Tal og kast frem for at svømme ud til personer i nød på havet
Man kan sagtens hjælpe en nødstedt på vandet fra land ved at bruge "tal-snak-kast"-remse, siger livreddere.
Hestehuller og fralandsvind skaber udfordringer på de danske badestrande.
Men landets livreddere advarer mod, at man selv forsøger at svømme ud og redde personer i nød på vandet.
Det fortæller uddannelsesleder ved TrygFonden Kystlivredning Anders Hammer.
– Når der sker noget med nogen på vandet, vil man rigtig gerne gøre noget, og så er det sket en hel del gange, at folk kaster sig ud i vandet uden at tænke over egne kompetencer.
– Derfor er vi begyndt at minde om remsen: tal, ræk, kast. Så mindsker man risikoen for, at to kommer til skade i stedet for en, siger han.
Advarslen følger i kølvandet på flere hændelser, hvor personer i den seneste tid er kommet i problemer til havs.
En 55-årig mand mistede i sidste uge livet, da han svømmede ud for at redde sin hund ved en strand nær Nykøbing Sjælland.
I samme uge reddede livreddere ni personer ud af revlehuller, og fire personer på vildfarne paddleboards blev hentet ind til land.
Anders Hammer slår fast, at ser man nogen i problemer, skal man hente hjælp enten ved at alarmere livredderne, hvis der er nogen på stedet, eller ringe 1-1-2.
– Derfra skal man prøve at råbe og tale til de nødstedte og få dem til at svømme mod land.
– Kan det ikke lade sig gøre, kan man prøve at række noget til dem. Det vil primært være i en havn, hvor man kan række noget ned i havnebassinet.
Det kan for eksempel være en gren, en parasol eller en pagaj.
– Det næste er at kaste et flydemiddel som en redningskrans eller en badebold. Så kan man holde sig flydende længere end ved at træde vande.
Uddannelseslederen siger, at man hurtigt kan vurdere, hvad der kan lade sig gøre.
Hvis den nødstedte befinder sig 20 meter ude i vandet, er det svært at række eller kaste noget til vedkommende.
– Så skal man selvfølgelig ikke prøve det først, men det handler om, hvordan man kan bygge en redningsaktion op, forklarer han.
Når det frarådes selv at kaste sig i vandet, skyldes det, at den slags redning kræver særlige kvalifikationer.
Vandet kan være koldt, vind- og strømforholdene kan være drilske, og det kan kræve mange kræfter at redde en person i land.
Har man kompetencerne, anbefales det ifølge Anders Hammer altid at gå i vandet med et flydemiddel, da det kan være tungt og hårdt at holde den nødstedte oppe ved egen kraft.
I uge 31, som dækker 29. juli til 4. august, har livredderne udført syv aktioner, hvor det vurderes, at en eller flere personer var i livsfare.
Det er samme antal som i uge 30. I de tre foregående uger har antallet ligget mellem nul og to livreddende aktioner.
/ritzau/
Først publiceret: 6. august 2024
Artiklen er sidst opdateret 6. august 2024 kl. 7:23
