Politiet advarer: Ringer op – og sender link til falsk borger.dk

Pas på hvis du bliver ringet op og bedt om at logge ind på borger.dk. Det er svindel.

I ny svindel bliver du bedt om at logge på borger,dk med din NemID. Men siden er falsk.

“Hej, det er Mads fra Nordea Bank”.

Sådan lød det forleden, da en nordjysk kvinde forleden blev ringet op.

Det lyder som en klassisk start på snyd. Men i det her tilfælde var det lidt mere avanceret.

For normalt sender “banken et bud”, der henter kreditkort og kode.

Men denne gang var det anderledes.

Falsk side

“Der er trukket penge på din konto. Det er sket i Marokko,” lød det fra Mads fra Nordea Bank.

Kvinden blev naturligvis foruroliget over, at der skete uregelmæssigheder på hendes konto.

Kvinden fik herefter sendt en SMS med linket til borger.dk – sådan så det i hvert fald ud – hvor hun skulle logge sig ind på med sit MitID.

Det gjorde kvinden.

Men siden var falsk.

Heldigvis blev kvinden umiddelbart efter kontaktet af sin bank, som sagde, at der noget i galt.

Alle konti samt MitID blev derefter spærret.

Kvinden blev vejledt om skriftlig anmeldelse til politiet.

“Pas på disse telefonsvindlere, der kan være ret snu i deres bestræbelser på at lokke personlige oplysninger ud af deres ofre,” lyder det fra Nordjyllands Politi.

Først publiceret: 7. august 2024
Artiklen er sidst opdateret 7. august 2024 kl. 8:19

Se, hvad vi ellers skriver om:

og