Topskat? Det skal du gøre i år

I 2025 kommer der ændringer, der kan få betydning for din pensionsopsparing, hvis du betaler topskat.

Det er en fordel at indbetale ekstra til pensionen i år, hvis du fremover kommer til at betale mellemskat i stedet for topskat.

I 2025 skal du være ekstra opmærksom, hvis du betaler topskat.

Der er vedtaget en ny skattereform, der betyder, at en del nuværende topskatteydere fra 2026 i stedet skal betale en ny mellemskat.

Fra 2026 hæves topskattegrænsen nemlig fra 665.000 kroner til 775.000 kroner.

Indkomster fra 640.108 kroner vil få den nye mellemskat på 7,5 procent, og først fra 775.000 kroner vil der komme en yderligere topskat på 7,5 procent.

Derfor er det en fordel at indbetale ekstra til pensionen i år, hvis du fremover kommer til at betale mellemskat i stedet for topskat.

Det fradrag, du får for pensionsindbetalingen, falder nemlig tilsvarende.

“Så det er det sidste år, man kan få det høje fradrag i indkomst ved at indbetale ekstra på pensionen. Det gælder på ratepension og livsvarig pension, siger Helle Dalsgaard, chefrådgiver hos Sampension.

Får mere ud af det – indbetal i år

For hver 100 kroner, du betaler ind til din pension, får du i dag 53 kroner i fradrag – det koster dig med andre ord 47 kroner at indbetale 100 kroner.

Fra 2026 falder dit fradrag til 45 kroner – og dermed koster det dig pludselig 55 kroner at indbetale 100 kroner på pensionsopsparingen.

Du får altså mere ud af din indbetaling ved at sætte ekstra ind på pensionen i år, hvor du får et højere fradrag end i 2026

Først publiceret: 6. marts 2025
Artiklen er sidst opdateret 6. marts 2025 kl. 10:13

Se, hvad vi ellers skriver om:

og