Nu stiger pensionsalderen igen
1. juli 2020 stiger din pensionsalder, hvis du er født efter 1. juli 1954. Efterlønsalderen stiger også.
Fra 1. juli 2020 er pensionsalderen 66 år, men pensionsalderen stiger løbende og afhænger af, hvornår du er født.
Jo yngre du er, jo ældre skal du være, for at få folkepension.
Se hvornår du kan gå på pension:
[pensionsalder /]
Fødselsdag | Pensionsalder |
1.1.1954-30.6.1954 | 65 ½ år |
1.7.1954-31.12.1954 | 66 år |
1.1.1955-30.6.1955 | 66 ½ år |
1.7.1955-31.12.1962 | 67 år |
1.1.1963-31.12.1966 | 68 år |
1.1.1967-31.12.1970 | 69 år * |
1.1.1971-31.12.1974 | 70 år * |
1.1.1975-31.12.1978 | 71 år * |
1.1.1979-eller senere | 72 år * |
* Er du født efter 1967, er alderen for din folkepension endnu ikke vedtaget. Folkepensionsalderen fastsættes ved lov og vil blive reguleret hvert 5. år.
Næste gang alderen bliver reguleret er her i efteråret 2020.
Stigningen kommer til at gælde for alle, som er født efter 1. januar 1967.
Folkepensionsalderen vil stige gradvis i takt med danskernes levealder. I 2050 forventes pensionsalderen at blive 72 år. Det vil være verdens højeste pensionsalder.
Efterlønsalderen stiger også
Efterlønsalderen stiger i takt med pensionsalderen.
Se hvornår du kan gå på efterløn.
[efterloensalder /]
Først publiceret: 18. juni 2020
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 9:24