Ulf Pilgaard: Min sygdom bliver værre

I en alder af 83 år har den kendte skuespillere flere udfordringer med sit helbred. Men det er særligt en kronisk lungesygdom, der bliver langsomt værre, lyder det fra Ulf Pilgaard.

Her ses skuespilleren sammen med sin kæreste, Annette Bavnhøj, som er 58 år. Det var Pilgaard, som tog kontakt til Anette Bavnhøj, da han havde set et billede af hende på Facebook. Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

Selvom det er 20 år siden, skuespilleren Ulf Pilgaard sidste gang tændte en cigaret, mærker han konsekvenserne i dag.  

Det fortæller han i DK4-programmet “Noget nyt” ifølge ugebladet Her og Nu.

Samtidig har han også besvær med gigt og har lige gennemgået en operation i øjet.

Noget der langsomt bliver værre

Humoren har været en rød tråd i Pilgaards lange karriere.

Og det er måske derfor ikke så mærkeligt, at han har fundet en humoristisk tilgang til sine skavanker.

“Ligegyldigt hvem jeg taler med på samme alder som mig, når de siger, ”Hvordan har du det?”, så svarer jeg ”Har du tid?”

Det er særligt lungesygdommen KOL, der er med til at blokere luftvejene, som skuespilleren mærker.

 

“Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg har KOL. Jeg er endda stoppet med at ryge for 20 år siden, men det pokkers ved det er jo, at det er kronisk. Det sætter sig jo. Det er gudskelov ikke blevet til den grimme sygdom, men det er noget, der langsomt, langsomt bliver værre altså,” lyder det fra skuespilleren.

“Det påvirker mine kræfter og min gang. Det begrænser, hvor meget jeg kan overkomme at gå.”

Ulf Pilgaard er netop blevet opereret for grå stær, og han er plaget af gigt, som blandt andet giver smerter i tommelfingeren.

Undervejs fortæller skuespilleren også, at han dog er glad for sit liv, og at han håber på flere roller på film og tv.

I 2021 opførte han sin sidste forestilling i Cirkusrevyen, efter at have optrådt i Teltet på Bakken gennem 40 sæsoner.

Først publiceret: 9. juli 2024
Artiklen er sidst opdateret 11. juli 2024 kl. 11:14

Se, hvad vi ellers skriver om: