Så er en bankboks måske noget for dig
Det er ærgerligt at miste et arvestykke, vigtige breve eller smykker ved indbrud, når man kan sikre dem i en bankboks. Se hvad en boks koster – og se juristens svar på, hvad reglerne er.
Artiklen er opdateret 11. december 2019
Det er rigtig surt, hvis tyven stikker af med det uvurderlige familie-arvestykke, vigtige breve eller dit smukke smykkeskrin.
Du kan også blive udsat for brand eller andre skader på dit hjem, hvor du mister ting, der er uerstattelige.
For selv om du har en indbruds- og brandforsikring, så er der bare nogle ting, du helst ikke vil miste.
Her kan det være en god ide at have en boks i banken til de værdier, du vil sikre allerbedst.
Du skal huske, at ny lovgivning om hvidvask betyder, at det ikke længere er tilladt at opbevare kontanter i personlige bankbokse.
Boks koster fra et par hundrede kroner
Der er ikke så meget James Bond eller schweiziske bank over det at have en bankboks. Og de fleste kan være med. Det koster nemlig ikke en herregård.
Alt efter størrelsen på boksen, kan du for eksempel i Arbejdernes Landsbank leje en boks fra 312 kroner op til 969 kroner om året. Oprettelsesgebyret er på 350 kroner.
”I de fleste af vores filialer er der kundebokse. Så der skulle være mulighed for at få en boks over det meste af landet hos os; hvis man altså er kunde,” fortæller Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.
I andre banker som for eksempel Danske Bank koster den største boks – der er over 75 cm høj og 40 cm bred – 4.400 kroner om året. Den mindste er indtil 6 cm høj og op til 20 cm bred. Her er den årlige leje 215 kroner. Se priserne her.
Du skal fortsat forsikre værdierne
”Det er meget forskelligt, om vi har bokse til leje alt efter, hvor i landet det er, og hvor mange bokse, vi har til rådighed i den enkelte filial. Og det svinger også meget over tid hvor mange bokse, der er udlejet, og hvor stor efterspørgslen er. Man skal altid spørge i den lokale filial,” fortæller Brian Friis Helmer fra Arbejdernes Landsbank.
Han ønsker ikke at oplyse, hvilken alder og hvilke kundetyper, lejerne af bankbokse typisk er.
I bankerne er der som regel to slags bokse. Selvbetjeningsbokse, hvor kunden selv har adgang med for eksempel en nøgle eller kode. Og så bokse, hvor bankens personale medvirker, inden kunden får adgang til boksen.
Har du en bankboks, er det fortsat dit eget ansvar forsikre værdierne i bokser tilfælde af tyveri, oversvømmelse, brand og lignende, oplyser Faglige Seniorers jurist, Camilla Kirk.
Ups! We kunne ikke finde din formular.
Hvor finder jeg dokumentation, hvis jeg vil på Tidlig Pension (Arne Pension)?
Først publiceret: 6. februar 2019
Artiklen er sidst opdateret 7. maj 2021 kl. 14:13