Se de nemme tip: Sådan får du sunde fødder

Du bruger dine fødder hver dag, så pas på dem. Heldigvis kan du holde dem i god form, uden at det er besværligt eller særlig tidskrævende. Især vigtigt for dig med diabetes eller gigt.

En ældgammel reklame for færdselssikkerhed viste, at et dæk, som er bilens kontakt med vejen, kun er på størrelse med en sko.

Derfor skulle dækkene være gode.

Let gang på jorden er for de fleste af os lig med, at vores egenvægt på 60-100 kilo rammer stuegulvet eller skovstien et utal af gange på en dag, måske 10.000 gange. Og det belaster vores fødder. 

Derfor er det vigtigt – når man er oppe i årene – at passe rigtig godt på fusserne.

Fødderne skal bruges

Der er heldigvis meget man kan gøre for at holde dem i god form, uden at det er besværligt eller særlig tidskrævende. 

De 10.000 skridt om dagen er ikke så dumme, for selvom du ikke når så langt, er motion og blodcirkulation nøgleord i at have sunde fødder.

Man kan måske tro, at det ville give mening at passe på dem ved at lægge sig behageligt foran TV’et med en fodskammel, for at beskytte dem.

Men det det er ikke en god strategi – fødderne skal bruges.

Gang i blodcirkulationen

Svømning, jogging eller raske gåture er det bedste for opretholdelse af de fine små muskler, blodcirkulation og dermed også balance, som mange døjer med.

Fodtøj af god kvalitet er vigtigt – ligesom dækkene på bilen er det den bedste beskyttelse mod vabler, sår, svamp og forstuvninger. 

7 plejende tips til fødder

Her er 7 gode vaner i forhold til at have sunde fødder:

  • Vær opmærksom på forandringer – såsom vabler, mere rød hud eller sår.
  • Daglig vask med mild sæbe – tør grundigt
  • Brug fugtighedscreme eller fodcreme
  • Gode hjemmesko kan forebygge fodsår
  • Køb gode sko som passer godt – eventuelt ortopædiske
  • Klip negle jævnligt – klip lige for at undgå nedgroede negle
  • Ved fodsved kan du bruge talkum 
  • Få et lægetjek, hvis du oplever gener og forandringer

11 råd til dig med gigt eller diabetes

Forebyggelse er af største betydning og hvis man har gigt eller diabetes er det i særlig grad vigtigt:

  • Minimer søde sager og spis kost med få kulhydrater – dette nedbringer risikoen for inflammation som har en negativ påvirkning på kroppen: ikke mindst fødderne
  • Undgå rygning
  • Brug badesko i svømmehal/træningscenter – øget risiko for infektioner på grund af bakterier. 
  • Motioner så meget du kan – gåture er super for dine fødder og din sundhed.
  • Drik vand
  • Indlægssåler kan give bedre komfort
  • Brug en massagebold – styrker blodcirkulation
  • Reducer alkohol til et glas til maden
  • Hæv ben og fødder i f.eks. sofa flere gange dagligt
  • Brug fodtøj med stødabsorberende såler
  • Hold temperaturen – brug sokker med uld – varierende tykkelse

Forebyggelse er bedre end helbredelse. Så pas godt på syrebasserne.

Først publiceret: 26. marts 2024
Artiklen er sidst opdateret 25. marts 2024 kl. 14:01

Se, hvad vi ellers skriver om:

og