Efterlønnere de mindst stressede danskere

Det giver ro på at forlade arbejdsmarkedet og gå på pension. Til gengæld stresser seniorerne mere, når de bliver 75 år og ældre. ”Behov for at hjælpe de ældste med stress”, mener ekspert.

Efter et langt liv på job med chefer og krav, bliver der pustet ud, når man forlader arbejdsmarkedet og går på pension.

Efterlønnerne er de danskere, der er mindst stressede skarpt fulgt af folkepensionisterne.

Når du forlader arbejdsmarkedet, får du pludselig masser af tid og skal ikke nå en helt masse.

Det viser den nye store undersøgelse af danskernes sundhedsprofil, der netop er offentliggjort.

”Når du forlader arbejdsmarkedet, får du pludselig masser af tid og skal ikke nå en helt masse. Du skal ikke leve op til krav på jobbet og går måske i gang med at lave ting, du interesserer dig for og som du synes er sjovt. Det giver mindre stress, helt naturligt, at man kan puste ud. Det er ikke så overraskende,” siger Thomas Milsted, der er foredragsholder og forfatter til flere bøger om stress.

Undersøgelsen er foretaget blandt flere end 180.000 danskere.

13,7 procent af efterlønnerne svarer, at de har et højt stress-niveau.

For folkepensionisterne er tallet 19,8 procent.

For alle danskere gælder ifølge undersøgelsen, at hver fjerde – 25 procent – har et højt stressniveau.

Over 75 år giver stress

Mens de 65 til 74 årige generelt har et lavt stress-niveau, stiger det til gengæld, når seniorerne bliver 75 år eller mere, viser undersøgelsen. Her føler hver femte mand og hver fjerde kvinde, at de har et højt stressniveau.

Stress giver dårlig livskvalitet. Også for de ældre.

Dermed er især ældre kvinder mere stressede end befolkningen generelt. Og det er et problem, der bør gøres noget ved, mener Thomas Milsted.

”Stress giver dårlig livskvalitet. Også for de ældre og derfor er det et problem, man bør tage lige så alvorligt, som stress i andre aldersgrupper. Det burde jo ikke være sådan, når man er pensionist,” siger han.

Samfund skal hjælpe de ældste

Thomas Milsted mener blandt andet, at det giver stress blandt de ældre, at mere er overladt til dem selv.

De bliver ikke ”nurset”, som de måske kunne have en forventning om.

”Det, man i moderne termer kalder ”empowerment” – altså hvor ældre skal være mere selvhjulpne – stresser helt sikkert rigtig mange: Hvis de ikke får gjort ordentligt rent, får bad, handlet ind og også skal holde styr på digitale henvendelser. De bliver ikke ”nurset”, som de måske kunne have en forventning om,” siger Thomas Milsted.

Han siger også, at det oveni stresser, at man i de ældste aldersgrupper også er mere og alvorligere syge, at man mister pårørende og oplever ensomhed.

”Der er i den fase af livet utroligt mange stress-fremkaldende faktorer, som vi som velfærdssamfund bør være langt mere opmærksomme på at hjælpe den enkelte med at håndtere,” siger Thomas Milsted.

Gør du livet nemt for hackere?

"123456" og "password" er de mest benyttede kodeord i verden. Bruger du et af dem, svarer det til at lade din hoveddør stå pivåben. Det samme gælder, hvis du bruger dit navn som kodeord.

Hackere er ikke dumme. Hvis de vil hacke dig, kan de nemt finde dig på Google og sociale medier. De ved, at mange bruger kodeord opkaldt efter børn, kæledyr og fødselsdage.

Bruger du navnet på din hund som kodeord, kan hackere finde et billede af dig og hunden på Facebook, se at hunden hedder Rollo og at du lufter den samme med dit barnebarn Louise, så har du gjort livet legende let for hackerne.

Læs også: Netbank-tyve går efter ældre danskere

Her skal du altid bruge et unikt kodeord

Brug altid unikke kodeord til dit NemID, din e-mail og dine profiler på sociale medier.

Hvis dit kodeord bliver opsnappet et sted, vil det være oplagt hackerne at forsøge at bruge det samme kodeord andre steder.

Det er særligt vigtigt, at du ikke bruger det samme kodeord til at logge på dit NemID, som du bruger andre steder.

Du skal også altid bruge en særlig kode, når du logger på din e-mail eller Facebook. Det er vigtigt, fordi disse steder har registreret mange oplysninger om dig.

Desværre bruger 71% af danskerne det samme kodeord flere steder, og det gør livet nemt for hackerne.

Læs også: 5 ting du skal huske, hvis du skifter e-mail

Tjekliste: Er dit kodeord stærkt?

Der findes mange gode råd til, hvordan du kan lave et stærkt kodeord.

Her er samlet tre gode råd:

1) Hovedregel: Et stærkt kodeord er langt og unikt.

2) Et langt kodeord er på mindst 12 tegn.

3) Et unikt kodeord betyder, at du ikke må genbruge det samme kodeord flere steder.

Sådan får du et stærkt kodeord

Brug forskellige huskeregler, så dit kodeord bliver stærkt og du selv kan huske det. De fleste danskeres kodeord er for kort. Det bør være på mindst 12 tegn.

Lav et indre vrøvlebillede

Her kan du se eksempler på indre vrøvlebilleder, som ingen andre end du kan se:

7KoldeTomateriDecember: 21 tegn med tal og både store og små bogstaver.

Må3MågerSpiseKage?: 18 tegn med tal, store og små bogstaver og et specialtegn.

DierDuer?NejDeLæggerÆg: 22 tegn med tal, store og små bogstaver og et specialtegn.

Tag udgangspunkt i et navn

Her kan du se eksempler på lange kodeord, som er nemme at huske, fordi de er bygget ud fra almindelige fornavne:

koldelusarbejderundersol (Klaus): 24 tegn.

pigeninviteredeanden (Pia): 20 tegn.

enmandmaledealdrig (Emma): 18 tegn.

Læs mere om hvordan du bliver sikker digital HER

Først publiceret: 7. marts 2018
Artiklen er sidst opdateret 7. maj 2021 kl. 10:10