Ulla Terkelsen i portrætprogram: Jeg lever usundt
Den erfarne Tv2-korrespodent bliver fejret af stationen med et tv-program i anledning af sin 80 års fødselsdag. Her vil hun se tilbage på sin karriere og livet udenfor rampelyset.
Et arbejdsliv på farten.
Og altid rettet mod verdens brændpunkter.
Ulla Terkelsen har gennem det meste af sin karriere haft det store udland som sin arbejdsplads.
Nu fylder Tv2-korrespodenten 80 år, og derfor har tv2-journalist Rasmus Tantholdt sat Ulla Terkelsen i stævne i Storbritanniens hovedstad, London.
Byen var i flere år hendes hjem, og samtalen med Tantholdt er blevet til portætprogrammet “80 år som Ulla Terkelsen”.
Tv-programmet bliver sendt på Ulla Terkelsens fødselsdag, 15 maj, skriver Tv2.
Har jaget rundt
Undervejs kommer Ulla Terkelsen ind på, hvordan hun lever sit liv som korrespondent.
“Det er egentlig mærkeligt, at jeg bliver 80 år, for jeg har levet meget usundt. Jeg har ikke sovet ret meget, jeg har jaget rundt, jeg har ikke hvilet mig, jeg har aldrig dyrket sport eller morgengymnastik.”
“Men jeg har altid forsøgt at have kvalitetstid. Og det, tror jeg, gør, at man måske lever lidt længere,” siger tv-korrespondenten.
“80 år som Ulla Terkelsen” får premiere på Terkelsens fødselsdag, onsdag 15. maj, på TV 2 og TV 2 Play.
Tidligere har Tv2-korrespondenten fortalt, hvordan hun godt kan lide at begynde sin dag.
Det kan du læse om herunder:
Først publiceret: 3. juni 2024
Artiklen er sidst opdateret 4. juni 2024 kl. 11:07