Få overblik: Alle sundhedsaftaler i samme app
Nu kan du se alle dine aftaler med sundhedsvæsenet i MinSundhed-appen.
Nu er det blevet nemmere at holde styr på aftaler med sundhedsvæsenet.
I MinSundhed-appen er alle aftaler samlet, så du med få klik på mobilen altid kan se, hvad tid du skal til lægen, og hvor du skal møde op.
Det betyder, at du ligesom på sundhed.dk kan se dine aftaler med praktiserende læger, speciallæger, offentlige hospitaler og de fleste kommuner, hvor du for eksempel kan se aftaler med hjemmeplejen.
Også pårørendes aftaler
Udover dine egne aftaler kan du også se aftaler for dine børn under 15 år, og for pårørende, hvis du har fuldmagt til at se deres sundhedsdata.
MinSundhed har mere end en million besøg om måneden. Appen kan hentes på App Store og Google Play.
Det kan du se i appen
MinSundhed-appen kan du se følgende.
Alle aftaler indeholder oplysninger om
- Dit navn
- Hvad aftalen handler om
- Mødested
- Den klinik eller afdeling, du har aftalen med
- Starttidspunkt (kan være vejledende)
- Sluttidspunkt (nogle aftaler har ikke et sluttidspunkt, for eksempel ambulante aftaler9
Nogle aftaler kan indeholde oplysninger om, at
- Aftalen afholdes virtuelt
- Aftalen er gentagende
Hvis du har modtaget et indkaldelsesbrev, kan der være flere oplysninger i det.
Disse aftaler kan du se på MinSundhed
- Aftaler med alle praktiserende læger og speciallæger i Danmark
- Aftaler med offentlige hospitaler
Aftaler med kommunerne for eksempel aftaler med hjemmeplejen (der er få kommuner, der ikke er tilknyttet løsningen).
Hent MinSund-app her
Du kan hente appen til din mobil:
Først publiceret: 13. juni 2024
Artiklen er sidst opdateret 13. juni 2024 kl. 9:53