Nyt studie: Kan være forklaringen på aggressiv hjernesygdom
Et overraskende fund i et nyt studie kan måske være forklaringen på den sjældne hjernesygdom MSA, der minder om Parkinsons Sygdom.
Der findes desværre en del skrækkelige sygdomme i denne verden, som man ikke har lykkedes at finde en kur for.
En af dem er multipel system atrofi – eller MSA – der på mange måder minder om Parkinsons Sygdom.
MSA er en sjælden og dødelig hjernesygdom, som angriber nervesystemet, balancen og evnen til at bevæge sig.
Modsat Parkinsons så rammer MSA dog tidligere, og så udvikler den sig også mere aggressivt.
Nu har forskere fra Københavns Universitet samt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital lavet et nyt studie i håbet om at finde svar på, hvorfor sygdommen udvikler sig så hurtigt.
Det oplyser Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Studiet gav overraskende fund
På baggrund af fundet ligner det, at hjernens immunceller, mikroglia, spiller en vigtig rolle.
Ifølge en professor ved Københavns Universitet så opdagede man, at immuncellerne, som kaldes for “hjernens skraldemænd”, mister deres evne til at reagere hos patienter med MSA.
“Vi forventede at se et meget aktivt immunforsvar i hjernen hos patienter med MSA, fordi sygdommen er så aggressiv. Det ser man også hos patienter med Parkinsons. Men vi fandt det modsatte. Det ser ud til, at hjernens immunceller er sløve eller udmattede, som om de har mistet evnen til at reagere – i hvert fald til sidst i sygdommen,” siger Konstantin Khodosevich, professor ved Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) på Københavns Universitet.
Immuncellerne har fået navnet “skraldemænd,” da de er med til at fjerne affaldsstoffer såsom ophobet protein og døende celler.
Men fungerer de ikke korrekt, så kan det forsage sygdomme som Parkinsons og MSA.
“”Vi ved fra andre studier, at immunsystemet er meget aktivt i begyndelsen af sygdommen. Derfor har vi en teori om, at immunsystemet måske har været overaktiveret, og at immuncellerne derfor er blevet udmattede. Og hvis immuncellerne ikke er på arbejde, så har sygdommen nemt ved at udvikle sig,” siger Susana Aznar, forskningsleder ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som også står bag det nye studie.”
Sådan foregik studiet
Forskerne analyserede celler, der var doneret fra patienter med Parkinsons, MSA og uden neurologiske sygdomme.
Herefter brugte man en meget avanceret metode, der gør det muligt at kortlægge generne i hver enkelt celle.
I alt analyserede man mere end 117.000 celler og tusindvis af gen pr. celle.
Det er endnu for tidligt at bruge resultaterne klinisk til en behandling, men ifølge forskningslederen giver resultaterne et fingerpeg om, hvilken vej man kan kigge.
“MSA er en sygdom, vi ved meget lidt om, men vores studie viser, at det er interessant at forske mere i mikroglias rolle, for at se om det er et potentielt mål for fremtidig medicinsk behandling.”
Gennemsnitsalderen for hvornår sygdommen opstår, er mellem 55-60 år. Der er i dag cirka 300 i Danmark diagnosticeret med MSA.
Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.
Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.
Først publiceret: 18. maj 2026
Artiklen er sidst opdateret 18. maj 2026 kl. 15:06
