Hvis MitID appen ikke virker: Her er løsningen
Der er noget, du selv kan gøre, når MitID-appen lukker på en række telefoner.
Har du haft problemer med MitID appen her for nyligt, er der en god grund til det.
Den 28. maj 2024 blev der nemlig lukket ned for en gammel version af appen, som ikke indeholder alle de sikkerhedsmæssige forbedringer, der er blevet lanceret med de senere app versioner.
Det betyder helt konkret, at hvis du bruger MitID på en gammel telefon eller tablet, så kan de ikke længere installere de nyeste opdateringer til Android eller iOS.
Konsekvensen er, at de heller ikke kan opdatere til en nyere version af MitID appen.
Og da manglende opdatering af ens telefon eller tablet gør, at man er mere udsat for hackerangrev og svindel, så vil det ikke længere være muligt at bruge MitID appen på ældre telefoner og tablets.
Det kan du gøre
Er du berørt af situationen, kan du forholde dig i ro – der er en løsning, som du kan gøre brug af.
Der er også mulighed for at bestille en kodeviser eller kodeoplæser hos Borgerservice.
De kan også installere MitID appen på en nyere telefon eller tablet.
For iPhone kan man installere MitID appen på iPhone 6S og alle modeller opefter, hvilket svarer til styresystemet iOS 15 og frem. For Android fungerer MitID appen på Android 9 og frem.
Har du problemer med MitID appen?
Først publiceret: 30. juli 2024
Artiklen er sidst opdateret 30. juli 2024 kl. 9:05