Derfor skal du droppe klimahensyn, når du spiser

Fokus på klimaet har fået så megen indflydelse på politiske beslutninger, at de danske kostråd nu også skal bidrage til, at der bliver rettet op på CO2-regnskabet.

Det er i mine øjne som at sammenligne pærer og æbler.

Kroppen og dens behov for protein, fedt, vitaminer og mineraler – kort sagt brændstof – er en ting. Klimaet, vejret og kvælstof i atmosfæren er en anden ting. 

Jeg synes, vi skal passe på kloden og gøre meget for at rette op på fortidens synder. Men det – efter min mening – hysteri som antyder, at kloden drejer nøglen om i overmorgen, er ikke hensigtsmæssigt. Og panik har aldrig været en løsning.

Det er en menneskelig egenskab at blive drevet af frygtscenarier, og det gør os usikre og bange konstant at få nyheder om klimaet ind i stuen.

Spis med god samvittighed

Danmark udleder 0,1% af verdens CO2, og når jeg så ser smukke marker – som køerne græssede på –  blive plastret til med solceller, bliver jeg trist. Kostrådene, som anbefaler mindre kød fordi køer prutter metangas, er meningsløse.

Der er ikke et seriøst alternativ til kød. Tofu og bælgfrugter er ikke en løsning, og hvis vi alle spiser mange flere kulhydrater, som er i brød og pasta, ja så står vi med en stor sundhedskrise med endnu flere mennesker med overvægt og diabetes 2.

Jeg er ikke en stor udleder af drivhusgasser, og det kan jeg heller ikke forestille, at du er, kære læser.

Det, vi spiser, skal vi kunne gøre med god samvittighed.

Så må Margrethe Vestager tage slåskampen med de kommende store udfordringer, som for eksempel bitcoin mining og AI kunstig intelligens, som kommer til at forbruge så meget energi og vand, at ingen kan forudse konsekvenserne.

Allerede nu er disse digitale energislugere godt i gang med at spænde ben for de fastsatte klimamål. 

De 7 kostråd – med kommentarer

Her følger Fødevarestyrelsens syv nye kostråd fra 2021 med mine kommentarer ind imellem:

De 7 officielle kostråd – godt for sundhed og klima

Overskrifter indeholder en misforstået sammenblanding af interesser.

Spis planterigt, varieret og ikke for meget

“Ikke for meget” – men det er ikke let at forblive mæt i lang tid af planter.

Spis flere grøntsager og frugter

Grøntsager er super, men frugter består i høj grad af frugtsukker.

Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk

Kød er super næringsrige fødevarer – bælgfrugter er ikke populære.

Spis mad med fuldkorn

Ja, men brød fylder for meget i mange danskeres kost.

Spis mindre af det søde, salte og fede

Salt reguleres af kroppen og fedtforskrækkelsen – den kommer vi vist aldrig af med.

Sluk tørsten i vand

Er det et kostråd? – svært at være uenig.

Spis dette – passer til kroppens behov

Så kære Hr. og Fru Jensen: Hvis I vil have god, sund, nærende mad på bordet hver dag, så spis efter kroppens behov – ikke klimaets.

Skal man også skele til pengepungen, hvilket mange af os skal, så kommer her lidt forslag på mad som har en fin fordeling af fedt og protein:

• Koteletter 
• Kylling – i alle varianter – gerne med skind
• Medisterpølse – koster ikke kassen
• And – hel frossen and kan man godt spise ofte
• Oksekød – til simreretter er ikke så dyrt som t-bone

Hvis man laver store anretninger med mættende kålsalater og en god flødesovs til samt nogle få kartofler, er balancen mellem kød og tilbehør superfin – og det er samvittigheden også!

Anders Bachs klummer bygger på egne holdninger og erfaringer med livet som diabetiker. 

Først publiceret: 10. september 2024
Artiklen er sidst opdateret 10. september 2024 kl. 9:09