Kongehus deler første foto af kong Harald efter indlæggelse

Det norske kongehus har delt det første foto af kong Harald, efter han er vendt hjem fra Tenerife, hvor han var indlagt.

Kong Harald

Kong Harald før afrejsen til Tenerife. Foto: Robin Utrecht/Ritzau Scanpix

En masse af vores nordiske naboer fra Norge holdt vejret i februar, da der pludselig tikkede nyt ind om kong Harald.

Norges konge var blevet syg under sin ferie til Tenerife, som han havde besøg sammen med sin hustru, dronning Sonja.

Ikke længe efter kom meddelelsen, at kongens livlæge, Bjørn Bendz, havde rejst øjeblikkeligt til Spanien for at tilse ham.

Det norske kongehus udsendte efterfølgende en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at kongen var ramt af en infektion, ligesom han også var dehydreret.

Første billede er kommet frem

Kong Harald blev efter et par dage udskrevet, hvorefter han valgte at fuldende ferien sammen med sin hustru.

D. 7. marts kom så den glædelige opdatering fra kongehuset, at kongen og dronningen ville vende hjem til Norge.

“Kongens læge vender tilbage på samme tid. Kongen er i god form og planlægger at genoptage sine pligter i næste uge,” lød det fra kongehuset.

I denne uge blev så det første billede af kongen delt efter indlæggelsen.

Torsdag var der således audiens på slottet, fremgår det af teksten.

“Kong Harald modtog i dag Montenegros nye ambassadør, Snežana Radović, til en officiel audiens. Kongen modtog også de nye ambassadører fra Andorra og Republikken Congo.”

Du kan se billedet herunder eller HER.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 13. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret 13. marts 2026 kl. 13:17

Se, hvad vi ellers skriver om: