Her er de nye par i årets Vild med dans

Seerne vil blandt andet kunne se en skuespiller fra "Badehotellet", en deltager fra "Årgang 0" samt en toppolitikers hustru folde sig ud på dansegulvet. Samtidig skal seerne også tage imod en ny vært og dommer.

Her ses Rachel Ellebye og Thomas Evers Poulsen. Foto: Lars E Andreasen/TV 2

Tv2 har netop afsløret danseparrene til den nye sæson af “Vild med dans”, som har sæsonpremiere fredag den 20. september.

De ti kendte deltagere og deres professionelle dansepartnere står klar til at konkurrere på dansegulvet.

Lene James Mikkelsen er ny dommer. Foto: Lars E Andreasen/TV 2

Nyt ansigt bag dommerbordet

Det er ikke kun de kendte, som er nye i programmet.

I den nye sæson, som er nummer 21 af slagsen, består dommerpanelet af tre personer, der bedømmer de ti par på gulvet. Og ved siden af Marianne Eihilt og Sonny Fredie-Pedersen er der nyt blod i form af Lene James Mikkelsen, en international dommer, der begyndte sin dansekarriere som toårig.

Hun har drevet sin egen danseskole og er kendt som Danmarks første verdensmester i latinamerikansk dans.

Ny vært får sin debut 

Martin Johannes Larsen har i de seneste tre sæsoner været vært på “Vild med dans”. Og nu får han en ny medvært i form af danseren Cilia Trappaud.

Den 31-årige danser fra København har en alsidig baggrund med rødder inden for jazz, jazzfunk, hiphop, house og moderne dans.

Værterne Cilia Trappaud og Martin Johannes Larsen skal stå i spidsen for underholdningsprogrammet. Foto: Rasmus Weng/TV 2

“Badehotellet”-skuespiller er med

Foto: Lars E Andreasen/TV 2

Skuespiller Morten Hemmingsen er kendt for sin rolle som Morten i tv-serien ”Badehotellet”. Han er 43 år og dansede folkedans i 5. klasse. Skuespilleren skal danse med Malene Østergaard.

Gift med Morten Messerschmidt

Foto: Lars E Andreasen/TV 2

Dot Wessman er 66 år gammel og entertainer på Bakkens Hvile i Nordsjælland, samtidig er hun gift med DF’s partiformand, Morten Messerschmidt. Dot Wessman skal danse med den professionelle danser Nikolaj Lund.

Tv2-vært indtager også dansegulvet

Foto: Lars E Andreasen/TV 2

Du kender måske Sara Lygum som vært på Tv2-programmet “Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed”. Hun skal danse med danseren Damian Czarnecki.

Rachel fra “Årgang 0” vil til tops

Foto: Lars E Andreasen/TV 2

24-årig tidligere medvirkende i Tv2-dokumentarserien “Årgang 0”. Hun er i dag studerende og bruger sin fritid på blandt andet frivilligt arbejde. Og så er hun ikke bleg for at bevæge sig på et dansegulv – især hvis der sættes reggaeton på. Rachel Ellebye danner dansepar med Thomas Evers Poulsen.

Go’ Morgen Danmark”-vært klar til en svingom

Foto: Lars E Andreasen/TV 2

Den tidligere sportsvært på Tv2 – og nuværende vært på “Go’ Morgen Danmark”- skal nu vise sit dansetalent sammen med danseren Asta Björk. Rasmus Staghøj er 39 år.

Philip May og Camilla Dalsgaard

Foto: Lars E Andreasen/TV 2

Philip May er en 35-årig influencer og tidligere deltager i realityprogrammet “Paradise Hotel”. Arbejder også på et bosted, mens han uddanner sig til pædagogisk assistent. May bruger fritiden på sin familie og er lige blevet far til barn nummer to. Han danser med Camilla Dalsgaard.

Kendt fra DR’s underholdningsserie “Orkestreret”

Foto: Lars E Andreasen/TV 2

Skuespilleren May Lifschitz, som blandt andet har medvirket i satrieserien “Orkestret” på DR, skal overbevise dommerne og seerne sammen med danseren Mads Vad.

Kamal Hassan og Mie Martha Moltke

Foto: Lars E Andreasen/TV 2

Kamal Hassan er 28 år og podcastvært samt skuespiller. Han skal danse med Mie Martha Molke.

Victor Gairy Aasmul og Mille Funk

Foto: Lars E Andreasen/TV 2

Danser Mille Funk skal i år indtage dansegulvet med den 25-årig OL-kajakroer og ingeniørstuderende Victor Gairy Asmul.

Anna Munch og Eugen Miu

Foto: Lars E Andreasen/TV 2

Anna Munch er iværksætter, influencer og skuespiller. Hun danner par med danseren Eugen Miu.

Først publiceret: 18. september 2024
Artiklen er sidst opdateret 18. september 2024 kl. 10:09

Se, hvad vi ellers skriver om:

og