21 tip til dit nye liv som pensionist
”Selv om man stopper med at arbejde, behøver man ikke stoppe med livet”, lyder det fra seniorer på erfaringsværksted støttet af Velux Fonden. Se deres 21 tip til en aktiv tilværelse som pensionist.
Du har et helt liv været vant til at en stor del af din tid var sammen med kolleger på jobbet.
Nu er du pensionist eller efterlønner. Og tiden er din egen.
”Det er en stor og ny opgave. For selv om man stopper med at arbejde, behøver man ikke stoppe med livet. Det er vigtigt selv at tage initiativer”.
Sådan lyder opfordringen fra 12 faglige seniorer, der deltog i et erfaringsværksted støttet af Velux Fonden.
I rapporten ”Gode råd til kommende seniorer”, der er skrevet af Lisbet Theilgaard og Niels Møller på baggrund af erfaringsværkstedet, omtaler flere seniorer om udfordringerne i seniorlivet.
”Friheden kan være skræmmende. For nogle er det som at stå ”overfor ingenting”. Ensomhed, lange dage, kedsomhed og manglende sociale kontakter”.
En deltager havde en god løsning på problemet.
”Jeg tager bare knoglen og siger, jeg har lyst til at se nogen. Det handler ikke blot om en selv, men også om andre seniorer. Mange sidder alene og har brug for kontakt og fællesskaber.”
Først publiceret: 23. oktober 2020
Artiklen er sidst opdateret 7. maj 2021 kl. 14:03