Få 3 gratis råd fra gældsrådgiveren

Det kan være svært at se en udvej ud af gælden for de mange seniorer med gæld. 

Selvom antallet af danskere med gæld er faldet, er antallet af dårlige betalere over 60 år uændret siden 2014. Gælden skyldes blandt andet køb på afbetaling, kontokort og kviklån.

Her får du gode råd fra selvstændig gældsrådgiver Anita Bjørkquist Christiansen fra ABC Økonomi. Anita rådgivere danskere, som har mistet overblikket over deres økonomi.

Hvilke gældsproblemer er de mest almindelige blandt seniorer?

”Mange af de seniorer, jeg er i kontakt med, er er nogen, som helt har mister orienteringen over deres økonomi. Specielt fordi det meste er digitaliseret i dag. Selvfølgelig er der mange der har fuldstændig styr på det. Men jeg oplever, at der er mange der er bange for at tage beslutninger, fordi de ikke kan gennemskue konsekvensen, fortæller Anita Bjørkquist Christiansen.

”For øjeblikket hjælper jeg en ældre kvinde, der forsøger at holde på sit hus. Men desværre har hun ikke fået omprioriteret i god tid og er nu løbet ind i, at hun ikke kan få større realkreditlån i huset pga. reglerne om gældsfaktor.

Gældsfaktor er noget det blev indført efter finanskrisen og den betyder, at husstanden ikke må have mere lån end husstandens årsindtægt x gældsfaktoren. Og gældsfaktoren skal være mellem 3 og 4.

“Min erfaring er, at banker og realkreditinstitutter bruger faktor 3, når der er tale om mennesker på +60 år. Det betyder, at man kun kan låne et beløb på 3 gange husstandens årsindtægt. Der er også regler for, hvilke typer af lån man kan tage i forhold til flexlån med og uden afdrag.”

“Det der så sker er, at der optages anden gæld. Og ja nu kommer jeg allerede ind på kviklån, sms-lån og hvad de ellers kaldes. Og de er pokkers dyre. Og så kører møllen så at sige,” advarer Anita Bjørkquist Christiansen.

LÆS OGSÅ: Stor guide: Undgå økonomiske problemer, hvis du mister din ægtefælle

Kan seniorer få gældssanering?

”Kort svar: ja det kan de, hvis de opfylder de 2 vilkår, der er for at få en gældssanering og ikke falder i en af de 10 forhindringer, der også er.

Jeg vil dog sige at der er lempeligere vilkår for seniorer. Og det hænger sammen med at de ikke har så længe tilbage på arbejdsmarkedet eller de allerede er stoppet.

Seniorer med stor gæld, som de ikke kan betale, bør kontakte en gældsrådgiver.”

På Anita Bjørkquist Christiansen hjemmeside finder du en guide til gældssanering.

Bør seniorerne betale af på gæld, hvis de har svært ved at få økonomien til at slå til?

”Jeg kommer aldrig til at sige til nogen, at de ikke skal betale deres gæld. Hvis man stopper med at betale af på gælden, vil renten stige, og der vil ikke mindst komme gebyrer på. Samtidig vil man måske bliver kaldt i Fogedretten. Så man skal gøre det efter grundig overvejelse.”

Dog kan der være situationer hvor det kan være strategisk at stoppe med at betale, men det er vigtigt at tale med en gældsrådgiver om det.

“Når jeg har en sag hos mig, så er det oftest bedst, hvis der ikke er betalt på gælden i noget tid, da kreditorerne så er mere interesseret i at få lavet en aftale, der er til at overholde for mine kunder,” forklarer Anita Bjørkquist Christiansen.

Hvad skal de passe på i forhold til kviklån, og er der alternativer?

”Kviklån er dyre. Jeg havde en kunde her den anden dag, hvor renten var 150% pr. år, og de tilbød at sætte den ned til 37%. Hvis vi regner på nogen af de forskellige muligheder der er, så har vi set renter og gebyrer med en årlig omkostning i procent (ÅOP) på over 1.100 % pr. år. Så pas på!”

“Alternativ… hmmm gå i banken. Siger de nej så er der en grund til det,” slår Anita Bjørkquist Christiansen fast.

3 gode råd fra gældsrådgiveren

Selvstændig gældsrådgiver Anita Bjørkquist Christiansen fra ABC Økonomi.
  1. Tag aldrig kviklån. Lån i banken, hvis du kan.
  2. Tag lån mens du er i arbejde, hvis du har friværdi. Når du bliver pensionist, er det svært at få lån.
  3. Kontakt en gældsrådgiver, hvis du har bundløs gæld. Pensionister kan også få gældssanering.

 

 

 

 

LÆS OGSÅ: Trods opsving: Ældre er fortsat dårlige betalere

Først publiceret: 27. august 2019
Artiklen er sidst opdateret 14. maj 2021 kl. 14:25

Se, hvad vi ellers skriver om: