Inden helbredet svigter: 17 ting du bør få gjort, mens du stadig kan

De fleste vil helst klare sig selv så længe som muligt.

Bo godt. Have styr på økonomien. Kunne tage beslutningerne selv.

Alligevel bliver mange af de store senior-beslutninger udskudt til et tidspunkt, hvor det kan være for sent.

Boligen bliver først taget alvorligt, når trapperne er blevet for svære. Fremtidsfuldmagten bliver først nævnt, når hukommelsen begynder at svigte. Økonomien bliver først gennemgået, når pengene ikke rækker.

Og samtalen med familien kommer først, når krisen allerede er der.

Men meget kan gøres i tide. For det bedste tidspunkt at tage vigtige beslutninger om alderdommen er ikke, når krisen står i døren. Det er mens du selv kan tage affære.

Her er 17 ting, du med stor fordel kan få styr på tidligt i dit seniorliv.

1. Få overblik over din økonomi

Pension, opsparing, gæld, boligudgifter, forsikringer og faste udgifter kan hurtigt blive uoverskuelige, hvis helbredet svigter, eller livet ændrer sig ved alvorlig sygdom eller ulykke.

Derfor er økonomisk overblik en af de vigtigste ting at få på plads tidligt.

Gør dette: Lav en samlet oversigt over dine indtægter, faste udgifter, pension, opsparing, gæld og forsikringer. Tjek også, om du betaler for abonnementer eller forsikringer, du ikke længere bruger.

2. Tjek om din bolig passer til alderdommen

Du vil måske helst blive boende i din nuværende bolig – men dit hjem kan være upraktisk, når du bliver ældre.

Trapper, glatte gulve, en stor have, høje dørtrin, smalle døre og langt til indkøb kan blive et problem senere.

Gør dette: Gå din bolig igennem rum for rum. Spørg dig selv: Kan jeg bo her, hvis jeg bliver dårligt gående, får dårligere syn, ikke længere kan køre bil eller mister min ægtefælle?

3. Overvej at flytte, før du bliver tvunget

Mange venter for længe med at flytte.

Det er nemmere at vælge en ny bolig, mens du har overskud, end når flytningen bliver nødvendig på grund af sygdom, fald eller ensomhed.

VIVE har undersøgt ældres boligønsker og peger på, at flere ældre overvejer at flytte, og at mange gør det for at få en mindre bolig.

Gør dette:
Undersøg dine muligheder nu: seniorbolig, mindre bolig, lejebolig, andelsbolig, bofællesskab eller bolig tættere på familie, indkøb og offentlig transport. Skriv dig op i tide, hvis der er venteliste.

4. Gør badeværelset mere sikkert

Badeværelset er et af de steder i hjemmet, hvor fald kan gå rigtig galt.

Vand, glatte fliser, små rum og hårde kanter er en dårlig kombination – især hvis man rækker ud efter håndklæder, sæbe eller shampoo på vådt gulv.

Gør dette: Sørg for skridsikring i bruseområdet, fjern løse måtter, få god belysning og overvej støttegreb. Placer håndklæde, sæbe og shampoo, så du kan nå dem uden at strække dig eller træde ud på vådt gulv.

5. Opret en fremtidsfuldmagt

En fremtidsfuldmagt betyder, at du selv vælger, hvem der skal kunne hjælpe med økonomi og personlige forhold, hvis du en dag ikke længere kan tage vare på det selv.

Det skal gøres, mens du stadig kan forstå betydningen af beslutningen.

Gør dette: Vælg en person, du har fuld tillid til. Tal med personen først. Opret derefter fremtidsfuldmagten digitalt og få den bekræftet hos notaren. Medlemmer af Faglige Seniorer får 10 procent i rabat ved oprettelse af fremtidsfuldmagt hos samarbejdspartneren Replik.

6. Få styr på testamente

Mange tror, at arven automatisk fordeles, som de selv ønsker. Sådan er det ikke altid.

Det gælder især, hvis du har særbørn, ny ægtefælle, samlever, bestemte ønsker til arv eller ting med stor affektionsværdi.

Gør dette: Skriv dine ønsker ned. Tal med familien, hvis det er relevant. Få juridisk hjælp, hvis din familiesituation ikke er helt enkel. Medlemmer af Faglige Seniorer får 10 procent i rabat og gratis rådgivning hos samarbejdspartneren Replik.

7. Tal med familien, før det bliver alvor

Det kan være svært at tale om sygdom, hjælp, pleje og den sidste del af livet.

Men det bliver ikke lettere, hvis samtalen først kommer, når der er travlt, sorg eller krise.

Gør dette: Invitér dine nærmeste til en praktisk samtale. Sig for eksempel: “Jeg vil gerne have, at I ved, hvad jeg ønsker, hvis jeg en dag ikke selv kan forklare det.”

8. Skriv dine praktiske oplysninger ned

Hvis du bliver syg, indlagt eller får brug for hjælp, skal dine nærmeste kunne finde rundt.

Det gælder bank, forsikringer, pension, abonnementer, læge, medicin, nøgler, boligpapirer og vigtige kontakter.

Gør dette: Lav en mappe – fysisk eller digital – med de vigtigste oplysninger. Skriv ikke nødvendigvis adgangskoder ned, men skriv hvor oplysningerne findes, og hvem der må hjælpe.

9. Få styr på MitID, e-Boks og digital hjælp

Det digitale Danmark fungerer fint, så længe man kan følge med.

Men hvis syn, hukommelse, sygdom eller teknik begynder at drille, kan det at anvende MitID, e-Boks, netbank, borger.dk og sundhed.dk blive en stor barriere.

Gør dette: Tjek, at du kan logge ind på de vigtigste digitale løsninger. Overvej, hvem der må hjælpe dig. Undersøg muligheden for digitale fuldmagter, så hjælpen er på plads, før behovet opstår.

10. Gennemgå dine forsikringer

Livet ændrer sig, når man bliver ældre. Det gør forsikringsbehovet også.

Måske rejser du mere. Måske kører du mindre bil. Måske bor du anderledes. Måske betaler du for dækninger, du ikke længere har brug for.

Gør dette: Gennemgå indbo, ulykke, rejse, bil, hus og ansvarsforsikring. Spørg forsikringsselskabet direkte: Hvad er jeg dækket for – og hvad betaler jeg for, som jeg ikke længere har brug for?

11. Tjek hvem der får pengene efter dig

Ved du egentlig, hvem der får pengene fra dine pensioner og livsforsikringer, når du dør?

Udbetalingerne følger ikke nødvendigvis dit testamente. På pensioner og forsikringer kan der være registreret en begunstiget – altså den person, der skal have pengene.

Det er især vigtigt at tjekke, hvis du er blevet skilt, gift igen, har fået ny samlever, har sammenbragte børn eller på anden måde har fået ændret din familie siden pensionen eller forsikringen blev oprettet.

Ellers risikerer du, at pengene ikke ender, som du ønsker.

Gør dette: Log ind hos dine pensions- og forsikringsselskaber og se, hvem der er begunstiget ved din død. Er du i tvivl om, hvem der vil få pengene, så spørg selskabet. Tjek samtidig, om begunstigelsen stadig passer til dit liv i dag.

12. Træn kroppen, før den begynder at svigte

Styrke og balance er afgørende for at kunne klare sig selv.

Det handler ikke om at blive eliteudøver. Det handler om at kunne rejse sig fra stolen, gå på trapper, bære indkøb, undgå fald og blive boende længere.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ældre over 65 år er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Styrke, balance og bevægelse er derfor ikke bare motion – det er noget af det, der kan være med til at bevare friheden i hverdagen.

Gør dette: Lav en enkel ugeplan: gåture, benøvelser, balanceøvelser og let styrketræning. Start småt. Det vigtigste er, at du får det gjort fast.

13. Få tjekket syn og hørelse

Dårligt syn og dårlig hørelse kommer ofte med alderen. og nogen gange uden at man bemærker det – eller gør noget ved det.

Pludselig undgår man samtaler, misforstår beskeder, bliver usikker i trafikken eller har sværere ved at orientere sig i hjemmet.

Gør dette: Bestil synsprøve og høretest, hvis du mærker ændringer. Vent ikke, til familien begynder at klage over fjernsynet – eller du selv begynder at trække dig.

14. Hold fast i tandlægen

Tænder handler ikke kun om udseende.

Dårlige tænder kan give smerter, gøre det sværere at spise ordentligt og påvirke både helbred, humør og socialt liv.

Gør dette: Hold de faste tandlægebesøg. Spørg tandlægen, hvad du kan gøre for at bevare tænderne længst muligt. Undersøg også, om du kan få tilskud, hvis økonomien er stram.

15. Få gennemgået din medicin

Mange ældre får flere slags medicin.

Det kan være nødvendigt. Men medicin kan også give bivirkninger, træthed, svimmelhed eller øge risikoen for fald – især hvis man tager mange præparater på én gang.

Gør dette: Bed din læge om en medicingennemgang. Tag også håndkøbsmedicin, naturmedicin og kosttilskud med i oversigten.

16. Plej dine relationer

Venskaber og fællesskaber skal passes, før ensomheden rammer.

Når arbejdsliv, ægtefælle eller gamle netværk forsvinder, kan hverdagen hurtigt blive mere stille, end man havde forestillet sig.

VIVE peger på, at risikoen for at leve alene, miste nære relationer og få et mindre eller ingen socialt netværk stiger med alderen.

Gør dette: Lav en liste over mennesker, du gerne vil holde fast i. Ring, skriv eller lav en aftale. Sæt relationer i kalenderen – ligesom læge, tandlæge og bank.

17. Find et fællesskab uden for familien

Familien er vigtig. Men familien kan ikke være hele dit sociale liv.

Børn og børnebørn har deres eget liv. Derfor er det klogt at have fællesskaber, der ikke kun afhænger af familien.

Gør dette: Prøv ét fællesskab af: frivilligt arbejde, gymnastik, gåhold, Faglige Seniorers seniorklub, sang, aftenskole, kortklub, forening eller højskole. Mød op mindst tre gange, før du beslutter, om det er noget for dig.

Husk at gøre det, du har udsat

Nogle af de vigtigste ting står ikke i banken, hos lægen eller i boligmappen.

Det kan være drømmerejsen. Brevet. Undskyldningen. Besøget. Samtalen. Højskoleopholdet. Koncerten. Oprydningen i gamle billeder. Eller turen med børnebørnene.

Mange fortryder ikke kun det, de gjorde. De fortryder også det, de aldrig fik gjort.

Start med 3 ting

Du behøver ikke klare hele listen på én gang.

Men vælg tre ting, du tager fat på nu.

• Få styr på fremtidsfuldmagten.
• Gennemgå boligen.
• Tag samtalen med familien.

Det er tre beslutninger, der kan give ro – både for dig og dem, der en dag måske skal hjælpe dig.

Vil du læse flere historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 14. august 2026
Artiklen er sidst opdateret 14. august 2026 kl. 13:53