Udbetaling af feriepenge bliver IKKE modregnet

Svar på spørgsmål vi får dagligt på telefonen: Får du udbetalt dine indefrosne feriepenge, vil det ikke påvirke offentlige ydelser til dig, din ægtefælle eller samlever.

Har du optjent feriepenge fra 1. september 2019 til 31. marts 2020, kan du få 3 ugers feriepenge udbetalt til oktober.

Vi bliver dagligt ringet op af seniorer i arbejde, som vil vide, om udbetalingen kan påvirke offentlige ydelser til ægtefæller eller samlevere, som er på folkepension eller førtidspension.

Og svaret er, at feriepengene ikke bliver modregnet.

Du bliver ikke modregnet

Feriepengene bliver ikke modregnet i din pension og tillæg.

Du bliver heller ikke modregnet i andre ydelser, som for eksempel førtidspension, efterløn eller boligstøtte.

Din ægtefælle bliver ikke modregnet

Det sker heller ikke modregning i din ægtefælles ydelser som førtidspension, folkepension eller lignende. Det rammer altså ikke som anden indtægt ved gensidig forsørgerpligt.

Et særligt felt på årsopgørelsen

Udbetalingen bliver vist som en særskilt indkomsttype på årsopgørelsen fra skat, og der bliver i de fleste tilfælde automatisk set bort fra feriepengene ved udregningen af indkomstafhængig offentlige ydelser.

Reglen om, at der ikke må ske modregning, gælder frem til og med 2022.

På borger.dk kan du se svar på det mest almindelige spørgsmål om betydning af engangstilskud og indefrosne feriepenge 2020 for ydelser fra Udbetaling Danmark

Efter 2022 kan udbetalte feriemidler, som er sparet op, derfor påvirke beregningen af offentlige ydelser.

Sætter du pengene ind på din konto, skal du dog passe på med ikke at få for stor formue ved årsskiftet 2022.

Skal beløbet skrives på forskudsopgørelsen?

Får du udbetalt dine indefrosne feriepenge, kan du skrive dem på din forskudsopgørelse, så din skat for 2020 bliver korrekt, og du slipper for restskat i marts 2021.

Du skal dog være opmærksom på, at hvis din ægtefælle eller samlever får førtidspension eller folkepensionister, kan pensionen blive sat ned i resten af 2020, når du ændrer din forskudsregistrering.

Beløbet vil senere bliver efterreguleret, så det nedsatte beløb automatisk bliver tilbagebetalt i juni 2021.

I har mulighed til at klage til Udbetaling Danmark, så kan de manuelt rette udbetalingen op nu.

Ingen modregning af gæld

Der må heller ikke modregnes hverken offentlig eller privat gæld, når de indefrosne feriepenge udbetales.

Søg om udbetaling

Du kan søge om udbetaling her

1.000 kroner til folk på offentlige ydelser

Har du ikke ikke indefrosne feriepenge kan du måske se frem til 1.000 kroner skattefrit, som bliver udbetalt til oktober.

Først publiceret: 7. september 2020
Artiklen er sidst opdateret 14. maj 2021 kl. 14:17

Se, hvad vi ellers skriver om:

og