Flere banker har åbnet for Dankort i Apple Pay

Det er nu muligt for kunder i mere end 40 banker at betale med Dankort i Apple Pay. Se her, hvordan du får det.

Det er lige så sikkert at betale med Dankort i Apple Pay som med det fysiske kort.

Bruger du iPhone eller Apple Watch, kan du nu nemt og hurtigt betale med dit Dankort – og det gælder for kunder i mere end 40 banker.

Det eneste, du skal gøre, er at bruge et par minutter på at lægge dit kort ind i Apple Wallet eller via din mobilbank.

Hvis du allerede har tilføjet dit Visa/Dankort til Apple Pay, skal du fjerne det og tilføje det igen. Så bliver Dankort-delen nemlig aktiveret automatisk.

Sådan gør du

1: Er du kunde i én af nedenstående banker, kan du lægge dit Visa/Dankort i Apple Pay: 

  • Gå til appen ”Wallet” på din iPhone  
  • Tryk på ”+”  
  • Tilføj dit Visa/Dankort 

2: Har du allerede lagt dit Visa/Dankort i Apple Pay, skal du slette kortet og lægge det ind på ny for at kunne betale med Dankort. 

3: Når du har gjort ovenstående, og betaler med Apple Pay, kan butikken modtage din betaling som Dankort betaling.

Først publiceret: 31. marts 2025
Artiklen er sidst opdateret 31. marts 2025 kl. 8:48

Se, hvad vi ellers skriver om:

og