Skuespiller mistede sin søn: Nu deler hun sin historie for at advare andre
Skuespiller og caster Karin Jagd har oplevet den største sorg, man kan forestille sig. I 2021 mistede hun sin søn Oliver, da han døde af en overdosis. Nu vil hun bruge sin smerte til at hjælpe andre.
Det er tre år siden, at Karin Jagd og hendes familie mistede sønnen Oliver.
Han blev kun 31 år gammel. Oliver kæmpede i flere år med et misbrug af opioider, som til sidst kostede ham livet.
“Jeg havde aldrig troet, at jeg ikke kunne redde mit eget barn,” siger Karin Jagd til ugebladet Søndag.
Opioider er smertestillende medicin, der kan være livsfarligt, hvis det bliver brugt forkert. Karin Jagd fortæller, at Oliver aldrig satte sig for at blive misbruger, men at det udviklede sig over tid.
“Det startede som spænding og eksperimenter, men det tog overhånd,” forklarer hun.
Karin og hendes mand, instruktør Martin Miehe-Renard, stod magtesløse på sidelinjen. De forsøgte at hjælpe, men følte sig ofte som statister i deres egen søns liv.
Fra ønskebarn til afhængig
Oliver kom til verden som et længe ventet ønskebarn. Han var en glad dreng med masser af energi og charme.
Men allerede i skolen blev det svært for ham at finde sin plads. Han var sensitiv og søgte spænding – og den fandt han i stofferne.
“Det er så skræmmende at tænke på, hvor hurtigt det kan gå galt,” siger Karin.
Karin peger også på, at systemet ikke formåede at hjælpe Oliver ud af misbruget.
Gennem årene blev han kastebold mellem psykiatri, behandling og fængsel, uden at der blev fundet en langsigtet løsning.
“Han blev set som en kriminel – ikke som en ung mand med et alvorligt misbrug,” siger hun.
Lever med sorgen hver dag
I dag er sorgen en fast følgesvend, men Karin og familien arbejder hver dag på at finde en vej videre.
De taler åbent om Oliver og om de svære år, og de håber, at deres historie kan få andre til at reagere i tide.
“Man kan ikke forklare, hvordan det er at miste et barn. Men vi kan bruge vores historie til at advare andre familier,” siger Karin.
For selvom det er hårdt, vælger Karin at sætte ord på smerten. Hun fortæller åbent om, hvordan det føles at stå magtesløs og se sit barn glide længere og længere væk.
“Forældre skal vide, at det her kan ske i helt almindelige familier. Ingen er immune,” siger hun.
Selvom sorgen er stor, finder Karin og Martin også små lyspunkter. De glæder sig over deres andre børn og nyder de gode stunder med børnebørnene.
Og de holder fast i minderne om Oliver – de gode og de svære.
“Han var elsket, og han vidste det,” siger Karin.
Først publiceret: 7. marts 2025
Artiklen er sidst opdateret 7. marts 2025 kl. 9:03
