Er du pårørende til en med demens? Få gode råd her

Når familier rammes af demens, er det ikke kun hårdt for den demensramte, men også for de pårørende.

Demens kan også ramme de pårørende hårdt.

At se en, man elsker og har kendt hele livet, forsvinde ind i en verden af glemsel og forvirring, er smertefuldt. Det er virkeligheden for pårørende til demensramte.

Samtidig følger der ofte hårde praktiske opgaver som at få overblik over hospitalsaftaler, økonomi og pleje i hjemmet.

“Dårlig samvittighed og utilstrækkelighedsfølelse er helt naturligt og meget hyppige følelser hos de pårørende, der henvender sig til os, når deres kære bliver demente,” siger psykolog Randi Hvid Poulsen.

10 tegn på demens

  • Svækket hukommelse
  • Besvær med at udføre velkendte opgaver
  • Problemer med sproget
  • Manglende orientering i tid og sted
  • Svigtende dømmekraft
  • Problemer med at tænke abstrakt
  • Forlægge ting
  • Forandringer i humør og adfærd
  • Ændringer i personligheden
  • Mangel på initiativ

Flere får demens

34 procent flere pårørende fik hjælp, fordi en nærtstående havde skrantende mental sundhed i det første kvartal i 2024 sammenlignet med året før. Det viser tal fra Dansk Sundhedssikring.

Udfordringer med mental sundhed kan tage mange former. En af dem er demens, der kan ramme pårørende særligt hårdt.

Danmark anslår ifølge Nationalt Videnscenter for Demens, at godt 96.000 mennesker på 65 år eller derover lever med demens, og antallet forventes at vokse til over 134.000 i 2035 grundet den stigende ældre befolkning.

Gode råd til pårørende

Her deler Randi Hvid Poulsen gode råd om, hvordan pårørende bedre kan håndtere demens hos et nærtstående familiemedlem. 

  • Se mennesket bag sygdommen

  • Bevar kontakten

  • Vær til stede i nuet

  • Tal åbent om demens

  • Husk også dit eget liv som pårørende

  • Undgå at irettesætte

  • Søg viden om demens

Først publiceret: 10. maj 2024
Artiklen er sidst opdateret 8. maj 2024 kl. 15:56

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og