Eksperter advarer: Politiet dropper tusindvis af sager om it-svindel

Danskerne anmelder i stigende grad digital svindel – men langt de fleste sager bliver aldrig efterforsket.

I 2024 blev der anmeldt 39.824 sager om it-relateret økonomisk kriminalitet, viser tal fra Nationalt Center for It-kriminalitet. Men 38.624 af sagerne blev efterfølgende henlagt, fremgår det af nye opgørelser fra Rigsadvokaten, som Kristeligt Dagblad har fået indsigt i.

Det får flere eksperter til at advare om konsekvenserne for både retssikkerhed og borgernes tillid.

“Det er en kriminalitetsform i voldsom vækst, som myndighederne reelt ikke har nogen strategi for at håndtere. Og så skal man huske, at det ikke er et mål i sig selv at komme ned i sagsbunkerne, men faktisk at få løst sagerne,” siger Adam Diderichsen, politiforsker ved Forsvarsakademiet.

Politiet: Vi prioriterer sager med spor

Hos politiet forklarer man, at der skal ske en prioritering.

“Vi arbejder benhårdt med det her område, og vi prioriterer de sager, hvor der er spor at gå efter,” skriver Andreas Mollerup, vicepolitiinspektør og centerchef i NCIK, i et skriftligt svar til avisen.

Han understreger, at de mange henlæggelser ikke betyder, at anmeldelser er forgæves.

“Alle henlagte sager kan genåbnes, og alle anmeldelser hjælper os med at danne et løbende overblik over udviklingen og nye mønstre.”

Færre henlagte sager

Selvom antallet af henlagte sager er højt, er det faktisk faldet fra året før. I 2023 blev 45.839 sager henlagt, mens der i 2022 blev henlagt 26.759.

Politiet henviser til, at etableringen af National Enhed for Særlig Kriminalitet i 2022 medførte en større oprydning i gamle sager.

I dag arbejder man efter en ny styringsmodel, hvor sager med store tab eller gentagne forhold prioriteres.

Komplekse og internationale svindelnetværk

At efterforske digital kriminalitet er dog ofte komplekst og tidskrævende.

“Nogle er dygtige til at svindle rigtig mange mennesker på rigtig kort tid. Samtidig gemmer svindlerne sig bag flere lag, og det er jo tit international kriminalitet,” siger Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet, til Kristeligt Dagblad.

Han peger på, at selv når ofrene kan identificere en modtagerkonto i Danmark, er det sjældent dem, der står bag svindlen. Mange kontoejere ved ikke, at de medvirker i kriminalitet.

Minister: Vi ser på en styrket indsats

Hos regeringen vækker de nye tal bekymring.

“Det stigende antal anmeldelser – og den stigende kompleksitet i sagerne – bekræfter mig i, at det er afgørende, at politiet fortsat har fokus på området,” skriver justitsminister Peter Hummelgaard (S) i et svar til avisen.

Faglige Seniorer: Brug for national indsats

Oplysningerne fra Kristeligt Dagblad vækker bekymring hos landets næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer. Her opfordrer landsformand Mette Kindberg til en samlet og national indsats mod digital svindel.

“Det er uacceptabelt, at så mange sager om digital svindel bare henlægges. Mange ældre står tilbage alene med økonomiske tab og mistillid til myndighederne. Vi risikerer, at folk helt opgiver at anmelde kriminalitet – og det er dybt alvorligt for retssikkerheden. Der er brug for en samlet national indsats, hvor politi, banker og myndigheder arbejder langt mere målrettet sammen,” siger Mette Kindberg.

Faglige Seniorer har – med støtte fra Offerfonden – oprettet portalen SeniorTryg.dk, hvor ældre kan finde viden, råd og hjælp til at beskytte sig mod digital svindel.

“Men forebyggelse kan ikke stå alene. Der skal også rettes op på den manglende opklaring og efterforskning,” siger Faglige Seniorers landsformand.

Mistede 78.000 kroner: Sagen henlagt

En af de seniorer, der har oplevet, at politiet henlagde en sag om digital svindel, er 65-årige Anette.

Hun var netop gået på pension, da hun faldt i kløerne på digitale svindlere. Det begyndte i en Facebook-gruppe for rejseglade seniorer – og endte med et økonomisk og psykisk chok.

En kontakt i gruppen lokkede hende med en falsk gevinst. For at få udbetalt præmien skulle hun betale “gebyrer” med iTunes-gavekort. Hun endte med at bruge 78.000 kroner, inden hun indså, at det hele var fup.

Næste morgen henvendte hun sig til politiet med al dokumentation – men blev afvist.

“De sagde bare, at det har de ikke ressourcer til. Ikke mandskab. De kunne ikke hjælpe mig,” fortæller Anette.

Sagen blev senere henlagt. Hverken bank eller forsikring kunne hjælpe, da hun selv havde foretaget købene.

Du kan læse hele sagen med Anette på seniortryg.dk

Først publiceret: 4. juli 2025
Artiklen er sidst opdateret 4. juli 2025 kl. 7:28