Digital svindel rammer tusindvis af seniorer: Nu lanceres ny portal med hjælp og råd

Over hver tredje senior har oplevet forsøg på digital svindel – og ofte lykkes det for svindlerne. Med portalen SeniorTryg.dk vil Faglige Seniorer nu styrke ældres digitale sikkerhed.

Svend, Grete, Torben og Annette blev svindlet af kriminelle. Læs og se deres historier på den nye hjemmeside SeniorTryg.dk

Telefonen ringer. En venlig stemme præsenterer sig som fra banken, politiet – eller måske hjemmeplejen. Du bliver bedt om at bekræfte dine oplysninger. Måske overføre penge. Det lyder overbevisende. Og det er præcis det, svindleren håber på.

En ny undersøgelse fra ældreorganisationen Faglige Seniorer blandt over 6.600 seniorer viser, at 39 procent er blevet forsøgt svindlet.

Oftest sker det gennem telefonopkald, sms eller sociale medier, hvor svindleren udgiver sig for at være fra politiet, banken eller endda et familiemedlem.

Mister trygheden

”Det er et stort samfundsproblem, at så mange ældre udsættes for digital kriminalitet. Svindlen er udspekuleret, og konsekvenserne er ikke kun økonomiske, men også menneskelige – man mister tillid og tryghed i sin digitale hverdag,” siger Mette Kindberg, landsformand for Faglige Seniorer. 

Bliv sikker på SeniorTryg.dk

På hjemmesiden SeniorTryg.dk kan du holde dig opdateret om digitale svindelmetoder, få gode råd til, hvordan du beskytter dig mod cyber-kriminelle og se, hvad du gør, hvis du er blevet svindlet.

Du kan tilmelde dig gratis nyhedsbrev fra SeniorTryg.dk, der udsendes en gang om måneden med nyheder og info.

SeniorTryg udgives i samarbejde med Faglige Seniorer med støtte fra Offerfonden.

Og det er ikke så få, det går ud over.

Ifølge undersøgelsen har hver tredje senior været udsat for forsøg på digital svindel op til tre gange, mens hele 23 procent har været udsat for forsøg på svindel mere end fem gange.

Det betyder, at mange seniorer er tilbagevendende mål for svindlere – og ofte via den samme type metode.

Næsten 6 procent oplyser, at de rent faktisk blev snydt.

Det hele lyder troværdigt

Undersøgelsen viser, at svindlere ofte kontakter ældre via telefonopkald, sms eller mail. De udgiver sig typisk for at være fra politiet, banken eller en anden myndighed. Det kan også være en mail fra en pakkefirma.

Mange bliver bedt om at handle hurtigt: klikke på et link, oplyse MitID eller overføre penge.

“De færreste er klar over, hvor professionelt svindlen foregår. Mange af dem, vi har talt med, fortæller, at det hele lød så troværdigt – som om det kom fra nogen, de kendte eller stolede på,” forklarer Mette Kindberg.

Mange står alene

Langt de fleste har ikke fået hjælp bagefter, hverken fra myndigheder, bank eller forsikring. Det oplyser 85 procent af de seniorer i undersøgelsen, der har været udsat for svindel.

“Desværre står alt for mange alene efter at have været udsat for – eller forsøg på – digital kriminalitet. Det er et enormt svigt, for det opleves ofte svært at anmelde sager, at sagerne ikke i alle tilfælde tages alvorligt og at der ikke er noget sikkerhedsnet, der efterfølgende samler op på den ubehagelige oplevelse,” siger Mette Kindberg.

For mange har svindlen haft menneskelige konsekvenser: De føler skam, har mistet tillid til det digitale – eller tør ikke længere bruge netbank og offentlige selvbetjeningsløsninger.

“Det er en stor personlig belastning, og det er vigtigt, at vi som samfund siger: Du er ikke alene. Det er ikke din skyld. Og du kan få hjælp,” understreger Mette Kindberg.

4 der blev svindlet

Mød Svend, Anette, Torben og Grete. Fire mennesker, fire forskellige situationer – men med én ting til fælles: De blev alle snydt og efterladt med både økonomisk tab og personlig krise.

De fortæller hver deres historie på SeniorTryg.dk.

Se film med dem her.

I undersøgelsen svarer 6 ud af 10, at de har mistet  pengebeløb – uden at tabet er blevet dækket.

Hjemmeside målrettet seniorer

Med støtte fra Offerfonden lancerer Faglige Seniorer nu en digital portal målrettet ældre.

På hjemmesiden SeniorTryg.dk kan seniorer læse om aktuelle svindelmetoder, læse de seneste nyheder fra politirapporter fra hele landet, se videoer og læse artikler med ældre, der deler deres erfaringer.

Der er også råd råd til, hvordan man undgår at falde i fælden. Og vejledning i, hvad man kan gøre – og hvor man kan få hjælp – hvis man er blevet svindlet.

På portalen kan der tegnes et abonnement på et gratis nyhedsbrev med artikler med de seneste eksempler på digital svindel, nyheder og tips til at forebygge digital kriminalitet.

Portalen rummer også tests, tjeklister, og en svindler-ABC, der forklarer de typiske tricks. Derudover indledes en landsdækkende oplysningskampagne med foredrag, foldere og TV-udsendelser.

“Vi ved, at viden skaber tryghed. Med SeniorTryg.dk vil vi styrke seniorerne – og samtidig opfordre deres børn og børnebørn til at tage en snak om digital sikkerhed,” siger Mette Kindberg.

Rapport: Flere svindles

En ny rapport, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd står bag, viser, at 274.000 danskere i 2024 blive ramt af digital svindel – en stigning på 45 procent i forhold til året før.

Det samlede estimerede tab som følge af digitalt bedrageri i Danmark var over 720 millioner kroner.

“Vi skal tage det her alvorligt. Det er ikke bare småbeløb eller enkeltstående episoder – det er en organiseret og voksende form for kriminalitet, som vi kun kan bekæmpe gennem oplysning og fællesskab,” siger Mette Kindberg.

Digital svindel mod ældre

En undersøgelse fra Faglige Seniorer blandt 6.638 seniorer afslører, hvor udbredt digital svindel er – og hvordan det påvirker ældre danskere.

Hovedresultater

  • 39 % er blevet forsøgt svindlet via telefon eller anden kontakt, hvor de blev bedt om at udlevere personlige oplysninger eller overføre penge.

  • 5,7 % blev reelt udsat for digital svindel – flest i 2024.

Hvor ofte blev de ramt?

  • 32,2 % én gang

  • 32,4 % to-tre gange

  • 12,2 % fire-fem gange

  • 23,1 % mere end fem gange

Hvad gik svindlen ud på?

  • 40,6 %: Forsøg på pengeoverførsel

  • 43,8 %: Forsøg på at få CPR, MitID eller bankoplysninger

  • 14,5 %: Adgangskoder

  • 29,8 %: Andet

Hvordan blev de kontaktet?

  • 49,3 %: SMS

  • 43 %: Telefon

  • 37,8 %: Mail

  • 13,5 %: Sociale medier

Hvem udgav svindleren sig for?

  • 44,2 %: Myndighed, politi, bank, hjemmepleje

  • 30,7 %: Post- eller teleselskab

  • 17,4 %: Kontakt via sociale medier

  • 13,5 %: Velgørenhed, investering, gevinst eller arv

  • 10,9 %: Familie eller venner

  • 2,7 %: Dating

  • 26,7 %: Andre

Hvad blev de bedt om at gøre?

  • 45,6 %: Klikke på et link

  • 34,7 %: Overføre penge

  • 30,2 %: Oplyse CPR, MitID eller bank

  • 17,6 %: Give personlige oplysninger

  • 16,5 %: Acceptere falsk venneanmodning

  • 18,6 %: Andet/ikke oplyst

Konsekvenser

  • 15 % har oplevet menneskelige konsekvenser

  • 10 % har haft økonomiske tab

    • 60,7 % af disse har ikke fået dækket tabet

    • 19,8 % har fået delvist dækket

    • 7 % har fået tabet fuldt dækket

Reaktion og forebyggelse:

  • 79,4 % fik ikke hjælp fra myndigheder, bank eller forsikring

  • 84,4 % fik ikke hjælp fra andre

  • 54,7 % ændrede deres digitale vaner efter svindlen

  • 85 % holder sig orienteret om svindelmetoder

  • 85 % sletter mistænkelige mails

  • 41 % tager kun telefonen, hvis de kender nummeret

  • 58,6 % synes, det er svært at gennemskue, hvad der er ægte og hvad der er svindel

Kilde: Undersøgelse om digital svindel mod ældre, Faglige Seniorer, april 2025

Først publiceret: 15. maj 2025
Artiklen er sidst opdateret 15. maj 2025 kl. 7:07