Hvem kan få nedsparingslån til pensionister?

Mange seniorer har sparet op i deres bolig. Men hvordan får man glæde af opsparingen, når man bliver pensionist, så man har råd til at blive i sin bolig?

Vi har spurgt boligøkonom hos Nordea Lise Nytoft Bergmann, som her svarer på spørgsmål om nedsparingslån til pensionister.

”Generelt kan vi sige, at man skal kreditgodkendes uanset alder. Pensionister bliver kreditgodkendt på lige vilkår med andre. Man skal kunne vise, at man har en indtægt, hvor man kan betale afdrag og rente,” forklarer boligøkonomen.

”Realkreditinstituttet ser på, om det er forsvarligt at give et lån. Det sker med udgangspunkt i den individuelle økonomi: Selve ejendommen og dens værdi, rådighedsbeløb, gældsfaktor og formue. For eksempel kan en stor formue kompensere for, at man har en højere gældsfaktor.”

Her ser du Lise Nytoft Bergmanns svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål:

Hvem kan få et nedsparingslån?

Det kommer an på, hvor meget man har i indtægt, og hvor meget man skylder.

Når dit realkreditinstitut skal vurdere, om det er forsvarligt at give dig et lån, kigger de på dit rådighedsbeløb, formue og gældsfaktor. De ser også på ejendommens værdi og vedligeholdelsesstand.

Det er ofte gældsfaktoren og rådighedsbeløbet, der giver udfordringer for pensionister. Normalt falder indkomsten nemlig, når man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og da gælden ikke falder, får det rådighedsbeløbet til at skrumpe og gældsfaktoren til at stige.

Hvad er gældsfaktor?

Man beregner gældsfaktor i forhold til hvad ejendommen er værd. Belåningsgraden i realkreditinstituttet må ikke være over 80%.

Har du en stor formue, kan det opveje en høj gældsfaktor og forbedre dit rådighedsbeløb. Men dit realkreditinstitut skal sikre sig, at din formue er stor nok, til at du kan klare dine økonomiske forpligtelser på både kort og langt sigt, og det er ikke altid tilfældet.

Derfor er det heller ikke alle boligejere, der har mulighed for at belåne hele friværdien.

Hvor meget kan jeg låne som pensionist?

En tommelfingerregel er, at du ikke bør planlægge at belåne din ejendom med mere end 60 procent af din boligs værdi, medmindre du har en stor formue ved siden af, og for mange boligejere er det også nok.

I praksis sker det ved, at boligejerne lever af familiens andre pensionsmidler først kombineret med et friværdilån på op til 60 procent af boligens værdi, og derefter bruger resten af friværdien, den dag boligen skal sælges, og ejeren selv skal videre til noget mindre eller nemmere.

Hvordan holder man sig under grænsen på 60 procent?

Hvis du løbende betalt afdrag på din gæld, og har modstået fristelsen til at optage alt for mange tillægslån, så vil du normalt være kommet et godt stykke under grænsen på de 60 procent, den dag du går på pension.

Samtidig har de fleste også fået en værdistigning på boligen, fordi boligpriserne er steget.

Hvilke andre fordele er der ved at holde gælden under 60 procent af boligens værdi?

Er din gæld under 60 procent, er det også nemmere at få forlænget en afdragsfrie periode. Så må realkreditinstitutterne nemlig fravige de normale regler for kreditvurdering og tilbyde lån uden afdrag, hvis det er led i en nedsparing.

Er gælden over 60 procent, må realkreditinstitutterne kun tilbyde eller forlænge afdragsfriheden, hvis din økonomi er stærk nok til at betale både afdrag og fast rente på alle lån i boligen, uden at rådighedsbeløbet bliver uacceptabelt lavt.

Endnu en fordel ved belåningsgrader under 60 procent er, at det ofte giver mulighed for at blive i ejendommen, når dele af pensionen udløber eller den ene ægtefælle falder bort.

Først publiceret: 29. juni 2020
Artiklen er sidst opdateret 7. maj 2021 kl. 16:15