Den kendte tv-producer Kaare Sand har fået ALS
Kaare Sand. Foto: Pærspektiv.dk af Muskelsvindfonden
KENDTE

Den kendte tv-producer Kaare Sand har fået ALS

Den prisvindende tv-producer og vært Kaare Sand er blevet diagnosticeret med den uhelbredelige muskelsvinddiagnose ALS.

Skalér

Det er fra den ene yderlighed til den anden: Først modtager Kaare Sand TV-branchens ærespris for sit livslange bidrag til reportagegenren, og tre måneder senere får han symptomer på ALS. I dag fortæller han sin historie – den handler om håb og livet. Ikke om ALS.

I 2024 fik Kaare Sand det, han beskriver, som den “måske værst tænkelige diagnose”.  

Han fik den uhelbredelige muskelsvinddiagnose ALS, som gradvist nedbryder hans muskelstyrke. I dag er han kørestolsbruger og har mistet en del føling i hænderne. Men følingen med sit fag fejler ikke noget. 

“Du vil vel gerne have et grundinterview?” spørger han. 

Han taler lidt om “tv-vejret”. Ikke vejret som sådan, men om hvordan det omskiftelige vejr vil drille lyssætningen. 

Kaare er med på at lave en reportage om reportagemanden. En meta-fortælling om reportagemanden, som nu selv er blevet hovedperson i en af de skæbnefortællinger, han har brugt sit liv på at fortælle. Kameraet er rettet mod Kaare Sand. 

“Det med lige pludseligt at være i centrum, fordi man er syg, det er en uvant fornemmelse for mig. Men jeg er også glad for at få lov til at fortælle min historie,” siger han. 

Den grimmeste pris 

På skænken i Kaares stue står en plexiglasfigur med guldblade indeni, og teksten TV PRISEN 2024 skrevet henover. Det er “Årets Otto”: En pris, som hædrer en persons lange karriere i tv-branchen.  

Kaare fik den for sit vigtige aftryk på reportagegenren, da han har lavet tonsvis af programmer, som viser Danmarks mangfoldighed. Altid med et fokus på mennesker og deres liv i centrum, som “De unge mødre”, “Singleliv” og “De sjældne danskere”. Sand holder prisen i hånden.  

“Det er den grimmeste pris, man kan få. Men den er jeg virkelig glad for. Den betyder meget. Det er sådan én, man lige kigger på en gang imellem og tænker, ‘Ah ja, det var ikke helt forgæves det hele.’”  

Han sætter den anstrengt tilbage på skænken, som havde han holdt den ud i strakt arm lidt for længe.  

Kort tid efter Kaare fik sit livs pris, fik han sit livs chok. Hans ben drillede, symptomerne tog til, og et år efter fik han diagnosen ALS. 

“Vi kunne godt have fortalt nogle flere nuancer” 

ALS er en sjælden diagnose, men alligevel har Kaare mødt den før. 
Ikke på sin egen krop, men hos den 38-årige far til fire, Lasse. 

Kaare har tidligere produceret en tv-dokumentar, “Mens døden os skiller” om Lasse Lüders, som fik ALS og hans kone, Ina Lüders. Lasse døde af ALS efter fire år. Derfor vidste Kaare udmærket, hvad ALS var –og ikke mindst hvordan den føles. 

“Da jeg fik mine første symptomer, gik jeg totalt i panik. Jeg kunne bare mærke, at de ting, som Lasse havde sagt, han kunne mærke, var de samme ting, som jeg kunne mærke,“ siger Kaare. 

Erkendelsen kaster Kaare ud i en voldsom proces, men han har fundet livets nuancer, og dem vil han give videre i dag: 

“Jeg synes, at Lasses historie var smuk, men også dybt sørgelig. Det var en relevant historie, men vi kunne godt have fortalt nogle andre nuancer også: Nemlig at det faktisk er værd at leve livet, selv om du har ALS. Jeg har masser af gode dage også. Jeg har dage, hvor jeg glæder mig til ting, og selvom jeg knap nok kan gå mere og bruger kørestol, så får jeg noget ud af livet hver eneste dag.” 

“Fordi jeg har ALS, betyder det ikke, at jeg stopper med at leve”

Kaare sætter nu pris på flere af livets små nuancer end tidligere. De små ting han selv formår at sætte fokus på og hive frem i hans reportageprogrammer. 

“Det at tage kørestolen og køre ned til tennisbanerne hernede, og så få en kop kaffe med en af sine venner. Det lyder ikke af meget, men altså det er fantastisk. Og mærke solen i ansigtet, mærke luften. Du kan stadig mærke, du kan stadig føle, du kan stadig se, og det at du bruger dine sanser, det betyder rigtig meget,” fortæller han. 

Netop det budskab, er det vigtigste budskab for Kaare at give videre: Livet. Det liv han ikke selv kunne se, da chokket kom.   

“Fordi jeg har ALS, betyder det ikke, at jeg stopper med at leve.” 

Du kan læse hele portrættet af Kaare på Pærspektiv.dk og se reportagerne med ham.

Kaare Sand og familien har ikke yderligere kommentarer. 

Om Kaare Sand 

  • 69 år
  • Far til to voksne børn
  • Han ejer Pipeline Productions sammen med sin kone Anne Dorte. De har tidligere haft Sand TV. Han står bag serier som De Unge Mødre, 48-timer, Singleliv, Udkantsmæglerne, De Sjældne Danskere. Han har været vært på DR’s ‘Sagen ifølge Sand’, ‘Reportagen’ og meget mere. 
  • Vandt TV-prisen ‘Årets Otto’ i 2024. Se begrundelsen her.
  • Fik diagnosen ALS den 19. juni 2025. 

Kort om ALS

ALS står for amyotrofisk lateral sklerose, hvilket betyder nedsat muskelfunktion som følge af, at nervecellerne ikke fungerer. Sygdommen angriber de nerveceller i hjernen og rygmarven (kaldet de motoriske neuroner), der sender signal til musklerne om, at de skal bevæge sig. Når musklerne ikke får signaler, svinder de ind og bliver svage. 

Sygdommen påvirker de muskler, man selv kan bevæge, dvs. musklerne i arme og ben, mave og ryg, hals og nakke, tale-, tygge- og synkemusklerne samt vejrtrækningsmusklerne. 

ALS er en alvorlig sygdom, som ofte udvikler sig hurtigt, men der er stor forskel på, hvordan sygdommen viser sig fra person til person, og hvor lang tid man lever med sygdommen. 

Kilde: RCFM 

Christian Degn stopper som vært på "Nybyggerne": Det skal han nu
Christian Degn. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
KENDTE

Christian Degn stopper som vært på “Nybyggerne”: Det skal han nu

Den folkekære tv-vært Christian Degn er fortid på boligprogrammet “Nybyggerne”, men han har allerede noget andet i ærmet, fortæller han.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

De trofaste fans af “Nybyggerne” kommer til at opdage en stor ændring, når programmet vender tilbage.

Den nye sæson kommer nemlig til at være uden Christian Degn, der ellers har været en del af “Nybyggerne” i flere år.

Det bekræfter den folkekære tv-vært overfor Billed-Bladet, ligesom han afslører, at det ikke er den eneste ændring.

Flere ændringer er på vej

Den populære tv-vært Christian Degn har siden 2020 haft en værtsrolle på boligprogrammet “Nybyggerne”.

Men hvis man er en af dem, der har fulgt med særligt på grund af Christians medvirken, så bliver man nok lidt ærgerlig.

Den 47-årige vært er nemlig fortid på programmet, bekræfter han overfor Billed-Bladet.

” I samme åndedrag har TV 2 så valgt at lave det helt uden vært. Så jeg er lidt spændt på at se, hvordan det kommer til at blive. Men jeg tror, det bliver godt, og jeg synes, det giver god mening. Vi har i flere år snakket om, om der egentligt skulle være en vært på.”

Udover at programmet bliver “værtsløs,” så kommer der også til at være en anden ændring.

Til ugebladet afslører Christian, at TV 2 netop er gået i gang med de nye optagelser, og nu kommer det til at handle om ejendomme, der skal sættes i stand.

Afslutningsvis fortæller tv-værten, at han selvfølgelig gerne ville have fortsat, og at han kommer til at savne kollegaerne.

Selvom det bliver et farvel til “Nybyggerne”, så bliver det heldigvis kun et på gensyn til Christian Degn.

Han kan nemlig fortælle, at han er i gang med at lave et nyt boligprogram på TV 2.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Husker du: Ingrid og Lillebror og Kikkassen
Ingrid og Lillebror. Foto: DR
HUSKER DU?

Husker du: Ingrid og Lillebror og Kikkassen

Ingrid og Lillebror var en populær børneudsendelse i 60’erne og 70’erne, der blev sendt på DR som en del af “Kikkassen”.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

Ingrid og Lillebror blev først sendt på DR i 1966 og kørte frem til 1976 som en del af “Kikkassen”

Det handlede om værten Ingrid og dukken Lillebror, som skuespilleren Bob Goldenbaum lagde stemme til.

Mange danskere husker stadig Ingrid og Lillebror med stor glæde. Den rare dame og trædukken og de hyggelige historier blev en fast del af barndommen for generationer af børn foran fjernsynet.

Der var noget trygt og roligt over universet. Tempoet var langsomt, stemningen varm, og historierne lærte gerne børn om den virkelige verden.

Selvom programmet var enkelt, så var det fuld af personlighed, og børn over hele Danmark fulgte med, når de legede og sang.

I en tid med kun én eller to tv-kanaler samlede børneudsendelserne hele familien. Der var ingen hurtige klip eller højlydte effekter. Det var bare stille fortællinger og figurer, man blev knyttet til.

Sørøver Sally og Frede HUSKER DU? Husker du: Sørøver Sally og Frede

Fik også en julekalender

DR har altid været stærke, når det kommer til produktionen af julekalendere, og selvfølgelig skulle elskede Ingrid og Lillebror også have en.

Det fik de i 1971, da man sendte “Hos Ingrid og Lillebror”.

Selvom Ingrid forlod medieverdenen, så fortsatte Bob Goldenbaum sit arbejde hos DR. Her lagde han også stemme til eksempelvis trolden Trolderik.

Han vendte sågar også tilbage som Lillebror i programmet “De uaktuelle nyheder” sammen med Mikael Bertelsen.

Du kan faktisk stadig se Ingrid og Lillebror og Kikkassen på DRTV.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Husker du: Sørøver Sally og Frede
Sørøver Sally og Frede. Foto: DR
HUSKER DU?

Husker du: Sørøver Sally og Frede

“Sørøver Sally” var en speciel børneudsendelse. Den startede dukkeæraen hos DR, og så var det også den første rigtige serie i farver.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

For mange børn var “Sørøver Sally” noget helt særligt. Den farverige og fantasifulde serie om de sjove figurerer skabte både grin, spænding og masser af eventyr foran fjernsynet.

Serien handlede om drengen Frede, lillebroren Filimus, Moster Molly, Pling-Plang og selvfølgelig Sørøver Sally selv.

Og så må man heller ikke glemme Sallys usynlige giraf Valdemar.

En historisk start

“Sørøver Sally” fik premiere i 1969 og kørte frem til marts måned i 1970. I alt blev det til 13 afsnit.

Serien var historisk, fordi den på mange måder var med til at kickstarte dukkeæraen, der efterfølgende kom på DR.

Figuren Frede blev spillet af dukkeføreren Hanne Willumsen, der også endte med at stå bag Andrea fra “Kaj og Andrea” og Anna fra “Anna og Lotte”.

En titelmelodi, mange stadig kan huske

Noget af det, mange husker bedst, er den iørefaldende sang.

Sangen hed egentlig “Fredes sang”, men mange husker den nok bedst under navnet “Jeg går og hedder Frede”.

Selv i dag mere end 50 år senere er sangen fortsat meget populær, og den er blevet indspillet masser af gange af nye kunstnere.

Dette gjorde den speciel

Udover at være med til at starte en helt ny æra, når det kommer til dukkeprogrammer, så var der også en anden ting, der gjorde “Sørøver Sally” speciel.

I forbindelse med programmets 50-års jubilæum skrev DR, at serien nemlig var den første rigtige tv-serie i farver i Danmark!

Man havde egentlig forsøgt sig med andre programmer såsom “Klar i studiet”, men det blev sendt direkte og derfor ikke gemt.

Det betyder, at “Sørøver Sally” i dag er det bedst bevarede fra farvefjernsynets begyndelse, som DR stadig har.

Selvom serien har mange år på bagen, så lever minderne stadig videre hos dem, der så med dengang.

“Sørøver Sally” blev et symbol på fantasifuldt børne-tv med plads til leg og eventyr – og så synger børn og voksne stadig med på melodien i dag.

Faktisk kan du stadig se “Sørøver Sally” på DRTV.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Bjørn Tidmand er død: Her er Keld og Hildas rørende ord om ham
Keld og Hilda Heick sammen med Bjørn Tidmand. Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix
KENDTE

Bjørn Tidmand er død: Her er Keld og Hildas rørende ord om ham

Tirsdag sov dansktopsangeren Bjørn Tidmand stille ind. Nu sætter Keld og Hilda Heick ord på tabet af deres kollega.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

Onsdag kunne familien oplyse, at dansktopsangeren Bjørn Tidmand dagen forinden var sovet stille ind 86 år gammel.

Efterfølgende er det strømmet ind med reaktioner fra venner og kollegaer, som mindes den populære musiker.

Heriblandt er Keld og Hilda, som i en kommentar til Ekstra Bladet sætter ord på tabet af “Lille sommerfugl”-sangeren.

En ordentlig mand

Til Ekstra Bladet udtaler ægteparret, at de vil huske ham som en god kollega og et helt igennem ordentligt menneske.

“Han stoppede med at spille for nogle år siden, og vi mødte ham for måske to år siden. Der havde han det fint. Han var altid meget velsoigneret og en ordentlig mand. Vi har haft nogle hyggelige timer sammen privat og mødtes mange gange i arbejdsøjemed.”

Parret fortæller, at de godt vidste, at Bjørn boede på plejehjem, men de var ikke klar over, hvor sløj han egentlig var.

Selvom tabet er trist, så er de glade for minderne, som de altid vil have.

Mediet har også talt med Birthe Kjær, der fortæller, at hun ligeså vil huske ham som en sød kollega.

Hilda Heick KENDTE Hilda Heick fylder 80 år: Vil fejre dagen på rørende vis

“Efter 60 år på landevejen må det være nok”

Det var familien, der kunne oplyse dødsfaldet i en pressemeddelelse til Ritzau.

Tidmand havde en imponerende karriere, og ifølge familien fremhævede han selv sine optrædener med Julio Iglesias og Bing Cosby.

Ligeledes var han også glad for tiden på DR’s underholdningsprogram “Mellem to stole” sammen med vennen Gustav Winckler.

Karrieren stoppede dog, da han som 80-årig gik på pension.

“Efter 60 år på landevejen må det være nok. Tidens populære sangere har en helt anden lyd end min. Jeg må erkende, at tiden ikke længere er til det, jeg laver. Udvikling og afvikling går hånd i hånd.

“Og når man er 80, synes jeg, man må have lov at sige tak for, at det er gået så godt, som det er,” sagde han til Kristeligt Dagblad i 2020 om beslutningen.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Det sidste farvel til dronning Marys far gemmer på rørende detalje
John Donaldson. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
KONGELIGE

Det sidste farvel til dronning Marys far gemmer på rørende detalje

Dronning Mary og resten af familien har delt et rørende sidste farvel til John Donaldson, der gik bort i april.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

Det var en sorgens dag, da kongefamilien meldte ud, at dronningens far, John Donaldson, var gået bort.

Efterfølgende har familien sat ord på tabet, og det rørende farvel gemmer på en sød og meget personlig detalje.

Det skriver Se og Hør.

“Mit hjerte er tungt”

Det var d. 12. april, at det danske kongehus kunne fortælle, at 84-årige John Donaldson var død.

I pressemeddelelsen valgte dronning Mary også selv at udtale sig om tabet af sin elskede far.

“Mit hjerte er tungt, og mine tanker er grå. Min elskede far er død. Men jeg ved, at når sorgen lægger sig, vil minderne lyse op, og det, der vil stå allerstærkest tilbage, er kærligheden og taknemmeligheden for alt, han gav mig og lærte mig.”

Hertil fremgik det også, at Mary heldigvis havde nået at besøge sin far måneden forinden i Hobart, Tasmanien.

Ifølge kongehuset var det familiens ønske, at en privat mindehøjtidelighed skulle finde sted, og nu er lidt flere detaljer kommet frem.

Et sidste forsøg

Ifølge Se og Hør har familien oprettet en dødsannonce i den tasmanske avis The Mercury, hvoraf det fremgår, at det var Graham Family Funerals Hobart, der har stået for begravelsen.

I annoncen har man også skrevet den følgende tekst, der tydeligt viser, hvor elsket John Donaldson var.

“Han sov fredeligt ind i kærlighedens favn. En elsket og højt værdsat ægtemand, søn, bror, far, bedstefar, oldefar og onkel. En lærer og ven for mange.”

Afslutningsvis gemmer annoncen også på en sød detalje, der henviser til hans store passion, skriver Se og Hør.

“May the whistle blow softly on your final earthly try.”

Teksten kan oversættes til “Må fløjten lyde blidt ved dit sidste jordiske forsøg,” og ifølge ugebladet handler det om Johns kærlighed til sporten Rugby.

Et “try” er nemlig betegnelsen for, hvordan man scorer point i sporten, og John Donaldson spillede selv og var ifølge Se og Hør kaptajn som ung for Preston Lodge High School i skotske Prestonpans.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Ny analyse: Her er konsekvensen af seniorers nedslidning
En ny analyse har nu sat fokus på nedslidningen hos seniorer
SUNDHED

Ny analyse: Her er konsekvensen af seniorers nedslidning

Nedslidning af krop og psyke kan koste år af arbejdslivet samt milliarder af kroner for samfundsøkonomien.

Skalér

Nedslidning af krop og sjæl koster år af ens arbejdsliv – og små 20 milliarder kroner i tabte lønninger.

Det viser en analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Nedslidning er, når en person er begrænset i sit arbejde.

Rapporten har undersøgt omfanget af fysisk og psykisk nedslidning blandt personer over 50 år på arbejdsmarkedet og årsagerne bag.

Ifølge professor på NFA Lars L. Andersen viser rapporten, hvad der øger risikoen for nedslidning, og hvilke konsekvenser det har.

Personer, der vurderer sig selv som meget fysisk nedslidte, har et 5,6 år kortere arbejdsliv end dem, der ikke føler sig særligt nedslidte.

– Personer med høj fysisk anstrengelse i arbejdet er dem, der er i størst risiko for fysisk nedslidning, siger Lars L. Andersen.

De psykisk nedslidte kan ikke i samme grad kobles til en specifik jobtype.

– Det kan være alt fra socialpædagoger til akademikere, siger Lars L. Andersen.

Den største belastning for de psykisk nedslidte er ifølge analysen “cocktail-effekten”.

Cocktail-effekten er en blanding af arbejdsopgaver, ledelsen på arbejdspladsen og generelt arbejdsmiljøet.

Ved “cocktail-effekten” er der ifølge analysen 6,7 gange højere risiko for, at man føler sig psykisk nedslidt, og et arbejdsliv der i snit bliver forkortet med omkring fire år.

En CT-scanner SUNDHED Ledende overlæge forklarer: Sådan opstår blodansamlinger

Mere fokus på et forbedret arbejdsmiljo

Ifølge fagforeningen 3F er et af de vigtigste fokusområder at forbedre arbejdsmiljøet.

Blandt andet gennem en ny aftale om arbejdsmiljø, som en kommende regering skal have forhandlet på plads i løbet af 2026.

– Arbejdsmiljøindsatsen skal være langt mere ambitiøs. Der skal være øget fokus på at forebygge både fysisk og psykisk nedslidning, siger Lene Krabbe Dahl, forbundssekretær i 3F.

Ifølge analysen koster fysisk og psykisk nedslidning, der forkorter arbejdslivet, samlet set 18,8 milliarder kroner om året.

Beløbet er opgjort i, hvad de pågældende ellers samlet ville have modtaget i løn, hvis de kunne være blevet i arbejde.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Ledende overlæge forklarer: Sådan opstår blodansamlinger
Hvor alvorlig en blodansamling er, afhænger af størrelsen. Det undersøges ved hjælp af en ultralydsscanning eller en CT-scanning.. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
SUNDHED

Ledende overlæge forklarer: Sådan opstår blodansamlinger

En ledende overlæge fra Odense Universitetshospital fortæller nu, hvordan en blodansamling opstår samt risici ved tilstanden.

Skalér

Dronning Margrethe blev mandag indlagt på Rigshospitalet, efter at en CT-scanning viste en større blodansamling i hofteregionen.

Ifølge kongehuset skyldes det et tidligere fald.

Ledende overlæge for Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling ved Odense Universitetshospital, Cengiz Akgül, kan ikke kommentere dronningens tilstand, men forklarer generelt, hvordan en blodansamling opstår og risici ved tilstanden.

“Blodansamlinger opstår, når blodet kommer ud af blodkarrene. Det kan være i forbindelse med et slag eller et stik. Og hvis det kommer ind i vævet, så opstår der en blodansamling,” siger Cengiz Akgül.

Typisk mærkes blodansamlinger som hævelse, misfarvning – et blåt mærke – og smerter.

Ofte undersøges små blodansamlinger ved en ultralydsscanning, men en CT-scanning kan give lidt mere overblik.

Hvor alvorlig tilstanden er, afhænger af størrelsen af blodansamlingen.

“Enkelte blodansamlinger kan være så store, at man er nødt til at lave en operation for at tømme den.”

“Men den største andel bliver ikke opereret. I stedet holder man patienten i ro,” forklarer Akgül.

Hvis der ikke er brug for en operation, går blodansamlinger i sig selv igen efter to til tre uger.

Skal blodansamlingen tømmes, er det en lille operation, forklarer Akgül.

“Hvis alt går godt, og der ikke kommer betændelse i såret, så er man typisk udskrevet efter tre til syv dage,” siger han.

Dronning Margrethe KONGELIGE Dronning Margrethes indlæggelser trækker overskrifter i udlandet

Blodfortyndende medicin kan spille en rolle

Hvordan blodansamlinger opstår, er forskelligt, alt efter hvor på kroppen de er.

“Ældre patienter, der får stærkt blodfortyndende medicin, kan spontant udvikle blodansamlinger på arme og ben,” siger Akgül.

Omkring hoften og lysken kan blodansamlinger opstå efter en hjertekateterundersøgelse, hvor man stikker et lille hul ind til pulsåren i lysken.

“I nogle tilfælde bliver hullet ikke helt lukket. Derfor kan der sive lidt blod ud igennem hullet til lyske- og hofteregionen.”

Indlæggelsen mandag skete kun seks dage efter, at dronning Margrethe blev udskrevet fra Rigshospitalet efter at have været indlagt med hjertekrampe.

Hun fik i den forbindelse foretaget en ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Dronning Margrethes indlæggelser trækker overskrifter i udlandet
Dronning Margrethe. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
KONGELIGE

Dronning Margrethes indlæggelser trækker overskrifter i udlandet

Medier fra både Storbritannien og Frankrig har rapporteret om dronning Margrethes indlæggelser i maj måned.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

Det var en glædens dag tilbage i april, da dronning Margrethe kunne fejre sin 86-års fødselsdag.

Desværre har det siden da kun været bekymringer, der har kredset om den tidligere regent.

D. 14. maj blev det meldt ud, at dronning Margrethe var blevet indlagt til observation. Her lød det, at indlæggelsen skyldtes hjertekrampe.

Allerede dagen efter kom det så frem, at hun havde fået foretaget en ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre.

Efter seks dages indlæggelse blev hun udskrevet igen d. 19. maj.

D. 25. maj fortalte kongehuset så i en pressemeddelelse, at hun var blevet indlagt igen. Denne gang var det på grund af en større blodansamling i hofteregionen.

Der er selvfølgelig blevet skrevet en del om indlæggelserne herhjemme, men faktisk har de også fået opmærksomhed i udlandet.

“Stigende bekymring for dronning Margrethes helbred”

Det britiske medie Hello! Magazine nævner eksempelvis, at dronningen Margrethe er indlagt “kun” en uge siden sin udskrivelse, og at det fjernede opmærksomeden fra Royal Run.

“Den nye udvikling i forbindelse med dronningens helbred har dog endt med at tiltrække al opmærksomheden.”

“Dagen er normalt præget af afslapning, men finder sted midt i den stigende bekymring for dronning Margrethes helbred.”

Også det franske medie Point de Vue har kommenteret på Margrethes indlæggelse.

“Mange troede, at hun var kommet sig. Men desværre er dronning Margrethe af Danmark netop blevet indlagt igen.”

Vores svenske naboer har selvfølgelig også rapporteret om dronningens helbred, skriver Svensk Damtidning.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Hjælp til haveejere: DMI udgiver smart værktøj
DMI har annonceret, at de har lavet et værktøj, der kan hjælpe haveejere med at overvåge tørke
TIPS OG TRICKS

Hjælp til haveejere: DMI udgiver smart værktøj

Med DMI’s overvågningsværktøj skal det være lettere at følge udviklingen af tørke i det ganske danske land.

Skalér

– Opdateret

Med stigende temperaturer stiger risikoen for tørke. Derfor lancerer Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) nu et nyt værktøj til overvågning af tørke.

Det oplyser instituttet i en pressemeddelelse tirsdag.

Overvågningsværktøjet skal gøre det nemmere for haveejere, landbrug, kommuner og myndigheder at følge med i, hvor tør jorden er, og hvordan tørken udvikler sig i Danmark – og omvendt at undgå unødig vanding, lyder det.

– Tørke er desværre blevet et meget aktuelt emne, fordi Danmark vil blive ramt af stadig mere ekstreme tørkeperioder i takt med den globale opvarmning, siger professor Michael Butts, der har været med til at udvikle overvågningsværktøjet.

Tørkeovervågningen bygger på fire indikatorer, oplyser DMI: satellitbaseret tørkeindeks, planteindeks samt status på nedbør og jordvand.

Ved at kombinere de forskellige data skal det nye overvågningsværktøj give et mere præcist og helhedsorienteret billede af tørke end tidligere, lyder det.

Danmark bliver bedre rustet til at håndtere tørke

Brugerne kan navigere i interaktive kort og zoome ind på specifikke kommuner.

– Vi kan nu levere gratis tørkeovervågning på kommuneniveau til alle interesserede, der giver et forbedret billede af de geografiske forskelle af tørke, vi har i Danmark.

– Dog ikke ned på den enkelte mark eller matrikel. Men samlet set vil vores nye tørkeovervågning gøre Danmark bedre rustet til at håndtere tørke, siger Michael Butts i pressemeddelelsen.

Ifølge DMI udvikler tørke sig først langsomt som manglende nedbør. Derefter kommer der vandmangel i de øverste jordlag, hvilket går ud over afgrøder og haver. Slutteligt går tørken ud over vand i vandløb og grundvand.

Ifølge Miljøministeriet er tørke i Danmark forbundet med “variation fra år til år”.

Du kan læse mere HER.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.