16-årige Ingrid vandt “Den store bagedyst”: Nu får hun stor rolle

Den unge vinder af "Den store bagedyst" Ingrid Mørch fortæller nu, at der snart venter hende en stor oplevelse.

Ingrid Mørch

Vinderen af "Den store bagedyst" Ingrid Mørch. Foto: Janus Nielsen/Ritzau Scanpix

Den unge Ingrid Mørch var i efteråret 2025 blandt de deltagere, der dystede om at vinde “Den store bagedyst”.

Det endte her med at blive en historisk sæson, for med sine blot 16 år blev Ingrid den yngste vinder nogensinde.

Og hvis du troede, at det skulle være enden på det hele, så kan du godt tro om igen. Faktisk lader det til kun at være begyndelsen.

Lige rundt om hjørnet vender Ingrid Mørch tilbage til kageuniverset, og det bliver sammen med en anden kendt skikkelse fra det populære program.

Skal være dommer ved DM

I et opslag på Instagram afslører “Bagedyst”-vinderen, at hun sammen med Markus Grigo får en stor rolle ved dette års DM i lagkage.

“Om ikke lang tid skal jeg sammen med Markus Grigo være dommer til DM i Lagkage”.

Man må selvfølgelig sige, at Markus er rutineret i disciplinen, men det bliver altså en helt ny oplevelse for Ingrid.

Af hendes opslag og festivalens hjemmeside fremgår det, at årets tema er “En snert af grænselandet”.

Festivalen løber af stablen d. 25. april i Tønder.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 25. februar 2026
Artiklen er sidst opdateret 25. februar 2026 kl. 9:34

Se, hvad vi ellers skriver om: