Thomas Eje: Derfor tog jeg 16 kilo på
For skuespilleren og kunstneren Thomas Eje har et rygestop resulteret i flere kilo på kroppen.
Frem med pakken og lighteren.
For entertainer Thomas Eje bestod dagligdagen ofte af at tænde en cigaret.
Og det skete rigtig mange gange.
Faktisk så mange gange, at Thomas Eje røg omkring 40 cigaretter om dagen.
Nu er er han stoppet. Og af den grund skulle man måske tro, at kiloene raslede af ham.
Det er bare ikke sket – tværtimod. Det fortæller entertaineren til Ekstra Bladet.
“Gav taljen et skud for boven”
Tidligere havde Thomas Eje smidt 30 kilo.
Men han kunne godt se, at det stadig ikke var sundt at ryge de mange cigaretter om dagen.
Derfor holdt han op.
“Rygestoppet gjorde noget ved min krop, og i løbet af et par år havde jeg først taget 16 kilo på – siden det hele på igen og lidt til. De manglende smøger gav taljen et skud for boven, men det har jeg forliget mig med. Hellere rund end rygende,” siger Thomas Eje til avisen og afslører, at cigaretterne er blevet erstattet med snacks.
Entertaineren fortæller også, at han dyrker motion på dagligbasis ved at bruge en romaskine, og så stepdanser han.
Thomas Eje er med i årets udgave af Tivolirevyen, som har premiere den 6. juni.
Først publiceret: 9. maj 2024
Artiklen er sidst opdateret 8. maj 2024 kl. 15:56