Vært på Tv-avisen: Jeg sover i bar røv
Kim Bildsøe foretrækker at sove uden tøj på. Og han bruger heller ikke tid på et element af morgenen, der er fast for mange.
I årtier har vi set ham på skærmen i jakkesæt og slips.
Men når DR-vært Kim Bildsøe skal sove, sker det oftest uden en trævl på kroppen.
Samtidig har den erfarne journalist et fast ritual om morgen og siger nej til morgenmad.
Det fortæller Kim Bildsøe til magasinet Euroman.
I bar numse
Kim Bildsøe har et godt sovehjerte.
Og det er heller ikke et problem at sove længe, mener tv-værten.
“Jeg sover godt. Hvis jeg siger til mig selv, at nu skal jeg sove, så går der 10 sekunder, og så sover jeg. Jeg sætter altid et vækkeur, nogle gange først klokken 9, men så vågner jeg 10 minutter i.
“Jeg vågner altid 10 minutter før vækkeuret. Også selvom det er sat til klokken 7. Jeg sætter troligt vækkeuret, for hvis jeg ikke gør det, skal jeg nok sove længe. Jeg kan sagtens ligge i sengen til halv 10, hvis jeg ikke har planer. Det har jeg slet ingen problemer med,” lyder det fra tv-værten til magasinet.
Og han tilføjer:
“Jeg sover helst i ingenting. Hvis det er koldt, tager jeg en T-shirt på. Men jeg sover altid i bar røv.”
Og når han har rejst sig fra sengen, er der strækøvelser på programmet. Morgenmaden behøver Kim Bildsøe ikke at tænke på, for det spiser han aldrig, lyder det.
Til gengæld holder DR-værten kroppen i gang med blandt andet golf og ture i fitnesscentret.
Først publiceret: 27. august 2024
Artiklen er sidst opdateret 28. august 2024 kl. 11:10