Få mest muligt i folkepension: Undgå fælder der giver modregning
Seniorer med lidt opsparing risikerer, at renter, udbytter og kursstigninger fører til, at de får mindre eller slet intet i pensionstillæg, men skaden kan begrænses eller helt fjernes ved at sætte pengene i de rigtige ordninger og værdipapirer.
Enlige folkepensionister kan næste år få op til 8.729 kroner om måneden i pensionstillæg. Par kan tilsvarende få op til 4.467 kr. hver – og dermed samlet 8.934 kroner.
Men mange modtager nedsat eller slet intet pensionstillæg, fordi de får udbetalinger fra deres pensionsordninger, og det spiller i høj grad også ind, hvis de får renter eller andet afkast af deres opsparinger.
Det er dyrt at miste pensionstillæg, men der findes løsninger. For eksempel at placere opsparing, så den ikke fører til modregning.
Renter på almindelig opsparingskonti i banken er en af de indtægter, der ofte fører til lavere pensionstillæg. Men her er den nemmeste og mest fleksible løsning af flytte en del af pengene til en aktiesparekonto.
Her kan der købes enkeltaktier i selskaber som for eksempel Carlsberg, Vestas eller A.P. Møller-Mærsk. Eller måske endnu bedre investeringsbeviser med for eksempel globale aktier, hvor risikoen er spredt på mange firmaer.
Afkast fra aktiesparekonti tæller nemlig ikke med ved beregning af pensionstillæg. Ovenikøbet beskattes gevinsten lempeligt med kun 17 procent.
Aldersopsparing er en anden mulighed
Der er begrænsninger for, hvor meget der kan indbetales på en aktiesparekonto. Nogle kan også være bekymrede ved den risiko for kurstab, der kan være ved aktier, i hvert fald på kort sigt.
Så er aldersopsparing en anden mulighed. Udbetaling fra den ordning giver heller ingen modregning i pensionstillæg.
Hvis du ikke har en aldersopsparing, kan du oprette en ny, i hvert fald indtil du er 80 år. Hvis du allerede har en aldersopsparing, kan du betale mere ind på den.
Muligvis kan du i din bank eller pensionsselskab også indbetale på ordningen, selv om du allerede er begyndt at få udbetalinger fra den. Aldersopsparing har en lav beskatning af afkast, og der sker ikke yderligere beskatning ved udbetaling.
Obligationer med lav kuponrente
En tredje mulighed er at bruge en del af den almindelige bankopsparing på at købe obligationer med en lav pålydende rente, for eksempel 1/2 eller 1 procent. De giver ikke ret mange renter løbende, og tæller derfor kun i begrænset grad op til modregning i folkepensionstillæg.
Til gengæld vil obligationerne alt andet lige typisk stige i kurs hen over tiden. Den gevinst får man så på én gang, hvis man sælger obligationen, eller når den udløber.
På det tidspunkt vil kursstigningen tælle med ved beregning af pensionstillæg. Men det har den ikke gjort i alle årene forinden.
Aktieindkomst kan give modregning
Mange ejer personligt aktier i deres egen bank eller måske deres arbejdsplads eller en lokal større virksomhed. Det er også en mulighed at købe aktier for frie midler og placere værdipapirerne i et frit, almindeligt depot.
Men aktieindkomst kan være dyrt i modregning i pensionstillæg. Udbytter over 5.000 kroner årligt (10.000 kroner for par) tæller med ved kalkulationen.
Det gør kursgevinster også, når aktierne sælges. Derfor kan det for mange være bedre at udnytte en anden finte, som omdanner aktieindkomst til kapitalindkomst.
Boliggæld er en tricker
Fidusen er især interessant for de seniorer, der stadig har gæld, ikke mindst i deres bolig. De har renteudgifter, som er negativ kapitalindkomst.
Hvis de får positiv kapitalindkomst fra deres opsparing, så slår det ikke fuldt igennem på deres pensionstillæg. Måske får det slet ingen betydning, fordi positiv og negativ kapitalindkomst neutraliserer hinanden i forhold til pensionstillæg.
For en række investeringsbeviser i aktier regnes afkastet som kapitalindkomst. Derved kan de bruges til at udnytte fidusen.
Når aktier giver kapitalindkomst
Dan Løkke fra det uafhængige rådgivende firma PartnerFinans foreslår tit sine kunder at sætte penge i aktier fremfor i obligationer. Det skyldes, at en bred aktiebeholdning over år typisk giver større afkast.
Rådgiver Dan Løkke peger så på løsningen med investeringsforeninger med aktier, hvor gevinsten bliver til kapitalindkomst. De danske investeringsforeninger som Danske Invest, Sparindex osv. oplyser om, hvilke af deres fonde der kan gå med under den ordning.
Men det er også muligt selv at se det hos Skattestyrelsen. Her har man en positivliste. Hvis en fond IKKE står på den liste, så anses gevinster som kapitalindkomst
Se også: Liste over aktiebaserede investeringsselskaber
Dumt at betale boliggæld ud
Dan Løkke mener, at løsningen er gunstig for mange seniorer. Det er bedre og mere fleksibelt at investere på den måde i stedet for at betale af på boliglån.
”Selv om den primære årsag er, at pensionisten skal have rådighed over sin friværdi, så er renten på realkreditlån typisk noget lavere end det afkast, der kan forventes på aktier generelt. Derfor er noget af det dummeste, man kan gøre, at betale boligen ud,” advarer Dan Løkke.
Det er vigtigt at vælge investeringsfonde med lave omkostninger, for eksempel nogle der følger globale aktieindeks. Det kan også være udenlandske fonde, såkaldt EFT’ere, men i nogle danske banker er det dyrt at have dem liggende i depot.
Først publiceret: 10. december 2025
Artiklen er sidst opdateret 10. december 2025 kl. 11:14
