Fortryder én beslutning: Datterens ord ramte Michael Meyerheim
Den folkekære tv-vært Michael Meyerheim fortæller, at der er én beslutning, som han gerne ville gøre om, hvis han kunne.
Den 76-årige journalist og tv-vært Michael Meyerheim kan se tilbage på en karriere, der har budt på mange oplevelser.
For mange år siden tog han dog en beslutning, der fik konsekvenser for familien, og det vidner datterens ord også om.
Han indrømmer da også gerne, at han i dag havde handlet anderledes.
Det fortæller han i podcasten “Ibens Harem – 18 år senere”, skriver DR.
Skulle tage vigtig beslutning
Han er en af landets mest rutinerede tv-værter.
Selvom han senere i år fylder 77, så er det stadig muligt at opleve Michael Meyerheim på programmet “Spørg Charlie”.
Før det var han også kendt som den første vært på “Lykkehjulet”, ligesom han også var at finde på “Go’ Morgen Danmark”.
Karrieren begyndte dog på Politiken og efter at have været der i ti år, så opstod der en ganske særlig mulighed.
Man tilbød ham nemlig jobbet som dagbladets korrespondent i Washington, USA, men jobbet betød samtidig, at han var nødt til at flytte langt væk.
På den ene side passede det godt, for Michael var netop blevet skilt fra sin kone Bente, ligesom han også havde mødt en amerikansk kvinde, han var blevet forelsket i.
På den anden side var der dog også spørgsmålet om hans børn.
I programmet fortæller Michael, at han godt vidste, at det nok ikke var det sjoveste for datteren, men at han godt kunne forsvare det.
Men selvom sønnen endte med at flytte med, så blev hans femårige datter boende i Danmark.
“Hvordan kunne du gøre det?”
Mange år efter har Michael Meyerheim set tilbage og talt beslutningen igennem med sin datter, og det førte til følgende spørgsmål fra hende: “Hvordan kunne du gøre det?”
I dag indrømmer tv-værten da også, at han ser helt anderledes på det, end han gjorde tilbage i 1980’erne.
– Jeg skal ikke tale på hendes vegne, men hun synes selvfølgelig ikke, at det var den rigtige beslutning. Men jeg tror, hun har fået en eller anden forståelse for det. Og selv har jeg jo fået en indsigt, som jeg ikke havde dengang.
Den nye indsigt har da også betydet, at Michael Meyerheim i dag havde handlet anderledes.
– Så havde jeg dengang vidst, hvad jeg ved i dag, havde jeg aldrig gjort det.
Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.
Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.
Først publiceret: 1. juni 2026
Artiklen er sidst opdateret 1. juni 2026 kl. 13:23