Halli afslører: Drama i “Hotel Romantik” var aftalt spil

Jena og Halli hyggede sig i hytten i "Hotel Romantik", men Jena endte alligevel på date med Buller. Nu fortæller Halli, at det var aftalt.

Jena og Halli i "Hotel Romantik"

Jena og Halli i "Hotel Romantik". Foto: BLU/DR

Der var kærlighed i luften mellem Jena Krogslykke og Halli Sigvaldason, der ikke var blege for at vise, at de var tiltrukket af hinanden.

Ind fra højre kom Buller dog også på banen og sneg et kys ind hos Jena.

Nu sætter deltagerne ord på, hvad der egentlig skete, og her kan Halli afsløre, at det faktisk var aftalt spil.

Det skriver B.T., der har talt med Jena, Halli og Buller.

Ville også lære de andre at kende

Hytten blev i denne sæson indviet af Jena Krogslykke og Halli Sigvaldason, og som man kunne se i programmet, blev der udvekslet en del kys.

Alligevel opstod der en lille form for trekantsdrama senere i afsnittet, da Jena i stedet endte på date med Buller.

Til B.T. fortæller Halli dog, at det var aftalt spil.

Både han og Jena havde nemlig givet udtryk for, at de også gerne ville lære de andre deltagere at kende.

Derfor aftalte de, Halli ikke skulle skydes af Jena, da deltagerne spillede paintball.

Aftalen gjorde, at Jena kom på date med Buller, men selvom de to endte med at kysse, så var der ingen følelser i det, fortæller Jena.

“Buller og mig kommer fra samme by, og har nogle fælles oplevelser med at bo i Vejle, så det var rent og skær venskabeligt og hyggeligt. Der opstod slet ikke amoriner eller andet,” udtaler hun til B.T.

Overfor mediet bekræfter Buller også, at der intet var i det fra hans side af, og at kysset blot var venskabeligt.

Undervejs var Halli ellers også lige ovre for at give Jena et kys. Det skyldtes dog ikke jalousi, understreger han.

Til B.T. forklarer Halli, at han i stedet ville sætte lidt “fut” i selskabet – og selvfølgelig også lige markere sig overfor Buller.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 27. april 2026
Artiklen er sidst opdateret 27. april 2026 kl. 12:51

Se, hvad vi ellers skriver om: