Organisation advarer: Derfor bør du undgå at klippe hæk i pinsen
Ifølge Dyrenes Beskyttelse bør man vente med at klippe sine hække.
TIPS OG TRICKS

Organisation advarer: Derfor bør du undgå at klippe hæk i pinsen

Det kan være fristende at gå i gang med at klippe hæk i takt med, at lunere vejr nærmer sig, men det bør man vente med, lyder opfordringen

Skalér

For fugleunger, insekter og pindsvin er haven et sted, hvor de kan finde ro, skjul og føde. Men hvert år går de en farlig sommer i møde med skarpe sakse og hækkeklippere. Dyrenes Beskyttelse advarer derfor haveejere imod at klippe hækken for tidligt.

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Det lyder uskyldigt – et par timers havearbejde, og hækken står flot og skarpt. Men under den grønne facade gemmer der sig en barsk sandhed. Hver sommer bliver tusindvis af fuglereder blottet og ødelagt, og livsvigtige fødekilder for havens insekter forsvinder i ét snit med hækkesaksen.

Derfor anbefaler Dyrenes Beskyttelse, at man som have- og hækkeejer pakker arbejdshandsker og saks væk – og først finder dem frem igen til september. 

“Vi forstår godt, at mange vil have haven til at se pæn ud om sommeren, men det sker desværre på bekostning af dyr og biodiversitet. Der er meget, man som haveejer kan gøre for at hjælpe dyrene, og det vigtigste lige nu er faktisk at lade naturen gå sin gang,” siger Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

Tidlig hækkeklipning er en naturkatastrofe i miniature

Foråret og den tidlige sommer er højsæson for vækst og liv. Planterne sender nye skud, og i hækkens tætte grene gemmer fuglene deres reder. Men når vi klipper hækken i maj og juni, klipper vi også en del af livsgrundlaget væk – både for fugle, insekter og smådyr.

“I forårs- og sommermånederne investerer planterne enormt meget energi i at vokse, og det er netop de friske skud og blomster, som mange insekter lever af. Samtidig bruger fugle den tætte bevoksning i hækkene til at gemme deres reder,” forklarer Michael Carlsen.

“Når man klipper hækken, fjerner man ikke bare blade og grene – man tager føde og skjulesteder fra mange af de dyr, der lever i vores haver. Det kan i værste fald koste livet for både fugleunger og nyttige insekter,” tilføjer han.

Drop sommerklipningen – og byg vinterhjem til havens dyr

Heldigvis kræver det ikke meget at gøre en positiv forskel for naturen i haven. Ved at vente med hækkeklipningen til september og lade de afskårne grene blive i haven, kan man skabe værdifulde levesteder for insekter og smådyr. 

Kvasbunker og uforstyrrede hjørner i haven fungerer som skjul og vinterhi, særligt for pindsvin, der tilbringer dagen i kvasbunkerne. 

“Pindsvin benytter vissent græs og nedfaldne blade til at bygge både sommer- og vinterreder, og de foretrækker at finde ly under naturligt dække. I stedet for at fjerne det hele, kan man med fordel samle materialet i et roligt hjørne af haven. Det er en enkel indsats, der gør en stor forskel for dyrelivet,” forklarer Michael Carlsen.

Samtidig er fuglene på dette tidspunkt færdige med deres ynglesæson. Risikoen for at forstyrre reder eller udsætte unger for fare er derfor væsentligt mindre.

Hækken har i løbet af sommeren fungeret som en beskyttende ramme om deres reder, men om efteråret kan man beskære hækken, uden at det koster liv.

At vente med hækkeklipningen er en lille indsats – men en vigtig hjælp for de dyr, der stadig har brug for ro og plads, mens solen endnu står højt på himlen.

Fire gode grunde til at vente med at klippe hækken

  • Fuglereder får fred, så næste generation kan udklækkes.
  • Insekterne bevarer deres føde og levesteder.
  • Pindsvin får et godt vinterhi i dine kvasbunker.
  • Du får selv mere tid til at nyde haven – og gør samtidig noget godt for biodiversiteten

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Husker du: Karius og Baktus
Karius og Baktus. Credit: Thorbjørn Egner via Wikimedia Commons. (Ændret) Licens: CC BY-SA 3.0
HUSKER DU?

Husker du: Karius og Baktus

Karius og Baktus er en børnebog skrevet af den norske forfatter Thorbjørn Egner. Den handler om to trolde, der bor i munden på drengen Jens.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

De fleste danskere kan huske dem: Karius og Baktus. De to små, drillende figurer, der boede i tænderne på drengen Jens.

De to trolde elskede sukker, kager og alting sødt, og så kunne de også godt lide, når Jens ikke ville børste tænder.

Udover at være sjov så fungerede historien også som en sund guide, der fortalte børn om, hvorfor det er vigtigt at børste tænder.

Stammer fra Norge

Karius og Baktus blev skrevet af den norske forfatter Thorbjørn Egner og udkom i 1949. Historien om de to små tandtrolde blev hurtigt populær i hele Norden.

Karius og Baktus byggede huse inde i Jens’ tænder og levede godt af sukkermadder og søde sager. Men da Jens begyndte at børste tænder, gik det pludselig galt for de to små banditter.

Bogen blev læst højt i danske hjem, børnehaver og skoler gennem årtier, og mange husker stadig de karakteristiske illustrationer og de små sange fra historien.

Selv i dag nævner mange forældre og bedsteforældre stadig Karius og Baktus, når børnene skal huskes på tandbørsten (det gør jeg selv i hvert fald).

Artiklen fortsætter under billedet…

Karius og Baktus
Karius og Baktus. Credit: Thorbjørn Egner via Wikimedia Commons. Licens: CC BY-SA 3.0

To danske legender

Selvom historien er norsk, så er det næsten ikke muligt at høre navnene uden at komme til at tænke på to af vores egne legender.

Udover at blive oversat til dansk så udkom historien om de to tandtrolde nemlig også som hørespil herhjemme.

Her blev de to tandtrolde vakt til live af ingen ringere end selveste Dirch Passer og Ove Sprogøe.

Husker du også Karius og Baktus. Så skriv i kommentarsporet eller del artiklen HER.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

"Badehotellet"-stjerne åbner op om svær tid: Jeg tudbrølede
“Badehotellet”-stjernen Jens Jacob Tychsen. Foto: Henrik R. Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix
KENDTE

“Badehotellet”-stjerne åbner op om svær tid: Jeg tudbrølede

Jens Jacob Tychsen fra “Badehotellet” sætter nu ord på sit livs krise, der fik ham til at spørge sig selv, om han var blevet skør.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

For år tilbage blev “Badehotellet”-stjernen Jens Jacob Tychsen ramt af den ene ulykke efter den anden.

Privat var hans verden ramlet sammen, men det ændrede ikke på, at han samme dag var tilbage på scenen, hvor det gjaldt om at få andre til at le.

Ifølge hans psykolog handlede det hele om ren overlevelse.

Det åbner han op om i et interview med Hjemmet.

Arbejdet blev hans redning

Professionelt har Jens Jacob Tychsen nydt masser af succes som skuespiller.

Længe var han fast man på teatret, og med tiden fik han et folkeligt gennembrud. Det skete, da han fik hovedrollen som Hr. Weyse i hitserien “Badehotellet”.

Skuespillerens talent har ført til mange jobs, og selvom det til tider har været hårdt, så endte det også med at blive en form for redning.

For nogle år tilbage stod Jens Jacob Tychsen nemlig i sit livs krise derhjemme.

Skuespilleren mistede sin mormor, og samtidig stod han i den situation, at hans demenssyge mor skulle på plejehjem.

For at gøre det hele være, så blev hans hustru, Anette Toftgaard, også syg med brystkræft.

Det gjorde, at der var dage, hvor skuespilleren var helt ødelagt derhjemme. Alligevel stod han senere samme dag og fik andre til at grine.

“Det var min overlevelse”

Til Hjemmet fortæller Jens Jacob Tychsen, at han i den periode var i tvivl om, hvorvidt han egentlig var ved at blive skør.

“Lad mig sige det sådan: I de år gik jeg rigtig meget til psykolog og spurgte mig selv, om jeg var ved at blive skør. Jeg forstod ikke, hvordan jeg om dagen kunne stå i Aarhus og rydde op efter min mor og tudbrøle over, at verden var ramlet sammen – og fem timer senere stå på en scene i Sønderborg og få folk til at grine. Min psykolog påpegede, at det var min overlevelse og min frihed, ellers ville jeg stå i lort hele tiden.”

Jens Jacob Tychsen fortæller, at han ellers var parat til at rydde kalenderen, da hustruen blev syg, men at hun i dag er kræftfri.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

"Olsen-banden ser rødt" har 50-års jubilæum: Sådan markeres det
Poul Bundgaard, Ove Sprogøe og Morten Grunwald. Foto: Mogens Berger/Ritzau Scanpix
KENDTE

“Olsen-banden ser rødt” har 50-års jubilæum: Sådan markeres det

Den ikoniske film “Olsen-banden ser rødt” kan i år fejre 50-års jubilæum. Jubilæet bliver markeret flere steder i landet.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

Egon, Benny og Kjeld.

Med den åbning så kan de fleste godt regne ud, at det kommer til at handle om selveste Olsen-banden.

Tilsæt derefter Det Kongelige Teater, en kinesisk vase og den fine musik fra “Elverhøj”, og så får du en af de største successer i dansk biografhistorie.

Tilsammen giver det nemlig filmen “Olsen-banden ser rødt”, som er den 8. film i rækken af de populære film.

Men til trods for at være nummer otte, så var den et kæmpe hit med over en million solgte billetter!

Filmen udkom i 1976, og det betyder også, at den elskede perle i år kan fejre 50-års jubilæum.

Det er selvfølgelig ikke noget, der går stille hen hos Nordisk Film Biografer, der har valgt at markere mærkedagen.

På deres hjemmeside fremgår det, at man i anledning af jubilæet nu får mulighed for at genopleve filmen i Nordisk Film Biografer.

Det er dog kun på én dag, at filmen kan ses i biograferne, og det er d. 14. juni. Billetprisen er 65 kroner pr. billet.

Dronning Margrethe KONGELIGE Tivoli afslører ny sæson – og den involverer dronning Margrethe

Ikke de eneste

Nordisk Film Biografer er ikke de eneste, der i år hylder den legendariske film.

Også Tivoli har valgt at markere jubilæet, og det bliver selvfølgelig i ægte Dynamit-Harry-stil med masser af krudt.

Fra d. 6. juni og frem til d. 29. august vil Tivolis Lørdagsfyrværkeri lyse rødt op, og det bliver med elementer, man aldrig har set før, fortæller Tivolis fyrværker Gunnar.

“Man kan forvente et show, hvor der er aktion og højt tempo kombineret med smukke og stille perioder. Og da det er ‘Olsen-banden ser rødt’, kan man nok også forvente et rødt afsnit. Vi har indkøbt nye varetyper og designet er nyt, med elementer som ikke er set i Tivoli før.”

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

"Hotel Romantik"-Palles tragedie: Sønnen faldt ned fra 2. sal
Palle Laursen i “Hotel Romantik”. Foto: BLU/DR
KENDTE

“Hotel Romantik”-Palles tragedie: Sønnen faldt ned fra 2. sal

Palle fra “Hotel Romantik” kunne forleden fortælle om, da han mistede sin søn Johnny. Nu sætter han flere ord på tragedien.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

Vi begynder så småt at lære mere og mere om de forskellige deltagere i “Hotel Romantik”.

I det seneste afsnit var det Palle Laursen, der åbnede op for sin fortid, og det viste sig, at han bar rundt på et forfærdeligt traume.

Som ganske ung mistede han sin søn, Johnny, der som helt lille faldt ud af vinduet fra 2. sal.

I et interview med Se og Hør sætter Palle nu selv ord på den skæbnesvangre dag.

“Mit livslange traume”

Hans liv kørte fuldstændig på skinner.

Palle var nyforelsket og nygift med Inge, og på den lyserøde sky føltes det som om, at livet var en dans på roser.

Prikken over i’et var nemlig, at parret var blevet forældre til en lille dreng, Johnny.

Livet blev dog vendt op og ned for familien den dag, hvor han på sit arbejde blev ringet op. Det var Rigshospitalet, der bad ham om at komme uden at uddybe, hvad det drejede sig om.

Til Se og Hør fortæller Palle, at en læge fortalte ham, at Johnny, der kun var halvandet går gammel, var faldet ud af deres lejlighed fra 2. sal.

Inde på stuen ved siden af lå Inge, der havde fået noget beroligende.

Desværre gik der ikke længe, før den forfærdelige besked kom fra lægen, at sønnen ikke havde overlevet.

På lægens opfordring skulle Palle selv fortælle Inge, at Johnny var død, og han husker stadig øjeblikket.

“Hun skreg, da jeg fortalte det. Det hjælpeløse skrig… Det er mit livslange traume. Det er det mest forfærdelige, jeg i mit liv har oplevet,” udtaler han til Se og Hør.

Til mediet fortæller Palle, at de efterfølgende flyttede fra Frederiksberg til Frederikshavn, hvor de efter et års tid fik sønnen Thomas.

Desværre kom familien sig aldrig over tabet, og fire år efter gik ægteskabet i stykker.

Ifølge Palle var der ingen krisehjælp eller sorggrupper, og det ærgrer ham, da han er sikker på, at de stadig havde været sammen i dag.

Tabet gik dog også udover hans kommende forhold, da han ifølge Se og Hør blev bange for både kærligheden og for at miste.

Mediet skriver afslutningsvis, at Palle i dag har et godt forhold til sønnen Thomas. Desværre gik Inge bort for 10 år siden.

Joan Nørgaard i "Hotel Romantik" KENDTE Joan blev konfronteret med traume i "Hotel Romantik"

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Studie: Denne fødevare kobles nu til nedsat risiko for Alzheimers
Genrefoto af person med Alzheimers
SUNDHED

Studie: Denne fødevare kobles nu til nedsat risiko for Alzheimers

Ifølge et nyt studie er indtagelsen af en populær fødevare forbundet med en lavere risiko for at udvikle Alzheimers.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

Selvom det har lykkedes forskere at blive gjort klogere på mange af alverdens sygdomme, så er der stadig meget, man fortsat ønsker at blive klogere på.

Et af de mest interessante spørgsmål er selvfølgelig, hvordan man kan reducere risikoen for at udvikle dem? Og her har forskere bag et nyt studie gjort et spændende fund.

På Loma Linda University Health i Californien, USA, har man kigget nærmere på en befolkningsgruppe, og på baggrund af studiet er man kommet frem til, at indtagelsen af en særlig fødevare skulle være med til at reducere risikoen for Alzheimers.

Det skriver Science Daily.

Og det er ikke en hvilken som helst fødevare. Det er faktisk en ganske populær en af slagsen.

Ifølge forskerne kan det at spise ét æg hver dag i mindst fem dage om ugen være med til at reducere risikoen for Alzheimers med op til 27 procent.

Sådan foregik studiet

I alt har forskerne analyseret data fra næsten 40.000 personer fra USA på over 65 år.

Efter 15 år inde i undersøgelsen havde 2.858 af dem udviklet Alzheimers. Undervejs holdt man øje med deltagernes livsstil og diæt.

Her var der blandt andet fokus på, hvor ofte man spiste æg på en skala fra aldrig til mere end fem gange om ugen.

Herefter var indtagelsen delt op i to grupper: “synlige æg” såsom hårdkogt, blødkogt og røræg eller “usynlige æg”, som ingrediens ved bagning eller i andre fødevare.

Ifølge forskerne havde de personer, der spiste æg en til tre gange om måneden en 17 procent lavere risiko for at udvikle Alzheimers.

Samtidig havde dem, der spiste æg fem gange eller mere om ugen en 27 procent lavere risiko.

Alene havde dem, der slet ikke spiste æg en højere risiko sammenlignet med dem, der spiste omkring ti gram om dagen, baseret på en anden model i undersøgelsen.

“Disse resultater tyder på, at næringsstoffer i æg kan have en potentielt beskyttende virkning på hjernen, når de indtages som led i en afbalanceret kost,” konkluderede forskerne.

Selvom fundet er interessant, så påpeger flere ifølge Fox News, at studiet er blevet udført med personer, der var sundhedsbevidste, og at de kan have andre livstilsvaner eller diæter, der kan have påvirket resultaterne.

Resultaterne skal derfor læses med forbehold og kan ikke betragtes som værende kausale eller konkluderende.

Demens SUNDHED Skræmmende fund: Dette kobler forskere til øget risiko for demens

Derfor kan æg have en positiv betydning for hjernen

Der er dog flere årsager til, at æg kan have en stor betydning, når det kommer til hjernens sundhed.

Det skriver Science Daily.

Æg er nemlig rige på stoffet cholin, som spiller en vigtig rolle for hukommelse, indlæring og opmærksomhed.

De indeholder også lutein og zeaxanthin, som er antioxidanter, der ophobes i hjernen. De er blevet sat i forbindelse med bedre kognitive præstationer og lavere niveauer af oxidativ stress.

Hertil indeholder de også omega-3-fedtsyrer, og særligt æggeblommen indeholder et højt indhold af fosfolipider. Det er fedtstoffer, der spiller en central rolle for, hvordan hjernecellerne sender og modtager signaler.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Hilda Heick fylder 80 år: Vil fejre dagen på rørende vis
Hilda Heick. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
KENDTE

Hilda Heick fylder 80 år: Vil fejre dagen på rørende vis

Den tidligere musiker Hilda Heick runder tirsdag d. 19. maj 80 år. I et interview med SeniorNews fortæller hun, hvordan dagen skal fejres.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

Der er sket en hel del i Heick-familien i 2026.

I begyndelsen af året valgte Keld og Hilda at lægge mikrofonerne på hylden efter en yderst succesfuld karriere.

Særligt et aftryk på Dansk Melodi Grand Prix er blevet sat, hvor man kan takke Keld for at have indflydelse på flere danske hits.

Af den grund blev Keld også hyldet, da netop Dansk Melodi Grand Prix blev afholdt, ligesom han også var hovedpersonen i DR-programmet “Keld Heick – Kongen af dansk pop”.

Omkring samme tid kunne Keld også fejre sin runde fødselsdag, da han d. 24. februar fyldte 80 år.

Gennem det hele har Keld altid haft sin hustru, Hilda Heick, ved sin side, og her i maj er det så blevet hendes tur til at blive fejret.

Tirsdag d. 19. maj runder Hilda nemlig selv 80 år.

Selvom det er en stor dag, så har hun dog ikke planer om, at der skal ske det helt store.

Det fortæller Hilda i et interview med SeniorNews.

“Jeg har sagt, at til min fødselsdag, det skal ikke være sådan noget særligt. Måske er jeg hjemme, måske er jeg ikke. Men hvis jeg er hjemme, så holder jeg en tøsefødselsdag.”

Gør det for veninderne

Tanken er egentlig ikke, at veninderne skal hygge om hende på dagen. I stedet er det af helt uselviske årsager, at hun vil være sammen med dem.

“I vores omgangskreds er der jo rigtig mange enker efterhånden. Og så er det, jeg siger: ‘De sidder der og måske er lidt kede af det engang imellem og føler sig ensomme. Så hvorfor ikke sige, Jamen så holder jeg min fødselsdag for alle jer.'”

Det er da forståeligt, at Keld godt kunne tænke sig at tilbringe dagen med sin hustru, og Hilda kan da også fortælle, at han får en rolle i selskabet.

“Så kan Keld få lov til at servere,” lyder det med et grin fra Hilda.

Det er ikke mange dage siden, at parret havde en anden ting at fejre.

Her i maj var Keld nemlig i audiens hos kong Frederik for at takke ham for sit Ridderkors.

Det kan du læse mere om herunder.

Keld Heick KENDTE Se billedet: Keld Heick har været i audiens hos kong Frederik

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Skræmmende fund: Dette kobler forskere til øget risiko for demens
Nyt studie kobler langvarig luftforurening med udviklingen af demens.
SUNDHED

Skræmmende fund: Dette kobler forskere til øget risiko for demens

Ifølge et nyt studie har personer, der har været udsat for langvarig luftforurening større risiko for at udvikle demenssygdomme.

Skalér

Personer, der har været udsat for langvarig luftforurening, har en øget risiko for at udvikle demenssygdomme.

Det skriver Aarhus Universitetshospital i en pressemeddelelse.

Baggrunden er et nyt studie foretaget af forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med forskere fra University of Florida.

De har undersøgt data fra over 2,1 millioner danskere i alderen 65-95 år.

Forskerne har zoomet ind på de personer, der havde fået stillet diagnosen Parkinsons-relateret demens og Lewy Body-sygdom.

Sidstnævnte er en sygdom, der ud over demens også kan medføre bevægelsesforstyrrelser.

Dernæst kiggede forskerne på de samme personers udsættelse for luftforurening.

Det gjorde forskerne ud fra personernes adresser og data om luftforurening for de pågældende adresser, et årti før demensdiagnosen blev stillet.

– Selv om forskningen ikke kan fastslå en direkte årsagssammenhæng, viser den en tydelig sammenhæng mellem luftforurening og øget demensrisiko, siger overlæge og professor Jakob Christensen.

Det er forurening fra for eksempel trafik, skibsfart og forskellige former for forbrænding, der ifølge forskerne øger risikoen for at udvikle demenssygdom.

– Dette er forurenende stoffer, som de fleste mennesker udsættes for hver dag, siger professor Dimitry S. Davydow fra University of Florida i meddelelsen.

De små luftforurenende partikler kan ved indånding trænge dybt ned i lungerne, komme ind i blodet og derefter ind i hjernen.

Der kan partiklerne skabe inflammation, som kan påvirke hjernens funktion.

Hjernesygdom SUNDHED Nyt studie: Kan være forklaringen på aggressiv hjernesygdom

Forekomsten af demenssygdomme er stigende

Der har de senere år været en stigning i forekomsten af demenssygdomme, og forskerne bag studiet peger på, at luftforurening kan være en af årsagerne.

– Forekomsten af neurodegenerative sygdomme, herunder Parkinsons-relateret demens og Lewy Body-sygdom, stiger. Og vi kender ikke alle årsagerne.

– Vores resultater tyder på, at luftforurening kan være en af de miljøfaktorer, der bidrager til udviklingen af disse sygdomme, siger Jakob Christensen i meddelelsen.

Der er dog også svagheder i studiet, påpeger forskerne. Der indgår for eksempel ikke detaljer om livsstilsfaktorer som for eksempel rygning eller eksponering for pesticider, fremgår det af pressemeddelelsen.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Nyt studie: Kan være forklaringen på aggressiv hjernesygdom
Illustration: Københavns Universitet
SUNDHED

Nyt studie: Kan være forklaringen på aggressiv hjernesygdom

Et overraskende fund i et nyt studie kan måske være forklaringen på den sjældne hjernesygdom MSA, der minder om Parkinsons Sygdom.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

Der findes desværre en del skrækkelige sygdomme i denne verden, som man ikke har lykkedes at finde en kur for.

En af dem er multipel system atrofi – eller MSA – der på mange måder minder om Parkinsons Sygdom.

MSA er en sjælden og dødelig hjernesygdom, som angriber nervesystemet, balancen og evnen til at bevæge sig.

Modsat Parkinsons så rammer MSA dog tidligere, og så udvikler den sig også mere aggressivt.

Nu har forskere fra Københavns Universitet samt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital lavet et nyt studie i håbet om at finde svar på, hvorfor sygdommen udvikler sig så hurtigt.

Det oplyser Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Studiet gav overraskende fund

På baggrund af fundet ligner det, at hjernens immunceller, mikroglia, spiller en vigtig rolle.

Ifølge en professor ved Københavns Universitet så opdagede man, at immuncellerne, som kaldes for “hjernens skraldemænd”, mister deres evne til at reagere hos patienter med MSA.

“Vi forventede at se et meget aktivt immunforsvar i hjernen hos patienter med MSA, fordi sygdommen er så aggressiv. Det ser man også hos patienter med Parkinsons. Men vi fandt det modsatte. Det ser ud til, at hjernens immunceller er sløve eller udmattede, som om de har mistet evnen til at reagere – i hvert fald til sidst i sygdommen,” siger Konstantin Khodosevich, professor ved Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) på Københavns Universitet.

Immuncellerne har fået navnet “skraldemænd,” da de er med til at fjerne affaldsstoffer såsom ophobet protein og døende celler.

Men fungerer de ikke korrekt, så kan det forsage sygdomme som Parkinsons og MSA.

“”Vi ved fra andre studier, at immunsystemet er meget aktivt i begyndelsen af sygdommen. Derfor har vi en teori om, at immunsystemet måske har været overaktiveret, og at immuncellerne derfor er blevet udmattede. Og hvis immuncellerne ikke er på arbejde, så har sygdommen nemt ved at udvikle sig,” siger Susana Aznar, forskningsleder ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som også står bag det nye studie.”

Sådan foregik studiet

Forskerne analyserede celler, der var doneret fra patienter med Parkinsons, MSA og uden neurologiske sygdomme.

Herefter brugte man en meget avanceret metode, der gør det muligt at kortlægge generne i hver enkelt celle.

I alt analyserede man mere end 117.000 celler og tusindvis af gen pr. celle.

Det er endnu for tidligt at bruge resultaterne klinisk til en behandling, men ifølge forskningslederen giver resultaterne et fingerpeg om, hvilken vej man kan kigge.

“MSA er en sygdom, vi ved meget lidt om, men vores studie viser, at det er interessant at forske mere i mikroglias rolle, for at se om det er et potentielt mål for fremtidig medicinsk behandling.”

Gennemsnitsalderen for hvornår sygdommen opstår, er mellem 55-60 år. Der er i dag cirka 300 i Danmark diagnosticeret med MSA.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Dirch Passer ville have fyldt 100 år: Nu sætter datter ord på savnet
Dorte Passer i 2018 sammen med søsteren Josefine Passer og niecen Mathilde Passer. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
KENDTE

Dirch Passer ville have fyldt 100 år: Nu sætter datter ord på savnet

Søndag blev Dirch Passer hyldet i forbindelse med, hvad der ville have været hans 100-års fødselsdag. Her satte datteren Dorte ord på savnet

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

Søndag blev den legendariske skuespiller og komiker Dirch Passer hyldet på Frederiksberg.

Blandt de fremmødte var både venner og kollegaer, ligesom også Dirchs ældste datter, Dorte Passer, var til stede.

Dorte glædede sig over det store fremmøde, og så satte hun også ord på savnet til sin elskede far.

Det skriver Ekstra Bladet.

En særlig dag for hele Danmark

18. maj 2026 er en ganske særlig dag for hele underholdningsdanmark.

På denne dag var det 100 år siden, at branchen blev velsignet med en af vores allerstørste stjerner gennem årene.

I anledningen af hvad der skulle have været Dirchs 100-års fødselsdag, havde man derfor også valgt at hylde ham ved hans statue på Frederiksberg dagen forinden.

Her var en ny udgave af Lommer-pigerne mødt op, og så optrådte Dirchs mangeårige veninde og kollega Daimi Gentle også.

I alt var flere hundrede mødt op, og det var meget overvældende på den positive måde for datteren Dorte Passer at se, hvor mange der ville hylde hendes far efter så mange år.

Og det er efterhånden en del år siden, at Dirch gik bort. De fleste er bekendte med hans triste skæbne og livet, der sluttede 3. september 1980, da han blot var 54 år gammel.

Selvom det er mange år siden, så savner Dorte stadig sin far. Det fortalte hun ved arrangementet til Ekstra Bladet.

“Ja, selvfølgelig… absolut. Sorgen forsvinder aldrig helt, men til gengæld er det jo som om, han aldrig er gået bort med al denne interesse.”

Ser stadig film med Dirch

Til mediet fortæller Dorte, at hun mindes Dirch som en dejlig far, der stadig tilbragte meget tid med sine børn, selvom han var en utrolig arbejdsom herre.

Barndommen var da også urolig med al interessen for familien, men Dorte fortæller, at hun var vant til det, fordi hun voksede op i det.

I dag ser hun fortsat en film, hvor far er med, i ny og næ, og det er med til at bringe smilet frem.

Dorte er selv 75 år gammel. Hun er datter af Dirch Passer og Sigrid Horne-Rasmussen.

Dirch Passer havde også datteren Josefine Passer, som han fik med Hanne Bjerre Pedersen.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.