Ghita Nørby sætter ord på kræftforløb
91-årige Ghita Nørby har været ramt af cancer to gange i sit liv. Nu fortæller hun i detaljer om de to forløb.

Cancer er normalt ikke et emne, hun selv ønsker at bringe på banen.
Men bliver der spurgt ind til hendes tidligere kampe med sygdommen, så svarer Ghita Nørby gerne på spørgsmålene.
Det bliver der i et stort interview, som Elisa Lykke står bag i anledningen af en ny bog, og her sætter skuespilleren ord på de to forløb.
Det skriver Ekstra Bladet.
Ramt med mange års mellemrum
To gange har den forfærdelige sygdom fundet vej til Ghita Nørby.
Den første gang var tilbage i 1993, da hun blev diagnosticeret med kræft i underlivet. Anden gang var en del år efter, da hun i 2010 fik diagnosen brystkræft.
I bogen “Livskræfter – ni kvinder om at overleve kræft” fortæller Ghita, at det var under en ferie i Italien med både sønnen og børnebørn, at hun opdagede en knude under sit venstre bryst.
“Det var mange år efter mit første forløb med cancer. Det var meget mærkeligt. Da jeg kom hjem fra ferien, fik jeg foretaget en biopsi, så de kunne undersøge det nærmere. De konstaterede hurtigt, at det var brystkræft, og så fik jeg brystet fjernet. Det var ingen snak om at bevare det, og jeg tænkte egentlig ikke over det. Jeg tror jo på min gode læge.”
“Matador”-stjernen fortæller, at hun aldrig fik lavet et kunstigt bryst, men at hun i stedet har gjort brug af en protese lige siden, som hun har haft i bh’en.
Det er dog ikke noget, hun går og tænker på i hverdagen.
Hun medgiver, at man selvfølgelig kan tænke over, at man mangler et bryst, når det kommer til at være intim med en anden person, men som hun selv siger, hvis den anden er et sødt og ordentligt menneske, så vil han elske dig alligevel.
Derfor har det som sådan heller ikke påvirket hendes kvindelighed, fortæller hun.
I bogen forklarer Ghita, at hun ikke havde behov for kemobehandling i 1990’erne, men at det var tilfældet, da hun blev ramt anden gang.
Det var dog ikke noget, hun hverken mistede håret eller blev dårlig af, understreger hun.
Udover Ghita Nørby så har Elisa Lykke også talt med blandt andre Charlotte Bøving, Søs Egelind og Mai Mercado.
Bogen “Livskræfter – ni kvinder om at overleve kræft” udkom 28. maj på Politikens Forlag.
Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.
Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.
Først publiceret: 2. juni 2026
Artiklen er sidst opdateret 2. juni 2026 kl. 13:47










