Dick Kaysø flytter til udlandet

Skuespilleren drager til Phuket for sol og byggeprojekter, mens kæresten bliver i Danmark. Om seks måneder vender han tilbage, men kun for en stund – Thailand kalder igen.

Skuespilleren vil benytte noget af året under varmere himmelstrøg. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

“Jeg skal bare have sol, vand, varme og god mad.”

Skuespiller Dick Kaysø, der er 77 år, gør sig klar til at bosætte sig en del af året i Thailand.

Og samtidig skan han finde den store værktøjskasse frem, lyder det. 

Det fortæller Dick Kaysø til ugebladet Her og Nu.

Vil rejse frem og tilbage

Skuespilleren vil bruge de næste seks måneder i det asiatiske land – nærmere bestemt på øen Phuket. 

Her vil han bruge tiden på sine kreative projekter, og på samme tid skal han også stå for et byggeprojekt. 

Dick Kaysø har planer om at bygge en tilbygning til det hus, som han skal bo i.

“Jeg bygger et stort rum, jeg kan dele op, hvor jeg kan have en seng, et skrivebord og mine ting,” siger Dick Kaysø til ugebladet.

Skuespilleren, der blandt andet er kendt for sin rolle som far i tv-serien “Krummerne”, kommer først tilbage til Danmark i begyndelsen af april. 

Imens skal kæresten, Anette Villaro, der arbejder som spansk lærer, ikke med til Thailand.

Hun skal nemlig arbejde, fortæller Villaro til Billed Bladet.

Dick Kaysø bliver nødt til at være tilbage i Danmark efter et halvt år.

Sådan er reglerne. 

Men efter det tager han igen tilbage til Thailand. 

Herhjemme har Dick Kaysø tjent penge ved siden af skuespillet via et job i Nordsjælland.

Det kan du læse mere om herunder:

Først publiceret: 23. oktober 2024
Artiklen er sidst opdateret 23. oktober 2024 kl. 8:15

Se, hvad vi ellers skriver om:

og