Dronning Margrethe står bag ny messehagel i Viborg Domkirke

Søndag blev en ny messehagel indviet ved en højtidelig gudstjeneste i Viborg Domkirke, og blandt gæsterne var dronning Margrethe. Den nye præstedragt er skabt af dronningen selv.

Foto: Kongehuset

Messehaglen er designet med blik for domkirkens historie og æstetik.

Den nye dragt passer nemlig sammen med Joakim Skovgaards udsmykning af kirken fra slutningen af 1800-tallet.

Samtidig er den lavet, så den matcher den bispekåbe, som dronningen selv tegnede til Viborg Stift i 1989.

En dronning med sans for håndværk

Dronning Margrethe har i årtier arbejdet med kirkelige tekstiler – både som designer og brodøse.

Hun har leveret messehagler, bispekåber og andre tekstiler til kirker i både Danmark, Grønland og flere europæiske lande.

Mange af værkerne er blevet brugt ved kirkelige højtider som jul, påske og pinse.

Den nye messehagel vil fremover blive brugt ved nadver i Viborg Domkirke.

Ved festgudstjenesten deltog både menigheden og særligt indbudte gæster, som overværede den formelle indvielse.

Se billeder af det nye messehagel i Facebook-opslaget herunder:

Først publiceret: 19. august 2025
Artiklen er sidst opdateret 19. august 2025 kl. 7:33

Se, hvad vi ellers skriver om:

og