Er det nu, du skal sælge det gamle sølvtøj?

Sølvprisen i januar 2026 er steget ekstremt markant, med meldinger om stigninger, der i nogle tilfælde nærmer sig eller overstiger en tredobling sammenlignet med samme periode året før.

Har du arvet sølvtøj, som du sjældent eller aldrig bruger, er tiden måske inde til at skille dig af med det.

Hvis dit sølvtøj er dansk eller skandinavisk, er det som regel stemplet med 830S. Det betyder ganske enkelt, at det indeholder 83 procent sølv. Resten er kobber, som gør sølvet mere slidstærkt.

Her i begyndelsen af februar 2026 kan du stadig regne med at få i omegnen af 1.250-1.370 kroner for 100 gram rent sølv.

Ola H. Grytten er professor i økonomisk historie ved NHH Norges Handelshøyskole.

“Hvis sølvtøjet har begrænset affektionsværdi og bruges sjældent, kan det være et godt tidspunkt at sælge,” siger Ola Grytten.

“Det er dog sandsynligt, at sølvpriserne vil stige på længere sigt. Ofte vil man kunne opnå en højere salgspris ved at vente til næste prisopsving,” siger han.

Sølv i høj kurs blandt investorer

Camilla Vik er investeringsøkonom i DNB, som er Skandinaviens tredjestørste finanskoncern efter Nordea og Danske Bank. Hun følger råvaremarkederne tæt.

“Om det kan betale sig at sælge sølvtøj nu, skal vurderes individuelt og ses i forhold til affektionsværdien,” siger hun.

“Sølvpriserne er steget meget og hurtigt, og mange får markant mere for deres sølvtøj i dag end for bare et halvt år siden.”

“Samtidig er det vigtigt at tjekke, hvilken pris man faktisk bliver tilbudt, og hvilke gebyrer eller omkostninger køberen trækker fra.”

Camilla Vik fortæller, at DNB’s kunder det seneste år har investeret klart mere i fonde med eksponering mod sølv.

Mangel på sølv

Forklaringen på, hvorfor sølv er blevet en af de hotteste råvarer, er ikke helt ligetil, men en række faktorer skiller sig tydeligt ud.

“I flere år har der været underskud på sølvmarkedet. Efterspørgslen har været højere end den nye produktion, og det lægger pres på priserne,” forklarer Camilla Vik.

“Den seneste tid har investorer også søgt alternative investeringer, blandt andet fordi dollaren er svækket.”

Derudover er mange mindre private investorer hoppet med på vognen.

“Det er klassisk FOMO,” siger Camilla Vik, altså ‘Fear Of Missing Out’ eller på dansk ‘frygt for at gå glip af noget’.

En begrænset og eftertragtet ressource

Sølvprisen bevæger sig ofte i samme retning som guldprisen, men den svinger mere.

“Sølv reagerer kraftigere på ændringer i efterspørgsel og kapitalstrømme end guld,” forklarer Camilla Vik.

Hun peger også på, at sølv er en begrænset ressource.

“Sølv kan ikke fremstilles kunstigt, men skal udvindes fra naturen. En stor del af verdens sølvproduktion sker desuden som biprodukt fra anden minedrift. Det gør udbuddet mindre fleksibelt og svært at øge hurtigt, selv når priserne er høje.”

Samtidig går meget af det sølv, der bruges i industrien, tabt.

“Sølv indgår ofte i meget små mængder i elektronik og andre produkter, hvor genanvendelse er vanskelig og sjældent rentabel. Det betyder, at stigende efterspørgsel er svær at imødekomme med et større udbud, hvilket bidrager til den kraftige prisudvikling.”

Ola H. Grytten peger også på den økonomiske uro i verden.

“Sølv betragtes ligesom guld som en sikker havn i usikre tider, især når tilliden til valuta svækkes.”

“Selvom sølvprisen svinger mere end guldprisen, søger mange investorer mod ædelmetaller, når usikkerheden vokser,” siger han.

Bobler og prisfald

Camilla Viks og Ola H. Gryttens kommentarer kom kort før sølvboblen bristede.

Camilla Vik mente dengang, at den kraftige prisstigning kunne minde om en boble.

“Prisen er steget hurtigt, drevet af både stor investorinteresse og frygten for at gå glip af opturen.”

“Samtidig viser de fundamentale forhold, som knaphed og høj industriel efterspørgsel, at priserne ikke nødvendigvis er drevet af spekulation alene.”

Ola H. Grytten minder også om, at sølv tidligere har oplevet markante prisfald.

I begyndelsen af 1980’erne bristede en tydelig sølvboble, og perioden fra 2012 til 2015 var præget af et kraftigt fald efter en markant prisstigning.

“Når sølvprisen falder, falder den ofte mere end guldprisen. Et sådant fald vil dog sandsynligvis være en naturlig korrektion snarere end et egentligt krak. Men det kan ingen vide med sikkerhed – heller ikke jeg,” sagde han.

Sådan sagde Ola Grytten, dagen før sølvboblen bristede.

Sølv og guld er ikke det samme

Camilla Vik understreger, at sølv og guld spiller forskellige roller i økonomien.

Mindst halvdelen af alt sølv, der produceres, bruges industrielt – blandt andet i solceller, elbilbatterier, elektronik og medicinsk udstyr.

Kun en lille andel af guld – under 10 procent – bruges i industrien. Resten går hovedsageligt til smykker og guldbarrer hos centralbanker og private investorer.

“Den brede industrielle anvendelse gør efterspørgslen efter sølv mere strukturel end for andre ædle metaller. Samtidig kan konjunkturer og markedssentiment forstærke prisbevægelserne,” slutter Camilla Vik.

Først publiceret: 12. februar 2026
Artiklen er sidst opdateret 12. februar 2026 kl. 7:17