Test-app kan spare sundhedsområdet for milliarder
Kunstig intelligens kan i ny app gøre arbejdet med test nemmere og billigere, når borgere bliver podet.
Coronapandemiens mange test skabte travlhed på landets laboratorier.
Men en ny teknologisk løsning med kunstig intelligens kan lette arbejdet. Og desuden spare samfundet for milliarder af kroner, hvis endnu en pandemi rammer landet.
Det fortæller læge og forsker Eivind Segtnan, der har stået i spidsen for projektet.
– Vores metode og teknologi kan gennemføre testene mere effektivt, hvor testene bliver grupperet. Det gør, at man sparer penge, men også tid, siger Eivind Segtnan, der har sin gang på SDU og Odense Universitetshospital.
Han har sammen med andre læger og ingeniører udviklet den teknologiske løsning, som er offentliggjort i tidsskriftet Nature Scientific Reports.
Fra pandemiens begyndelse i 2020 og frem til første kvartal i 2022 medførte testindsatsen udgifter på 17,8 milliarder kroner ifølge Danmarks Statistik.
En ny app kan gøre undersøgelserne af podninger meget nemmere ved at lave gruppetest – såkaldt pooling.
Appen vil med en række enkelte spørgsmål kunne udregne sandsynligheden for, om den enkelte borger er smittet med en virussygdom så som covid-19.
Spørgsmålene i appen minder om dem, man svarede på under den seneste pandemi. For eksempel om man er nær kontakt til en smittet.
Bliver man kategoriseret som negativ, vil appen udregne, hvor stor en testgruppe podningen skal indgå i. En såkaldt stratificering.
På den måde bliver arbejdet mindre og billigere, da hver enkelt podning ikke behøver sin egen efterfølgende undersøgelse.
Bruger man den nye teknologi, vil det ifølge forskningen være muligt at spare cirka 2,9 milliarder kroner ved at bruge gruppetest fremfor individuelle test, hvis alle borgere testes ved et lavt smitteniveau.
Troels Kristensen, der er lektor og sundhedsøkonom ved DaCHE på SDU, bekræfter, at der er store beløb at spare.
– Den nye metode er en intelligent måde at gøre det på. Man frikender mange flere ved at stratificere grupperne fremfor at lave dem tilfældigt, som man har gjort tidligere, siger han.
Redskabet vil derfor kunne bruges, hvis der skulle komme en ny pandemi eller ved andre sygdomme som for eksempel klamydia, siger Troels Kristensen.
– Det kan også bruges til at se, hvordan det går i sårbare grupper, og gøre noget, mens man kan. Dermed også at hindre, at folk tager på arbejde eller på plejehjem med en virussygdom.
/ritzau/
Først publiceret: 24. april 2024
Artiklen er sidst opdateret 24. april 2024 kl. 7:19
