Eksperter på TV om digital svindel: “Det er ikke ofrenes skyld”

Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande. Vi betaler regninger, køber ind og kommunikerer med myndighederne online.

Men de løsninger, der gør hverdagen nemmere, åbner også dørene for kriminelle, der med stor dygtighed misbruger tillid og teknologi.

Digital svindel handler sjældent om klassisk hacking. I stedet bygger den på manipulation, hvor den ældre selv – i god tro – udleverer oplysninger.

I TV-udsendelsen “Svindlerne bag skærmen: Den usynlige forbrydelse” påpeger konstitueret direktør i Den Sociale Retshjælp, Julie Jørgensen, netop dét, der gør forbrydelsen så svær: Mange ofre føler, at de selv er skyldige i hændelsen, fordi de har trykket på et link eller givet oplysninger.

I udsendelsen fortæller fire seniorer – Svend, Grete, Torben og Anette hvordan de blev snydt og efterladt med både økonomisk tab og personlig krise.

“Men det er vigtigt at forstå, at det er manipulation. Man misbruger ofrenes tillid. Ofrene er ikke naive – de er blevet udnyttet,” siger Julie Jørgensen.

Skam og skyld skjuler problemet

Den oplevelse bekræftes hos Offerrådgivningen, hvor henvendelserne om digital svindel stiger år for år.

Sekretariatsleder Dorte Kallestrup Mortensen fortæller, at mange ofre sidder tilbage med skam og skyld: De føler, at de burde have vidst bedre.

“Hvis vi ikke taler åbent om, at det her kan ramme os alle, fastholder vi folk i tavshed,” siger hun.

“Men det er netop den tavshed, der gør det svært at hjælpe – og som gør, at mange står alene med oplevelsen.”

Derfor er åbenhed og fælles indsats nødvendig.

Ifølge Dorte Kallestrup Mortensen kan kriminaliteten ikke udryddes helt, men vi kan skabe mere tryghed, hvis banker, myndigheder, rådgivningstilbud og borgere står sammen og anerkender, at problemet med digital svindel foregår over alt i samfundet.

Data som handelsvare

At manipulationen kan blive så overbevisende, skyldes, at svindlerne ofte har omfattende viden om deres ofre.

IT-ekspert Ann Fonseca fra Truesec Cybersecurity forklarer, at kriminelle køber og sælger hele pakker af persondata på det sorte marked. Det kan være små ting som børns eller kædedyrs navne eller hvilken bank man bruger – oplysninger, der tilsammen gør det muligt at optræde troværdigt i en telefonsamtale eller en falsk e-mail.

“Dine data er guld værd. Når svindleren ringer og ved præcis, hvad dine børn hedder, virker det ægte. Og så er vejen kortere til, at du udleverer det, de egentlig vil have fat i,” siger hun. 

Ann Fonseca peger på, at svindlerne samtidig udnytter en særlig dansk sårbarhed: vores tillid til autoriteter.

Hvis nogen præsenterer sig som bankrådgiver eller politibetjent, går mange ud fra, at det er sandt. Det er en del af forklaringen på, hvorfor netop ældre ofte rammes hårdt: De har lært gennem et langt liv at stole på autoriteter og at gøre, hvad myndigheder anbefaler.

“Svindlerne tilpasser sig jo også, hvem de taler med, og hvad det er for en målgruppe, de opsøger, for at få det ud af det, de vil have ud af det,” siger Ann Fonseca.

Hvem har ansvaret?

Spørgsmålet er, om det alene er borgeren, der skal beskytte sig, eller om ansvaret skal deles med flere instanser i samfundet.

For Julie Jørgensen fra Den Sociale Retshjælp er svaret klart: “Selvfølgelig har vi et personligt ansvar for vores egne oplysninger.”

“Men vi har også et samfundsansvar. De digitale systemer skal udvikles med højere sikkerhed, og politiet skal have ressourcer til at efterforske. Og så skal vi hjælpe de mest udsatte borgere med viden og et sikkerhedsnet.”

Julie Jørgensen peger på, at bankernes praksis kan forværre situationen: Når borgere klager efter at have mistet penge, afviser bankerne ofte at dække tabet med begrundelsen, at kunden selv har udleveret oplysninger.

Men ifølge Julie Jørgensen tager reglerne ikke højde for, at borgeren er blevet manipuleret – en væsentlig forskel fra at handle med fuldt overlæg.

Når uheldet er ude

Selvom mange ofre oplever, at politiet ikke kan opklare deres sag, er det vigtigt altid at anmelde, hvis man har været udsat for digital svindel.

Registreringen betyder, at politiet kan samle mønstre og statistik, der på sigt kan bruges til at forebygge.

“Hvis man lader være, forsvinder sagen bare i stilhed,” understreger Julie Jørgensen.

Og så handler det om at handle hurtigt: Spær kort og konti, kontakt banken, og dokumentér så meget som muligt mails, telefonnumre, beskeder.

Det er de konkrete skridt, der kan begrænse skaden.

En forbrydelse, vi må leve med

For eksperterne er budskabet fælles: Det er manipulation, ikke dumhed, der ligger bag, når man bliver som ældre bliver bedraget. Og hvis vi som samfund vil beskytte de mest udsatte, kræver det både oplysning, bedre systemer og et opgør med skammen.

Men vi skal ikke tro, at den digitale svindel vil forsvinde.

“Kriminaliteten på nettet vil være her rigtig meget i fremtiden. Vi kan ikke komme det helt til livs. Men vi kan hjælpe hinanden med at passe på – og vi kan sørge for, at ingen står alene med skyld og skam,” siger Dorte Kallestrup Mortensen fra Offerrådgivningen.

Faglige Seniorer: Ingen skal stå alene

Faglige Seniorer følger udviklingen tæt og peger på, at digital svindel er blevet et af de store udfordringer for ældre i Danmark.

“Vi tager det her meget alvorligt. Digital svindel er en forbrydelse, der rammer hårdt – ikke kun økonomisk, men også menneskeligt. Derfor arbejder vi benhårdt politisk for at få mere fokus på området, og vi udvikler konkrete initiativer som SeniorTryg.dk, hvor vi giver råd og advarsler direkte til de ældre. Vores mål er, at få det her helt op på den øverste dagsorden. Ingen senior skal stå alene i mødet med digital kriminalitet,” siger landsformand Mette Kindberg.

Her kan se TV-udsendelsen “Svindlerne bag skærmen: Den usynlige forbrydelse”

Sådan handler du, hvis du bliver ramt

• Spær straks kort eller konti hos banken

• Skriv ned de oplysninger du har, om mails, telefonnumre og forløb

• Anmeld altid sagen til politiet

• Søg rådgivning hos for eksempel Den Sociale Retshjælp eller Offerrådgivningen

• Tal åbent med familie – tavshed hjælper kun svindlerne

 

Først publiceret: 1. oktober 2025
Artiklen er sidst opdateret 23. oktober 2025 kl. 6:46