge kvinder. Else har særligt fokus på livskvalitet i den 3. alder. Bogens meget flotte billeder er taget af fotografen Sanni Grych.

Vind eller få rabat på seniorbogen “Luk op for den 3. alder”

20% rabat på bogen

Muusmann Forlag tilbyder nu Faglige Seniorers medlemmer 20% i rabat på bogen “Luk op for den 3. alder” af Else Borch. Brug blot koden “FS20” i rabatkodefeltet, når bogen bestilles via Muusmann Forlag.

Find bogen her.

Vejledende udsalgspris er 249,95 kroner.

Vind bogen

Vi trækker tre vindere tirsdag 2. februar 2021.

De heldige vindere er:
Dorthe Gregaard Estrup Jensen, Værløse
Pia Bødker Smørum
Susanne Præstholm, Hjørring

 

Først publiceret: 2. februar 2021
Artiklen er sidst opdateret 16. maj 2021 kl. 18:23

Se, hvad vi ellers skriver om: