Ny og hård retorik får DF-profil til at skifte til Moderaterne

René Christensen har tidligere forsvoret at skifte parti, men nu går han til Moderaterne.

René Christensen har i årevis været en stabil drivkraft i Dansk Folkeparti, hvor han i Folketinget og Guldborgsund Byråd har været en del af partiets store op- og nedtur – ofte som central forhandler af finanslove.

Men nu er det slut for den 53-årige folkepartist fra Nykøbing Falster, der sidder som 1. viceborgmester i det lokale byråd.

René Christensen har meldt sig ud af Dansk Folkeparti og ind i Moderaterne.

Hans gamle parti, for hvem han har siddet i Guldborgsund Byråd siden 2006 og Folketinget siden 2008, er blevet for hård i kanten og kommet for langt fra magten.

– Min vurdering er, at man arbejder sig væk fra magten. Og om man er i Guldborgsund eller på Christiansborg, skal man være så tæt på flertallet som muligt. Det er der, man kan ændre noget, siger René Christensen.

Han noterer sig, at Dansk Folkeparti har skærpet retorikken og måden, man kommunikerer sin politik på.

– Man kommunikerer på andre måder på sociale medier, hvor man har mere kant og de her ting. Det er ikke min stil.

– Det fungerer nok udmærket i forhold til nogle vælgere. Men politik handler ikke kun om at blive valgt. Det handler også om at gøre en forskel. Jeg er i politik for at gøre en forskel, og jeg vil gerne være så tæt på magten som overhovedet muligt.

René Christensen var indtil januar 2023 næstformand og konsulent i Dansk Folkeparti, efter at han ikke opnåede genvalg ved Folketingsvalget i 2022.

I den tid kæmpede han for partiets genrejsning, og da Danmarksdemokraterne i 2022 begyndte at tiltrække en lang række DF-profiler, langede René Christensen ud efter dem og partihoppere.

– Jeg kunne aldrig finde på at skifte parti. For mig handler det – undskyld jeg siger det – også om ordentlighed, sagde han til mediet Dit Overblik.

Han understregede, at det var let at være med i Dansk Folkeparti, når det gik godt. Og at man derfor også skyldte partiet at være med, når det var svært.

René Christensen kan sagtens huske udtalelserne fra dengang. Men tiderne og hans parti er skiftet, mener han.

– Når tingene flytter sig, så er der på et tidspunkt for meget, der er gået i minus, og for lidt, der er gået i plus.

På det seneste har han læst adskillige partiers principprogrammer, og efter flere personlige samtaler med Moderaterne stod det klart for ham, at det var partiet med flest fællesnævnere.

Der er ellers væsentlige skillelinjer mellem Dansk Folkeparti og Moderaterne.

Hvor Dansk Folkeparti søger den hårdest mulige udlændingepolitik og er skeptiske over for EU, markerer Moderaterne en mere afbalanceret udlændingepolitik og en stor begejstring for den europæiske union.

René Christensen har dog personligt haft en mindre skarp position på udlændingespørgsmålet end Dansk Folkeparti som helhed. Han havde mest øjnene rettet mod finanser og landdistrikter.

– Man må tro på, hvad man vil, og jeg er også meget liberal i forhold til, hvordan man ser ud og går klædt. Men man skal kunne fungere i det samfund, man er en del af, for ellers mister man sammenhængskraften, siger han.

Når det kommer til EU, var han slemt skuffet over, at Kristian Thulesen Dahl i sin tid meldte, at partiet ville ud af EU.

– Det var jeg ikke enig i, og det var desværre ikke oppe at vende på gruppemødet. Danmark er en lille og åben økonomi, og vi har en stor værdi af at være en del af EU-fællesskabet.

Mens dansk politik ”er ved at blive for hårdt”, ser han hos Moderaterne en ny måde at lave politik på, og han betragter Lars Løkke Rasmussens skridt som modigt.

– Det er det her med, at alt politik ikke skal være fuldstændig firkantet. At man enten går den ene eller den anden vej. Partiet har selvfølgelig en retning, og det er et borgerligt parti på midten, der kan se sig selv arbejde til begge sider, siger han.

Selv om René Christensen ikke blev genvalgt til Folketinget i 2022, føler han sig ikke færdig med landspolitik. Det kan derfor komme på tale at gøre et nyt forsøg på at blive valgt til Folketinget for Moderaterne.

/ritzau/

Først publiceret: 14. februar 2024
Artiklen er sidst opdateret 14. februar 2024 kl. 14:28