Mads Mikkelsen: Dette var min løn i begyndelsen
Den 58-årige skuespiller fik ikke en normal lønseddel for sin præstation i gangsterfilmen "Pusher".
Mads Mikkelsen tjente på ingen måder styrtende for sin rolle i “Pusher” fra 1996.
Dog kunne han bruge sin løn til at komme rundt, for han fik en cykel som betaling for sit skuespil i filmen om den københavnske underverden.
Det siger Mads Mikkelsen i et interview med amerikanske The New Yorker.
Og han forsøgte faktisk at få mere – men uden held.
En hård forhandling
Mads Mikkelsen havde kun haft én filmrolle før, da han blev castet til “Pusher” af Nicolas Winding Refn.
Og med tiden blev filmen en succes, men det betød ikke, at der ventede mange penge til skuespilleren.
“Pusher var selvfølgelig noget ganske særligt. Men jeg gik en cykel for at være med i filmen. En billig cykel. Det var lønnen,” fortæller Mads Mikkelsen med et grin til det amerikanske medie og fortsætter:
“Og faktisk forhandlede jeg benhårdt med producenten, om hvorvidt jeg kunne få et barnesæde på cyklen. Han sagde nej. Nu har jeg kendt ham i mange år, og jeg holder af ham. Og vi kan stadig grine omkring den forhandling.”
Over 9 millioner kroner
I dag – mere end 50 film senere – kan man roligt sig, at skuespillerens løn er blevet større.
Samtidig har han opnået succes i Hollywood med flere internationale produktioner.
Og den seneste film, hvor Mads Mikkelsen har en bærende hovedrolle er i “Bastarden” af den danske instruktør Nikolaj Arcel.
Danmark havde indstillet ”Bastarden” til en Oscar 2024 som bedste internationale film.
Men filmen blev ikke nomineret.
Læs mere, om hvor mange penge Mads Mikkelsen aktuelt tjener herunder.
Først publiceret: 21. februar 2024
Artiklen er sidst opdateret 20. februar 2024 kl. 12:36