Snydt af svindlere? Det skal du gøre som senior
Få overblik over, hvad du skal gøre, hvis du bliver snydt – og hvordan du undgår det næste gang.
Flere tusinde danskere – især ældre – bliver hvert år udsat for svindel, hvor falske bankfolk, telefonopkald eller e-mails fører til økonomiske tab. Mange ved ikke, hvad de skal gøre bagefter – eller hvem der har ansvaret.
SeniorTryg.dk har samlet den nødvendige viden fra banker, myndigheder og eksperter, så du som senior står bedre rustet, hvis det sker.
Svindlen rammer især ældre
Ifølge pengeinstitutternes brancheorganisation Finans Danmark blev der alene i første halvår af 2024 registreret 1.390 tilfælde af såkaldt kontaktbedrageri, hvor svindlere dukkede op hjemme hos borgere og udgav sig for at være fra banken. Hovedparten af ofrene var over 75 år.
Bliv sikker på SeniorTryg.dk
På hjemmesiden SeniorTryg.dk kan du holde dig opdateret om digitale svindelmetoder, få gode råd til, hvordan du beskytter dig mod cyber-kriminelle og se, hvad du gør, hvis du er blevet svindlet.
Du kan tilmelde dig gratis nyhedsbrev fra SeniorTryg.dk, der udsendes en gang om måneden med nyheder og info.
SeniorTryg udgives i samarbejde med Faglige Seniorer med støtte fra Offerfonden.
Digital svindel i bredere forstand kostede danskerne 627 millioner kroner i 2023, og antallet af sager er stærkt stigende ifølge både Nationalbanken og Det Kriminalpræventive Råd.
Undersøgelser fra Faglige Seniorer viser, at næsten 4 ud af 10 pensionister har oplevet forsøg på digital svindel – og mange føler sig svigtet, når banken nægter at dække tabet.
Hvad siger loven?
Bankerne er forpligtet til at tilbageføre penge, som uberettiget er hævet – medmindre kunden har handlet groft uforsigtigt. Det følger af betalingslovens § 100.
Som udgangspunkt hæfter man maksimalt med 375 kroner, men hæftelsen kan stige til 8.000 kroner – eller mere – hvis banken kan dokumentere, at kunden selv har oplyst pinkode, godkendt overførsler eller udleveret kort og kode.
Men netop dette spørgsmål – om man kunne have forudset og undgået svindlen – er ofte centrum for uenighed. Og i mange tilfælde får kunden ikke medhold.
Bankernes ansvar – og dine muligheder
Hvis man bliver snydt, har man som udgangspunkt krav på at få pengene tilbage, medmindre man har handlet groft uforsigtigt. Det er banken, der skal dokumentere, at kunden selv har medvirket til svindlen, før den kan fraskrive sig ansvaret.
Undgå at blive snydt
Gode råd til at forebygge svindel:
* Stop op og tænk – spørg dig selv: Kan det her være svindel?
* Udlever aldrig MitID, koder eller kort – heller ikke til nogen, der siger, de er fra banken
* Sæt et loft på overførsler i netbank – for eksempel 50.000 kroner pr. dag
* Tag aldrig imod “bankbude” – banker sender ikke medarbejdere hjem til kunder
* Gem dokumentation – og anmeld straks, hvis du opdager svindel
* Spørg banken om ekstra sikkerhed – fx bekræftelse ved store beløb
* Klag og søg hjælp, hvis du føler dig uretfærdigt behandlet
Kilde: Finans Danmark o.a.
Men i praksis er det ikke altid enkelt. Mange sager ender med uenighed mellem kunde og bank.
Derfor anbefales det, at man straks anmelder sagen både til banken og til politiet og får dokumentation på det hele. Dernæst bør man få en skriftlig afgørelse fra banken.
Hvis man er uenig, kan sagen indbringes for Det Finansielle Ankenævn.
Forbrugerrådet Tænk: Svindel er for overbevisende
Forbrugerrådet Tænk og Faglige Seniorer kritiserer bankerne for at lægge for meget ansvar på ældre, der bliver snydt.
Ifølge Tænk er mange svindelmetoder i dag så overbevisende, at selv oplyste borgere ikke kan gennemskue dem. Det gælder især ældre, der har tillid til myndigheder og banker og ikke nødvendigvis er digitale eksperter.
Tænk mener derfor, at flere ældre skal holdes skadesfri, og at banker bør tage større ansvar for forebyggelse af digital svindel.
Finans Danmark: Vær kritisk
Finans Danmark anbefaler, at alle kunder – og særligt ældre – stopper op og stiller sig selv ét spørgsmål, før de handler: Kan dette være svindel?
Er man i tvivl, er det bedre at afbryde samtalen og kontakte banken direkte.
For at mindske risikoen anbefales det også at sætte en daglig beløbsgrænse på straksbetalinger i netbank. Flere banker har allerede sat et loft på 50.000 kroner pr. dag, men grænsen kan justeres yderligere ned, hvis man ønsker det.
Det kan især være relevant for seniorer, der sjældent foretager store betalinger.
Finans Danmark understreger, at bankerne aldrig vil sende nogen hjem for at hente kort eller kontanter, og at personlige oplysninger som MitID, koder og kontonumre aldrig bør gives over telefon eller mail.
Sådan gør du som senior ved svindel
1. Reagér straks: Spær kort og netbank med det samme. Kontakt din bank og sørg for at få stoppet adgangen.
2. Anmeld til bank og politi: Send en skriftlig beskrivelse til banken og forklar, hvorfor du ikke mener, du har handlet uforsigtigt. Anmeld også svindlen til politiet og få kvittering.
3. Få afgørelsen på skrift: Bed banken om en skriftlig afgørelse – den er nødvendig, hvis du vil klage.
4. Klag, hvis du ikke får medhold: Du kan klage til Det Finansielle Ankenævn på www.fanke.dk.
5. Søg rådgivning: Få hjælp hos Forbrugerrådet Tænk eller en advokatvagt.
6. Overvej retssag ved store tab
Ved krav under 50.000 kr. kan sagen føres som småsag ved byretten.
7. Søg hjælp hos Offerådgivningen: Oplever du hændelsen med svindel som traumatisk, er det en god ide at få hjælp og vejledning. Det kan du få hos Offerådgivningen.
Få mere at vide på SeniorTrygs webinar torsdag 28. august:
Tilmeld dig SeniorTrygs gratis webinar om svindel på nettet – og hvordan du beskytter dig
Først publiceret: 21. august 2025
Artiklen er sidst opdateret 21. august 2025 kl. 6:49
