Ekspertens gode råd: Undgå at lave disse tre fejl i påsken

En haveekspert nævner tre fejl, som man skal undgå at lave i påsken, da de kan ende med at gøre større skade end gavn.

En have i påsken

Genrefoto af en have i påsken.

Det er påske i Danmark, og det kan heldigvis også mærkes på vejret flere steder i landet.

Netop det lunere vejr kan dog også få mange til at skynde sig ud i haven. Det er dog vigtigt, at man passer på.

Ifølge en haveekspert er der flere ærgerlige fejl, man kan komme til at lave her i løbet af påsken.

Derfor kommer han nu med gode råd til, hvad man skal undgå, og hvad man kan gøre i stedet, skriver TV 2.

Kan ødelægge planterne

Solen er virkelig begyndt at titte frem i vores dejlige land, og mange kunne godt blive fristet til lidt havearbejde i påsken.

Men ifølge Brian Christensen, der er havefaglig rådgiver hos Haveselskabet, så skal man passe på, da der stadig lurer nattefrost i prognoserne.

Det betyder, at man altså skal vente med at klippe forskellige buske og planter til. Det gælder blandt andre roser, lavendel, sommerfuglebuske og hortensia.

“Hvis du klipper for tidligt, risikerer du at fremprovokere, at knopperne skyder for tidligt, hvorved de nye skud kan blive ”brændt af” af frosten.”

I værste fald kan man nemlig risikere, at buskene kommer til at se triste og bare ud.

Hertil skal man også vente med at give græsset den helt store tur. Det kommer først rigtigt i vækst, når jordtemperaturen er over de syv grader.

Derfor kan man ende med at gøre skade på græsset, hvis man går for tidligt i gang med at slå det.

I stedet bør man rive blade væk for at græsset kan få lys og luft. Man skal dog huske også at være varsom med riven, lyder anbefalingen.

Dette bør man gøre i stedet

Afslutningsvis lyder det også fra eksperten, at man skal vente med at gøde jorden, da den fortsat er kold, og rødderne dermed ikke er aktive endnu.

Med andre ord kan man risikere, at der vil være tale om spildt arbejde.

I stedet anbefaler eksperten at plante stauder, da de godt kan vokse ved den lave temperatur. Samtidig når de også at etablere sig nok, før sneglene begynder at komme frem, og de er mest til nyplantede planter, fortæller han.

Sikke nogle gode råd! Dem kendte jeg ikke.

Hvis du synes, at andre skal høre dem, så del meget gerne artiklen på Facebook.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 1. april 2026
Artiklen er sidst opdateret 1. april 2026 kl. 15:17

Se, hvad vi ellers skriver om:

og